Christiansborg
Kandidatuddannelse

Statskundskab

På kandidatuddannelsen i statskundskab lærer du selvstændigt at analysere, hvad der sker i politik, hvordan tingene sker, og hvem der handler og får tingene til at ske.

Fakta

Navn:
Statskundskab
Mulighed for erhvervskandidat:
Ja
Varighed:
2 år (4 år ved erhvervskandidat)
Adgangskrav:
Relevant bacheloruddannelse
Økonomi:
SU

Du får analytiske færdigheder og teoretisk indsigt og lærer om såvel Danmarks som andre landes politiske systemer samt om international politik og forvaltning.

Du vil have mulighed for selv at tilrettelægge store dele af uddannelsen så den svarer til dine interesser inden for politologien.

Uddannelsen giver dig jobmuligheder inden for offentlig administration og i det private erhvervsliv. Du vil bl.a. kunne arbejde med områder som organisationsanalyse og udviklings- og planlægningsarbejde.

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Indhold

Det centrale fagområde på kandidatuddannelsen er politologi. Det politologiske fagområde dækker kerneområderne: almen og komparativ politik, politisk teori, forvaltning og international politik.

Specialisering

Du lærer at bruge fagets teorier, begreber og metoder til selvstændigt at analysere og tage stilling til politologiske emner.

Du kan alt efter dine interesser beslutte, om du vil gå i dybden med fx internationale forhold, offentlig forvaltning, organisation og ledelse, politisk kommunikation, politisk teori eller kvalitative og kvantitative undersøgelsesmetoder. Der er gode muligheder for specialisering.

Uddannelsen kan tages flere steder

Uddannelsen kan variere i opbygning og indhold afhængigt af uddannelsessted. Læs mere på det enkelte uddannelsessteds hjemmeside.

Erhvervskandidatuddannelse

Københavns Universitet (KU) udbyder også uddannelsen som en erhvervskandidatuddannelse. En erhvervskandidatuddannelse er tilrettelagt på deltid og varer 4 år. Uddannelsen retter sig mod personer, der er i beskæftigelse, og er ikke SU-berettiget.

Læs mere

Erhvervskandidatuddannelse på KU (ku.dk)

Titel

Kandidatuddannelsen giver den akademiske titel cand.scient.pol.

Undervisning

Undervisningen veksler mellem forelæsninger, gruppearbejde og eventuelt problemorienteret projektarbejde.

Eksamen

Du afslutter kandidatuddannelsen med et speciale, der typisk varer ½ år.

Adgangskrav

For at blive optaget på kandidatuddannelsen skal du have en adgangsgivende bacheloruddannelse.

Der kan derudover være krav om sprogfærdigheder. Sprogkravene er lokale og gælder kun for det enkelte uddannelsessted.

Læs mere

Du kan se de konkrete adgangskrav på uddannelsesstedernes hjemmesider:

Optagelse

Optagelse på kandidatuddannelsen sker via universiteternes fælles ansøgningsportal.

Der er ingen koordinering af ansøgninger på tværs af universiteterne. Det betyder, at man kan søge optagelse og blive tilbudt plads på flere kandidatuddannelser.

Søg optagelse (dans.stads.dk)

Ansøgningsfrist

  • Studiestart sommer (1. september): 1. marts 
  • Studiestart vinter (1. februar): 15. oktober

Ikke alle uddannelser har studiestart både sommer og vinter.

Læs mere

Uddannelsessteder

Læs mere om uddannelsen på de enkelte uddannelsessteders hjemmesider.

Kandidatuddannelsen i statskundskab foregår i:

KU, SDU og AU udbyder også en bacheloruddannelse i faget.

Læs mere i UG-artiklen:

Statskundskab

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen. Læs mere i artiklen:

SU (Statens Uddannelsesstøtte)

Fremtidsmuligheder

Uddannelsen giver dig jobmuligheder både inden for offentlig administration og i det private erhvervsliv.

Du kan bl.a. komme til at arbejde med organisationsanalyse og udviklings- og planlægningsarbejde i centraladministrationen, statslige institutioner, kommunale myndigheder, internationale organisationer og danske og internationale interesseorganisationer.

Arbejdsområder

Læs mere om arbejdsområder og typer af job inden for:

Mere uddannelse

Du kan komme til at arbejde som forsker ved bl.a. at søge en ph.d.-uddannelse inden for dit område.

Læs om ph.d.-uddannelse

Love og regler

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 7 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs om:

Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information

Inspiration

Som praktikant i Europa-Parlamentet i Bruxelles lærte Mette Marie meget om, hvordan Parlamentet...

Et ophold i udlandet kan styrke dine faglige og personlige kompetencer.

Se job ud fra interesser, og få inspiration til dit valg af job og uddannelse.

Zoom ind og sammenlign uddannelser.