Studerende kigger på statistik på computeren
Kandidatuddannelse

Statistics

På kandidatuddannelsen i statistik lærer du at løse komplicerede statistiske problemstillinger ved hjælp af avancerede statistiske metoder.

Fakta

Navn:
Statistics
Andre betegnelser:
Statistik
Varighed:
2 år
Sprog:
Engelsk
Adgangskrav:
Relevant bacheloruddannelse
Økonomi:
SU

Uddannelsen stiller krav til såvel fantasi som til matematisk viden, og du lærer både om sandsynlighedsregning, statistiske teorier og praktisk datahåndtering. Du har på kandidatdelen mulighed for at specialisere dig.

Som statistiker kan du arbejde med forskning eller i private virksomheder, fx inden for medicinalbranchen.

 

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Indhold

Statistik bruges til at skabe overblik over og lave fremskrivninger af en given situation, fx vedrørende landets økonomiske udvikling eller arbejdsstyrkens størrelse nu og om 10 år.

Indhold

På kandidatuddannelsen går du i dybden med såvel den teoretiske viden som udviklingen af matematiske metoder og modeller.

Du lærer også om praktisk databehandling, da computeren er et uundværligt arbejdsredskab i opstillingen af modeller og optællingen af data.

Specialisering 

Du kan specialisere dig inden for flere områder i relation til sandsynlighedsteori samt teoretisk og anvendt statistik.

Uddannelsen kan tages flere steder

Uddannelsen kan variere i opbygning og indhold afhængigt af uddannelsessted. Læs mere på det enkelte uddannelsessteds hjemmeside.

Titel

Kandidatuddannelsen giver den akademiske titel cand.scient. Uddannelsens engelske titel er Master of Science (MSc) in Statistics.

Undervisning

Undervisningen foregår som en kombination af forelæsninger, øvelser og gruppearbejde. Du har også mulighed for at indgå i eksterne projekter.

Sprog

Al undervisning foregår på engelsk.

Eksamen

Du afslutter kandidatuddannelsen med et speciale, der typisk varer ½ år.

Adgangskrav

For at blive optaget på kandidatuddannelsen skal du have en adgangsgivende bacheloruddannelse.

Der kan derudover være krav om sprogfærdigheder. Sprogkravene er lokale og gælder kun for det enkelte uddannelsessted.

Læs mere

Du kan se de konkrete adgangskrav på uddannelsesstedernes hjemmesider:

Optagelse

Optagelse på kandidatuddannelsen sker via universiteternes fælles ansøgningsportal.

Der er ingen koordinering af ansøgninger på tværs af universiteterne. Det betyder, at man kan søge optagelse og blive tilbudt plads på flere kandidatuddannelser.

Søg optagelse (dans.stads.dk)

Ansøgningsfrist

  • Studiestart sommer (1. september): 1. marts 
  • Studiestart vinter (1. februar): 15. oktober

Ikke alle uddannelser har studiestart både sommer og vinter.

Læs mere

Uddannelsessteder

Læs mere om uddannelsen på de enkelte uddannelsessteders hjemmesider.

Kandidatuddannelsen i Statistics foregår i:

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen. Læs mere i artiklen:

SU (Statens Uddannelsesstøtte)

Fremtidsmuligheder

Med en uddannelse i statistik kan du få job i det private erhvervsliv i fx medicinalvirksomheder eller som it-konsulent.

Uddannelsen giver dig også jobmuligheder inden for offentlig administration, fx i Danmarks Statistik eller Sundhedsstyrelsen. 

Forskning

Mange statistikere arbejder med forskning. Det kan både være i offentlige forskningsinstitutioner som VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd eller arbejde med biostatistik i større private virksomheder inden for fx medicinalbranchen.

Arbejdsområder

Læs mere om arbejdsområder og typer af job inden for:

Mere uddannelse

Du kan komme til at arbejde som forsker ved bl.a. at søge en ph.d.-uddannelse inden for dit område.

Læs om ph.d.-uddannelse

Love og regler

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 7 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs om:

Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information