kandidatuddannelse i biokemi og molekylær biologi
Kandidatuddannelse

Biokemi og molekylær biologi

Kandidatuddannelsen, der foregår på engelsk, giver dig en dybere viden om de grundlæggende processer, der styrer alle cellers liv, udvikling og funktion.

Fakta

Navn:
Biokemi og molekylær biologi
Andre betegnelser:
Molecular Nutrition and Food Technology
Varighed:
2 år
Adgangskrav:
Relevant bacheloruddannelse
Økonomi:
SU

Denne viden er nødvendig inden for forskningen i bl.a. kræft, sukkersyge og smitsomme sygdomme. Uddannelsen har fokus på tre områder: opbygning og organisering af gener, regulering af geners aktivitet og undersøgelser af, hvordan geners information via RNA oversættes til protein.

Uddannelsen giver dig mulighed for at arbejde med fx biokemiske eller molekylærbiologiske analyser eller kvalitetskontrol. Det kan både være inden for det private eller det offentlige arbejdsmarked.

Fold alle afsnit ud

Om uddannelsen

På kandidatuddannelsen udbygger du din viden fra bacheloruddannelsen. Du lærer mere om de fundamentale processer, der styrer cellers liv og udvikling, og du får praktisk erfaring med avancerede metoder til at studere celler og andre modelorganismer.

Du får også mulighed for, gennem valgfag, individuelle studieaktiviteter og speciale, at specialisere dig inden for et biokemisk eller molekylærbiologisk emne, du finder interessant.

Uddannelsen er i væsentlig grad en eksperimentel disciplin, hvor dine eksperimentelle og praktiske færdigheder er i fokus.

Undervisningen veksler mellem forelæsninger, holdundervisning, laboratorieøvelser og projektarbejde. Der er mulighed for praktik eller udlandsophold. Al undervisning foregår på engelsk.

Uddannelsens engelske betegnelse er Molecular Nutrition and Food Technology.

Du afslutter kandidatuddannelsen med et speciale, der typisk varer 1 år. Kandidatuddannelsen giver den akademiske titel cand.scient.

Adgangskrav

For at blive optaget på kandidatuddannelsen skal du have en relevant bacheloruddannelse.

Se adgangskravene under Om det enkelte universitet.

Om det enkelte universitet

Uddannelsen foregår i Odense.

Syddansk Universitet (SDU)

SDU udbyder biokemi og molekylær biologi som en 2-årig kandidatuddannelse.

SDU udbyder også en bacheloruddannelse i biokemi og molekylær biologi.

Du kan læse mere om kandidatuddannelsen i uddannelsesstedets studieguide.

Læs eventuelt om studiestrukturen i artiklen om Syddansk Universitet.

Adgangskrav
For at blive optaget på kandidatuddannelsen skal du have en relevant bacheloruddannelse.

Følgende bacheloruddannelser giver adgang til kandidatuddannelsen:

  • Biokemi og molekylær biologi fra SDU
  • Biomedicin fra SDU
  • Molekylær medicin fra AU
  • Molekylærbiologi fra AU
  • Molekylær biomedicin fra KU
  • Biologi-bioteknologi fra KU
  • Biokemi fra KU

Du skal desuden kunne dokumentere kundskaber i engelsk svarende til mindst B-niveau.

Har du en anden bacheloruddannelse, kan du se dine muligheder for optagelse på universitetets hjemmeside.

Optagelse på kandidatuddannelsen sker på uddannelsesstedet i forlængelse af en bacheloruddannelse. Se ansøgningsfristen på www.sdu.dk.

Økonomi

Du har mulighed for at få SU under uddannelsen.

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 7 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs mere om Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser.

Fremtidsmuligheder

Uddannelsen giver dig jobmuligheder inden for både det private og det offentlige arbejdsmarked, fx med forskning og udvikling inden for medicinalindustrien, i den offentlige sundhedssektor og på universiteter. Du kan fx komme til at arbejde som cancerbiolog, cellebiolog, genteknolog, immunolog, mikrobiolog, proteinkemiker eller lægemiddelkonsulent.

Læs mere om arbejdsområder og typer af job inden for naturvidenskabeligt arbejde og forskning og universitetsundervisning.

Du kan komme til at arbejde som forsker ved bl.a. at søge en ph.d.-uddannelse inden for dit område.

Nyuddannedes beskæftigelse

Ingen tilgængelige data for uddannelsen.

Se forklaring på Nyuddannedes beskæftigelse.

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information

Inspiration

Sammenlign fx uddannelsers kvalitet og relevans.

Inspiration til valg af job og uddannelse.

Vejledning til valg af studie
Vejledning til valg af studie

Hvad du bør være opmærksom på, inden du vælger.

Et ophold i udlandet kan styrke dine faglige og personlige kompetencer.