Nogle af undersøgelsens resultater er næppe en overraskelse: Lidt mindre end fire ud af fem forventer at holde sabbatår, hvilket er en tendens, vi har set gennem længere tid. Flertallet af de unge har planer om at fortsætte med at uddanne sig efter et eller to sabbatår, og tre ud af fire svarer, at de enten er afklarede eller har en nogenlunde idé om, hvilken uddannelsesretning, de vil søge ind på. 

"Og når det er sagt, så er der jo et mindretal, som står tydeligt frem. Deres svar ætser sig fast på en anden måde," siger direktør for Studievalg Danmark, Mathilde Tronegård. Hun taler om den gruppe af elever, der i undersøgelsen svarer, at de "slet ikke" glæder sig til at komme i gang med mere uddannelse efter gymnasiet og evt. sabbatår. 9 procent svarer sådan. 17 procent svarer, at de "i mindre grad" glæder sig. 

"Det synes jeg bør være pligtlæsning for alle, der beskæftiger sig med uddannelse eller vejledning. For det er vigtige stemmer om, hvad der også er på spil for unge i de her år." 

Er der plads til mig i uddannelsessystemet?  

At ikke alle unge ligefrem "glæder sig" til at tage mere uddannelse, når man spørger dem i slutningen af gymnasiet, er ikke nødvendigvis alarmerende. De har på det tidspunkt gået i skole i mange år i stræk på det tidspunkt, og kunne måske trænge til et afbræk. 

Mathilde dog holder fast i, at vi skal dvæle ved resultaterne: "Det, der er særlig interessant, er, hvad der så kommer frem i lyset, når vi spørger dem om, hvorfor de svarer sådan. For det kan de i hvert fald godt svare på," siger hun.

Rapporten citerer nogle af eleverns svar på, hvorfor de ikke glæder sig: 

"Jeg er blevet så udkørt og drænet af gymnasiet, at jeg har svært ved at se lykken i det. Inden jeg startede på gym, elskede jeg skolen. Det gør jeg ikke længere.”

”Fordi jeg er utrolig skoletræt. Jeg kan lige nu ikke forestille mig nogensinde at læse videre. Ligesom når man er helt vildt mæt, og skal beslutte sig for hvad man skal spise til aftensmad.”

”Uddannelse er blevet for kedeligt, ingen ændringer i systemet og har ingen lyst til at studere videre, vil bare ud og arbejde.”

En del svarer, at de er skoletrætte. "Men," siger Mathilde: "Der er også en del, som svarer noget om, at de er usikre på, om der overhovedet er en plads i uddannelsessystemet til dem." De giver udtryk for, at de har haft svært ved at følge med og haft faglige udfordringer i gymnasiet: "og så bliver de i tvivl om, hvorvidt der er en plads til dem." 

Ofte for meget fokus på universitetet

Mathilde mener, at mere viden om uddannelsessystemet og de mange muligheder, der er, vil skabe mere motivation for uddannelse: "Måske vil nogle af de her unge godt kunne se sig selv tage mere uddannelse, hvis de opdagede uddannelser, der er helt anderledes end det, som de er blevet modløse af."

En ny analyse fra Dansk Industri viser da også, at to ud af fem gymnasieelever efterspørger mere praktisk indhold i gymnasiet. 

Studievalgdirektøren peger på, at der stadig er mange unge der tror, at den eneste uddannelsesvej for dem er universitetet.

"Jeg synes vi skylder de unge at klæde dem endnu bedre på til at se, at deres mulighedshorisont er meget, meget bredere."  

Mangel på arbejdskraft sælger ikke billetter 

Fra politisk hold er der dog stort fokus på at uddanne flere til lærere, pædagoger og sygeplejersker, og at vi kommer til at mangle faglærte for at komme i mål med grøn omstilling. Går den dagsorden over hovedet på de unge? 

"Jeg tror ikke, at det er fordi de unge ikke har fået øje på det. Det det skal man næsten have haft trukket en glasklokke ned over hovedet, for ikke at have fået øje på," svarer Mathilde. Men retorikken om manglende arbejdskraft er ikke nogen god strategi, hvis man vil flytte de unges fokus hen mod de uddannelser:

"Der får ikke ret mange til at tænke, 'så vil jeg sørme derhen'. For det lyder ikke af 'så er jeg sikker på at få et arbejde'. Det lyder af 'så kommer jeg til at mangle kolleger, jeg kommer til at løbe mega stærkt. Der må der være noget i vejen med det, når der ikke er nogen af de andre, der gider det.'" 

Hun uddyber: "Det er sjældent noget, der sælger særligt mange billetter hos de unge, når man skriger på, at der mangler arbejdskraft." 

Mere tid til udforskning og mindre valgfokus

Hun mener, at mere karrierelæring i gymnasiet kan være en bedre vej end at forsøge at overtale de unge til at søge bestemte uddannelser, som samfundet efterspørger:

"Jeg er generelt optaget af, hvordan vi skubber noget af vores fokus væk fra valg og over på, at det handler om, at de unge skal have lov til at udforske og se flere muligheder. Det tror jeg øger sandsynligheden for, at de spreder sig lidt mere, og følger deres interesser og kompetencer i højere grad end at følge strømmen." 

Her har både Studievalg Danmark, eVejledning, KUI og resten af vejlederbranchen samt uddannelsesinstitutionerne en vigtig rolle at spille. For de unge skal få øje på mulighederne, og de skal gøre sig erfaringer med dem. Det ærgrer Mathilde, at de unge ikke har mere tid til at udforske og opdage alternativer til de mere kendte og populære uddannelser. Hun mener, at der burde være endnu bedre mulighed for brobygningsforløb for alle gymnasieelever på alle typer af kompetencegivende uddannelser.