Ny bog om eksistientiel vejledning
Videnscenter artikel

Bog: Eksistentiel vejledning af Inger-Lise Lund Petersen

Eksistentiel vejledning er en inspirations- og brugsbog, der viser hvordan man arbejder med eksistentiel vejledning, og hvordan man i vejledningen inddrager de spørgsmål, mange stiller sig i livet.

Bogen giver en samlet introduktion og værktøjer til eksistentiel vejledning med fokus på, hvordan vejledning i fællesskab kan skabe mening og føre til et mere bæredygtigt liv.

Den henvender sig til personer, der arbejder med vejledning af børn, unge, voksne og ældre i forhold til skole, uddannelse, karriereveje og den tredje alder. Bogen er relevant på bl.a. diplom- og masteruddannelser og kan tjene som inspiration til fagprofessionelle i jobcenterregi, KUI (den kommunale ungeindsats), uddannelsessystemet, fagforeninger, ældreorganisationer m.m.

Inger-Lise Lund Petersen er lektor på Københavns Professionshøjskole, hvor hun arbejder med efter- og videreuddannelse af vejledere. Hun er fagansvarlig og underviser på diplomuddannelserne i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning samt vejledning og supervision. Hun har arbejdet inden for vejledningsområdet i 25 år med praksiserfaring fra grund- og erhvervsskolen samt UU, Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Inger-Lise Lund Petersen: Eksistentiel Vejledning

Udgiver: Dansk Psykologisk Forlag

Bogen kan købes i boghandler landet over og online.