Studerendes alkoholforbrug i studiestarten, minianalyse fra EVA

En ny minianalyse, lavet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), viser, at studerende, der ikke drikker, i mindre grad er en del af fællesskabet og har højere frafaldsrisiko.

Af analysen fremgår det, at hver anden studerende drikker mere end fem genstande en til to gange om ugen i studiestartsperioden. Omkring hver femte studerende vælger modsat helt at undlade at drikke alkohol i studiestarten. Blandt studerende med indvandrer- eller efterkommerbaggrund gælder det for over halvdelen. 

Analysen viser også, at de studerende, der drikker mest alkohol i løbet af studiestarten – seks eller flere genstande, tre eller flere dage om ugen i studiestartsperioden – bruger mindre tid på studierelevante aktiviteter et halvt år inde i uddannelsen, ligesom de har højere risiko for at falde fra i løbet af det første år på uddannelsen.

Eva.dk, Studerendes alkoholforbrug i studiestarten