Dårlig mentalt helbred og en række andre faktorer øger risikoen for ikke at få en uddannelse.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har undersøgt, hvilke positive og negative faktorer, der påvirker unges chancer for at få en uddannelse. Formålet med undersøgelsen er at sætte fokus på, hvor der er potentiale i at sætte ind i forhold til at sikre, at flere unge får en uddannelse.

En af hovedkonklusionerne af AE’s undersøgelse er, at ”unge med mange risikofaktorer og uden styrkefaktorer kun har omkring 30 % chance for at få en ungdomsuddannelse”. Undersøgelsen er baseret på registerdata om de unge og medtager op til 26 baggrundsforhold om de unge – fx deres faglige og kognitive færdigheder, og om der har været en social sag på dem.

Undersøgelsen viser, at noget af det, der trækker allermest ned i forhold til unges uddannelseschancer, er ikke at have fået afgangsprøven i dansk og matematik i 9. klasse, eller hvis man ikke har fået mindst 2,0 i disse fag. Andre faktorer, der trækker fra ens chancer, er fx at have haft en børnesag, at gå i psykiatrisk eller psykologisk behandling, at have ufaglærte forældre eller at vokse op i en storby.

En af de styrkefaktorer, der trækker mest op, er at have et fritidsjob. Det trækker også op at gå på en skole, der har et gennemsnit på over 7,0 til afgangseksamen eller at have forældre med en videregående uddannelse. I undersøgelsen finder du en lang liste med styrke- og risikofaktorer, der trækker fra eller ligger til i den unges uddannelseschancer.

Undersøgelsens forfattere konkluderer, at det kan betale sig at gøre en indsats – særligt i forhold til unge, der har svært ved at følge med i dansk og matematik. De fremhæver, at evalueringer viser, at intensive læringsforløb målrettet den enkelte elev virker – både for skolebørn og børnehavebørn. Forfatterne foreslår at indføre et socialt taxameter i grundskolen, så man kan målrette ressourcer til de skoler, der har flest udsatte elever.

Du finder undersøgelsen her