Studerende løser opgave sammen
Kandidatuddannelse

Business Administration and Innovation in Health Care

Kandidatuddannelsen fokuserer på innovative bud på bl.a. ny organisering, informationsgange, behandlinger og patientforløb i sundhedsvæsenet.

Fakta

Navn:
Business Administration and Innovation in Health Care
Andre betegnelser:
Sundhedsinnovation
Varighed:
2 år
Sprog:
Engelsk
Adgangskrav:
Relevant bacheloruddannelse
Økonomi:
SU

Du vil få redskaber til at analysere sundhedssystemer og kunne komme med bud på innovative løsninger.

Det kan fx være udfordringer med at implementere systemer, der indbefatter både private virksomheder og offentlige institutioner.

Som færdiguddannet vil du have jobmuligheder inden for bl.a. hospitalssektoren, medicinal- og sundheds-industrien, farmaceutiske virksomheder og patientorganisationer.

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Indhold

Uddannelsen giver en bred viden om sundhedssystemer og deres funktioner. Den giver værktøjer til at kunne arbejde med innovative fornyelser i processer, tilrettelæggelse af patientforløb, behandlingsprotokoller, sundhedsvæsenets organisering og informationsgange.

Uddannelsens første år består af obligatoriske kurser, der beskæftiger sig med forskellige aspekter af sundhedsinnovation. Andet år består af valgfrie kurser.

Obligatoriske kurser

Eksempler på obligatoriske kurser:

  • Sundhedsinnovation og ledelse
  • Ledelsesstatistik til innovation
  • Sundhedssystemer og innovation
  • Sundheds- og innovationsprojekt

Titel

Kandidatuddannelsen giver den akademiske titel cand.merc. Uddannelsens engelske titel er Master (MSc) in Business Administration and Innovation in Health Care.

Undervisning

Undervisningen veksler mellem forelæsninger, holdundervisning og projektarbejde.

Sprog

Al undervisning foregår på engelsk.

Eksamen

Du afslutter kandidatuddannelsen med et speciale, der typisk varer ½ år.

Adgangskrav

For at blive optaget på kandidatuddannelsen skal du have en adgangsgivende bacheloruddannelse.

Der kan derudover være krav om sprogfærdigheder. Sprogkravene er lokale og gælder kun for det enkelte uddannelsessted.

Læs mere

Du kan se de konkrete adgangskrav på uddannelsesstedets hjemmeside:

Adgangskrav på Copenhagen Business School (cbs.dk)

Optagelse

Optagelse på kandidatuddannelsen sker via universiteternes fælles ansøgningsportal.

Der er ingen koordinering af ansøgninger på tværs af universiteterne. Det betyder, at man kan søge optagelse og blive tilbudt plads på flere kandidatuddannelser.

Søg optagelse (dans.stads.dk)

Ansøgningsfrist

  • Studiestart sommer (1. september): 1. marts 
  • Studiestart vinter (1. februar): 15. oktober

Ikke alle uddannelser har studiestart både sommer og vinter.

Læs mere

Ansøgning og optagelse på Copenhagen Business School (cbs.dk)

Uddannelsessteder

Læs mere om uddannelsen på uddannelsesstedets hjemmeside.

Kandidatuddannelsen i Business Administration and Innovation in Health Care foregår i:

Uddannelsen udbydes i et samarbejde mellem Copenhagen Business School (CBS) og Københavns Universitet (KU).

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen. Læs mere i artiklen:

SU (Statens Uddannelsesstøtte)

Fremtidsmuligheder

Uddannelsen giver dig jobmuligheder i offentlige organisationer og private virksomheder, der beskæftiger sig med sundhedsydelser og udvikling af sundhedstilbud,

Du vil bl.a. kunne arbejde med:

  • Strategisk planlægning
  • Marketing
  • Innovation
  • International forretningsudvikling
  • Virksomheds- eller personaleledelse

Arbejdsområder

Læs mere om arbejdsområder og typer af job inden for: 

Administrativt arbejde

Mere uddannelse

Du kan komme til at arbejde som forsker ved bl.a. at søge en ph.d.-uddannelse inden for dit område.

Læs om ph.d.-uddannelse

Love og regler

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 7 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs om:

Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information