Studerende i laboratoriet
Kandidatuddannelse

Biotechnology and Chemical Engineering

Uddannelsen handler om udvikling af materialer og procesoptimering i kemi- og biotekindustrien under hensyntagen til miljø og energiforbrug.

Fakta

Navn:
Biotechnology and Chemical Engineering
Andre betegnelser:
Teknisk videnskab (civilingeniør) i kemi og bioteknologi
Varighed:
2 år
Sprog:
Engelsk
Adgangskrav:
Relevant bachelor- eller diplomingeniøruddannelse
Økonomi:
SU

Du får viden om, hvordan man udvikler og overfører viden om materialer og processer fra grundforskning til produktion samt optimering (energi, tid, proces) af eksisterende processer og produktioner inden for den kemiske og bioteknologiske industri.

Som færdiguddannet civilingeniør kan du arbejde inden for fx den kemiske og bioteknologiske industri, fødevareindustrien eller medicinalindustrien i laboratorier og produktion, hvor du arbejder med forskning, udvikling ogomsætning af resultater fra laboratorie til produktion.  

Du vil også kunne arbejde inden for grundforskning og undervisning.

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Indhold

Uddannelsen sætter fokus på udvikling og optimering af processer i kemi- og biotekindustrien samt inden for miljøområdet.

Du kan vælge mellem to specialiseringer på uddannelsen: kemi eller bioteknologi.

Specialisering inden for kemi

Hvis du har en ingeniørmæssig baggrund inden for kemi og vælger at specialisere dig inden for dette område, kan du komme til at arbejde med udvikling af fx polymerkemi og membranteknologi.

Specialisering inden for bioteknologi

Har du en baggrund inden for bioteknologi og vælger dette område, kan du fx arbejde med udvikling af de enzymer og proteiner, som bruges inden for lipidteknologi og medicinsk bioteknologi.

Fælles emner

Ud over viden om kemi og bioteknologi får du indsigt i:

  • Modellering af biologiske og kemiske processer
  • Industriel udnyttelse af kemiteknik og bioteknologi
  • Styring og kontrol af en produktionsproces
  • Udvikling af nye kemiske eller bioteknologiske produkter og processer
  • Innovation og entreprenørskab

Uddannelsen kan tages flere steder

Uddannelsen kan variere i opbygning og indhold afhængigt af uddannelsessted. Læs mere på det enkelte uddannelsessteds hjemmeside.

Titel

Kandidatuddannelsen giver titlen cand.polyt. 

Uddannelsens engelske titel er Master of Science (MSc) in Engineering (Chemical Engineering and Biotechnology).

Undervisning

Undervisningen veksler mellem forelæsninger, holdundervisning og praktiske øvelser i laboratorier.

Engelsk

Al undervisning foregår på engelsk.

Eksamen

Du afslutter kandidatuddannelsen med et speciale, der varer 1/2 eller 3/4 år.

Adgangskrav

For at blive optaget på kandidatuddannelsen skal du have en adgangsgivende bacheloruddannelse.

Der kan derudover være krav om sprogfærdigheder. Sprogkravene er lokale og gælder kun for det enkelte uddannelsessted.

Læs mere

Du kan se de konkrete adgangskrav på uddannelsesstedernes hjemmesider:

Optagelse

Optagelse på kandidatuddannelsen sker via universiteternes fælles ansøgningsportal.

Der er ingen koordinering af ansøgninger på tværs af universiteterne. Det betyder, at man kan søge optagelse og blive tilbudt plads på flere kandidatuddannelser.

Søg optagelse (dans.stads.dk)

Ansøgningsfrist

  • Studiestart sommer (1. september): 1. marts 
  • Studiestart vinter (1. februar): 15. oktober

Ikke alle uddannelser har studiestart både sommer og vinter.

Læs mere

Uddannelsessteder

Læs mere om uddannelsen på uddannelsesstedets hjemmeside.

Kandidatuddannelsen i Biotechnology and Chemical Engineering foregår i:

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen. Læs mere i artiklen:

SU (Statens Uddannelsesstøtte)

Fremtidsmuligheder

Uddannelsen giver dig jobmuligheder inden for produktionsvirksomheder i bl.a. fødevare- og medicinalbranchen, den kemiske industri, miljøsektoren og i forskningsinstitutioner, der arbejder med miljø, kemi og bioteknologi.

Kemiingeniører

Kemiingeniører kan bl.a. arbejde inden for materialefremstilling og processering, energioptimering og anlægsdesign.

Bioteknologiingeniører

Bioteknologiingeniører kan arbejde med medicin-, enzym- og fødevareproduktion og -processer.

Arbejdsområder

Læs mere om arbejdsområder og typer af job inden for: 

Mere uddannelse

Du kan komme til at arbejde som forsker ved bl.a. at søge en ph.d.-uddannelse inden for dit område.

Læs om ph.d.-uddannelse

Love og regler

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 7 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs om:

Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information