Studiegruppe kigger på en opgave sammen
Kandidatuddannelse

Pædagogik

På kandidatuddannelsen i pædagogik arbejder du med teoretiske og empiriske temaer inden for det pædagogiske område.

Fakta

Navn:
Pædagogik
Andre betegnelser:
Generel pædagogik, Pædagogik og uddannelsesstudier
Varighed:
2 år
Adgangskrav:
Relevant bacheloruddannelse
Økonomi:
SU

Du undersøger og analyserer teoretiske og empiriske temaer inden for opdragelse, læring, undervisning og uddannelse.

Som færdiguddannet i pædagogik kan du fx komme til at arbejde med undervisning og forskning, undervisningsplanlægning, kompetenceudvikling samt personale- og organisationsudvikling i organisationer.

 

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Indhold

På kandidatuddannelsen får du mulighed for at fordybe dig inden for studieområdet og gennemføre selvstændigt arbejde inden for pædagogiske problemstillinger i relation til børn, unge og voksne og deres samspil med samfundsmæssige vilkår.

Pædagogiske praksisfelter 

Du udforsker de pædagogiske praksisfelter og inddrager de videnskabelige begreber og undersøgelsesmetoder, der udfolder pædagogikkens væsentlige spørgsmål. Uddannelsen giver dig mulighed for at arbejde med et bredt spektrum af pædagogisk-didaktiske, psykologiske og sociologiske teorier og metoder.

Toning af uddannelsen

Uddannelsen kan tones i forhold til forskellige aspekter af børn, unge og voksnes dannelse og uddannelse.

Faget benytter hjælpediscipliner som filosofi, psykologi, historie mv.

Uddannelsen kan tages flere steder

Uddannelsen kan variere i opbygning og indhold afhængigt af uddannelsessted. Læs mere på det enkelte uddannelsessteds hjemmeside.

Titel

Kandidatuddannelsen giver den akademiske titel cand.mag. eller cand.pæd.

Undervisning

Undervisningen veksler mellem forelæsninger, holdundervisning, kurser og mere selvstændigt projektarbejde, som eventuelt er gruppebaseret.

Eksamen

Du afslutter kandidatuddannelsen med et speciale, der typisk varer ½ år.

Adgangskrav

For at blive optaget på kandidatuddannelsen skal du have en adgangsgivende bacheloruddannelse.

Der kan derudover være krav om sprogfærdigheder. Sprogkravene er lokale og gælder kun for det enkelte uddannelsessted.

Læs mere

Du kan se de konkrete adgangskrav på uddannelsesstedernes hjemmesider:

Optagelse

Optagelse på kandidatuddannelsen sker via universiteternes fælles ansøgningsportal.

Der er ingen koordinering af ansøgninger på tværs af universiteterne. Det betyder, at man kan søge optagelse og blive tilbudt plads på flere kandidatuddannelser.

Søg optagelse (dans.stads.dk)

Ansøgningsfrist

  • Studiestart sommer (1. september): 1. marts 
  • Studiestart vinter (1. februar): 15. oktober

Ikke alle uddannelser har studiestart både sommer og vinter.

Læs mere

Uddannelsessteder

Uddannelsen foregår i København, Odense og Aarhus.

Læs om

KU udbyder også er bacheloruddannelse i faget.

Læs mere i UG-artiklen:

Pædagogik

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen. Læs mere i artiklen:

SU (Statens Uddannelsesstøtte)

Fremtidsmuligheder

Uddannelsen giver dig især jobmuligheder inden for uddannelses- og forskningsområdet. Du kan fx arbejde med uddannelsesplanlægning og kompetenceudvikling, evaluering og dokumentation, personale- og organisationsudvikling eller med ledelses- og konsulentopgaver.

Det kan fx være i faglige organisationer og interesseorganisationer, ved de videregående uddannelser, på vejledningscentre, i kommuner og i private og offentlige virksomheder og institutioner.

Arbejdsområder

Læs mere om arbejdsområder og typer af job inden for: 

Undervisning og vejledning

Mere uddannelse

Du kan komme til at arbejde som forsker ved bl.a. at søge en ph.d.-uddannelse inden for dit område.

Læs om ph.d.-uddannelse

Love og regler

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 7 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs om:

Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information