Samskabende vejledning, bog om ny vejledningsmetode
Videnscenter artikel

Bog: Samskabende vejledning af Marianne Tolstrup

Bogens formål er at støtte vejlederen i arbejdet med at involvere vejledningssøgende, så de tager aktivt, samskabende del i vejledningen. Bogen introducerer en ny procesmodel – den samskabende vejledningsmodel – og 24 tilhørende vejledningsmetoder.

Den samskabende vejledningsmetode er udviklet på baggrund af et fællesnordisk udviklingsprojekt og bygger på teori, forskning og projektets resultater. Metoden er afprøvet og evalueret positivt af både vejledere og vejledte. Den samskabende vejledningsmodel er et praksisorienteret redskab, der understøtter en samskabende vejledning, hvor processen er tydelig for alle parter, og hvor der løbende skrives noter, så alle har overblik over, hvad der udvikles og besluttes. Målet er, at man arbejder hen imod at ændre adfærd eller forståelser hos vejledte.

Bogen er skrevet til alle, der vejleder i kommunernes vejledning af unge (KUI), i alle former for gennemførelses- og fastholdelsesvejledning i grundskoler, ungdomsuddannelser samt videregående uddannelser, foruden i jobcentre og hos anden aktør i arbejdet med at få borgere i arbejde. Den kan også bruges i vejledning i forbindelse med kompetenceudvikling.

Marianne Tolstrup er lærer og cand.pæd.pæd. med sidefag i psykologi, master i positiv psykologi. Har arbejdet i vejledningsfeltet i mere end 20 år og underviser bl.a. på Diplomuddannelsen i uddannelse, erhvervs- og karrierevejledning på UCL, Erhvervsakademi og Professionshøjskole.

Marianne Tolstrup: Samskabende vejledning - Procesmodel og -metoder.

Udgiver: Dansk Psykologisk Forlag

Bogen kan købes i boghandler landet over og online.