Tendenser for social mobilitet og uddannelse, rapport Tænketanken DEA

Mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste 15 år, så er drengene fra de mest ressourcesvage familier blevet dårligere.

En ny registeranalyse fra Tænketanken DEA, baseret på tal fra Danmarks Statistik om 980.000 personer født i årene 1966-81, viser, at flere drenge opvokset i lavindkomstfamilier ender uden uddannelse i dag end for 15 år siden. Faktisk er der markant flere piger, der får en uddannelse på tværs af alle indkomstgrupper sammenlignet med drengene. 

Uddannelsesmobiliteten er alt i alt blevet højere, men udviklingen tilgodeser i endnu højere grad end før unge fra ressourcestærke familier. 

DEA Tendenser for social mobilitet og uddannelse