Hvad har inspireret dig til dit afgangsprojekt – og hvilken problemstilling har du valgt at belyse?
Jeg har i vejledningen savnet et samlingsredskab, der kunne forbinde de unges karrierelæringsarenaer og skabe progression og sammenhæng ud fra elevens synspunkt. Derfor blev jeg nysgerrig efter at se nærmere på Studievalgsportfolien, som nu er en del af uddannelsesplanen for eleverne i 8.-10-klasse. Intensionerne og målet med portfolien er at sikre et solidt og sikkert grundlag for valg af ungdomsuddannelse gennem elevens løbende opsamling af viden og refleksion. Måske var her løsningen på at få skabt sammenhæng i vejledningen for den unge og samtidig få et værktøj med fokus på proces og læring? Det førte til følgende problemformulering: Hvordan kan studievalgsportfolioen understøtte de unges karrierelæring og skabe sammenhæng mellem deres karrierelæringsarenaer?
Hvilken teoretisk indgangsvinkel har du valgt og hvorfor?
Med portfoliens overordnede mål om refleksion og progression i de unges læringsproces var det oplagt at inddrage Bill Laws didaktiske ramme for vejledning med de fire karrierelæringstrin: At opdage - At ordne - At fokusere - At forstå. Ud fra den ramme viste spørgsmålene i skemaet sig at være på meget forskellige niveauer uden progression. Desuden kastede jeg et kritisk blik på skemaet i forhold til Karl Tomms cirkulære og refleksive spørgsmålstyper, som kan bidrage til at perspektivere og udvide den unges antagelser om sig selv og omverdenen. Både karrierelæring og refleksion er tænkt ind i portfolien, men det afspejles ikke konsekvent i spørgsmålene i den.
Med O. Dysthe og K. S. Engelsens kategorier arbejdsportfolio og præsentationsportfolio kunne jeg derudover typebestemme Studievalgsportfolien til at være en præsentationsportfolio. Hvor arbejdsportfolien lægger op til den kontinuerlige bearbejdning af selvopfattelsen og indtryk af omverdenen, lægger præsentationsfolien op til en fremstilling af det endelige valg. Studievalgportfolien er ud fra den kategorisering udformet som et redskab til en præsentation af uddannelsesvalget og de vejledningsaktiviteter, der har ledt op til det.
Hvilke konklusioner er du kommet frem til - og hvordan kan det få indflydelse på din vejledningspraksis?
Studievalgsportfolien lægger med sin skemaudformning op til, at eleven allerede har foretaget et uddannelsesvalg, når den udfyldes. Arbejdet med karrierelæring i grundskolen har derimod fokus på læring fremfor valg. Portfoliens udformning som afrapporteringsskema synes ikke at bidrage til det overordnede mål om elevens løbende opsamling af viden og refleksion og min nysgerrighed rettede sig derfor mod, hvordan afrapporteringsskemaet så ville kunne skabe sammenhæng og mening i de unges løbende karrierelæring.
De gode intensioner med portfolien kunne fremmes yderligere med en interaktiv udgave i form af en arbejdsportfolio til det løbende refleksionsarbejde, som ville kunne understøtte refleksionsprocessen frem mod uddannelsesvalget.
Desuden er der brug for rum og redskaber til at lære refleksion i fællesskab, som skal skabes i et tværprofessionelt samarbejde mellem lærere og vejledere på lovbestemt initiativ fra skolens ledelse. Det vil kræve faste rutiner for portfolioarbejdet, som kan tilgodeses ved, at vejledningsperspektivet integreres i fagene.
Hovedkilder:
Dysthe O. og Engelsen K. (2005) Mapper som pædagogisk redskab, Klim
Lund, Birthe (2008): Portfolio i et lærings- og dannelsesperspektiv, Aalborg Universitetsforlag
Saltofe, Margit og Cecilia Krill (2017): Portfolio i praksis – læring, refleksion og kreativitet, Hans Reitzels forlag
Om Karl Tomms spørgsmålstyper:
Skovhus, Randi et. al. (2016): På vej mod karrierekompetencer – Inspirationshæfte med spørgsmål som understøtter karrierelæring, VIA University College
