Undersøgelsen af grundforløbet tre år efter reformen er en del af følgeforskningsprojektet, som gennemføres af VIVE og Danmarks Evalueringsinstitut, EVA. Det er den femte og sidste større rapport i forbindelse med projektet, og den bygger videre på to tidligere udgivelser om grundforløbet henholdsvis før reformen og ét år efter. De øvrige to udgivelser i projektet har sat fokus på implementeringen af reformen på erhvervsuddannelsernes hovedforløb.

Undersøgelsen viser tegn på, at elevernes boglige og sociale forudsætninger er øget. Det skyldes formentlig de skærpede adgangskrav, hvor man som minimum skal have 02 i dansk og matematik. Der er også tegn på, at eleverne træffer mere afklarede, realistiske og kvalificerede uddannelsesvalg, formentlig både som følge af det nye grundforløbs første del (GF1) og de nye adgangskrav. Men der er ikke noget, der tyder på, at undervisningskvaliteten eller ungdomsuddannelsesmiljøet på tværs af skoler inden for de fire hovedområder er forbedret. Der er heller ikke tegn på et forbedret voksenuddannelsesmiljø.

I forhold til, hvordan billedet så ud et år efter reformens implementering, er resultaterne på mange måder uændret tre år efter. Lederne vurderer fortsat grundforløbets første del som let at implementere, mens grundforløbets anden del opleves som svært. Den formelle implementering af grundforløbets første del, nye adgangskrav, optagelsessamtaler, ændrede adgangsveje for voksne og en fokuseret vejledningsindsats i grundskolen var allerede godt i gang et år efter, at reformen var trådt i kraft. Både et og tre år efter reformen kan der derimod ikke ses en udvikling i forhold til skolernes implementering af en mere varieret, differentieret og praksisorienteret undervisning, daglig motion og bevægelse i undervisningen og styrket pædagogisk ledelse.

Vive.dk og Grundforløb på erhvervsuddannelserne tre år efter reformen.