I den moderne verden vil muligheden for at uddanne sig løbende gennem hele livet være stadig mere vigtig, da der vil være behov for udvikling af kompetencer, både for den enkelte og for samfundet. Sitras udgangspunkt for at lave en sammenligning mellem styringen af livslang læring i de nordiske lande er en tese om, at der i fremtiden bliver behov for at se alle muligheder for videreuddannelse som et hele og ikke i sektorer.
En sammenligning af de nordiske landes strukturer i videre- og efteruddannelsessystemet viser, at den nuværende styring af livslang læring stort set er baseret på tiltag, der er specifikke for de enkelte faglige områder, selv om der også nogle steder ses et tættere samarbejde mellem nogle faglige områder.
I de senere år har de nordiske lande taget skridt mod en mere samordnet styring af livslang læring. I Sverige har en strategisk samarbejdsgruppe det overordnede ansvar for dette i stedet for de enkelte ministerier. Finland har eksperimenteret med at anvende en systematisk tilgang til budgettering. I Island og Norge anerkender lovgivningen til dels målet for livslang læring, og landene har også nationale koordinatorer for livslang læring.
Hovedbudskabet i notatet er, at for nå målet om en systemisk styring af livslang læring, vil der være behov for:
- styrkelse af det langsigtede perspektiv i beslutningsprocessen
- bedre udnyttelse af forskningsbaseret information til forståelse af fænomener
- at skabe en omfattende interaktion mellem forskellige parter for at skabe en fælles forståelse og fremme realiseringen af målene og foranstaltningerne.
Rapporten rejser også spørgsmål til videre diskussion: Hvilke nye strukturer og løsninger vil give parterne plads, samle dem på en dækkende måde, give et helhedsbillede og muliggøre dialog?
Rapport på engelsk: Lifelong Learning Governance in the Nordic Countries: A Comparison
Omtale af rapporten på engelsk
Rapport på svensk: Ledning af livslångt lärande i Norden: En jämförelse