Er sektorvalget også kønsopdelt blandt kvinder og mænd med samme uddannelse?

Forskerne fra SFI-Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Mona Larsen, Helle Holt og Malene Rode Larsen undersøger i artiklen, om sektorplaceringen er forskellig blandt kvinder og mænd med samme uddannelsesmæssige baggrund.

Resultaterne viser, at de to køn – trods samme uddannelse – placerer sig systematisk forskelligt på arbejdsmarkedet: Mænd er mere tilbøjelige til at være beskæftiget i den private sektor end kvinder.

Forskellige (forestillinger om) sektorspecifikke arbejdsvilkår kan ifølge resultaterne i denne artikel være en af forklaringerne på kønsopdelingen på arbejdsmarkedet.

SFI.dk, 4. maj 2017, Er sektorvalget også kønsopdelt blandt kvinder og mænd med samme uddannelse?