Gode eksempler på RKV på euv

Se hvordan otte forskellige erhvervsskoler arbejder med realkompetencevurdering (RKV) på erhvervsuddannelser for voksne (euv)

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har undersøgt hvordan otte erhvervsskoler arbejder med realkompetencevurdering. Målet har været at identificere gode eksempler på inspirerende praksis.

Inspirationsmaterialet omfatter følgende erhvervsuddannelser:

  • Social- og sundhedshjælper
  • Kontoruddannelserne
  • Tømreruddannelsen
  • Gastronomuddannelsen

EVA har besøgt skolerne, hvor de har observeret undervisning og RKV samt foretaget en række interview af deltagere/bedømmere, elever, lærere, vejledere og ledere i forbindelse med RKV.

Inspirationsmaterialet beskriver gennem 12 eksempler:

  • Hvordan skolerne har organiseret kompetencevurderingen – herunder hvordan kommende elever præsenteres for RKV, brug af CV, tydeliggørelse af formålet med at gennemføre en RKV og præsentation af en plan for RKV-forløbet
  • Redskaber til RKV – herunder individuelle samtaler, skema til selvevaluering, skriftlige opgaver som grundlag eller supplement til samtaler
  • RKV som læreproces – eksempelvis får nogle deltagere ny viden om egne kompetencer og motivationen styrkes

 

EVA har udarbejdet inspirationsmaterialet for Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.

EVA, november 2016, Gode eksempler på RKV på euv