Kandidatstuderende læser op til eksamen
Kandidatuddannelse

Erhvervssprog og international virksomhedskommunikation

På kandidatuddannelserne udvider du din beherskelse af dit valgte sprog og tilegner dig yderligere viden om interkulturel og international kommunikation.

Fakta

Navn:
Erhvervssprog og international virksomhedskommunikation
Andre betegnelser:
Erhvervssprog og international erhvervskommunikation med engelsk, fransk, spansk eller tysk, International virksomhedskommunikation med dansk eller engelsk
Varighed:
2 år
Adgangskrav:
Relevant bacheloruddannelse
Økonomi:
SU

De fleste steder kan du vælge mellem engelsk, fransk, spansk eller tysk.

Du vælger også en faglig profil og lærer at planlægge og udføre komplekse kommunikationsopgaver i forbindelse med en virksomheds eller organisations internationale aktiviteter.

Uddannelsen giver bl.a. jobmuligheder som informations- og kommunikationsmedarbejder i virksomheder, organisationer og offentlige arbejdspladser, hvor du vil kunne arbejde med kommunikation både internt og eksternt.

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Indhold

På kandidatuddannelsen får du udviklet dine erhvervssproglige kompetencer og lærer at identificere, analysere og løse sproglige, kommunikative og interkulturelle problemstillinger på både dansk og dit valgte fremmedsprog.

Områder

Du får en samlet viden om, hvordan man kan omsætte forskellige kommunikationsstrategier i en konkret formidlingspraksis og får indsigt i de strukturelle og kulturelle forhold, der er relevante for en virksomheds aktiviteter på de internationale markeder.

Du får kendskab til forskellige mundtlige og skriftlige genrer, ligesom du lærer den faglige terminologi, der er relevant for en virksomheds interne og eksterne kommunikation.

Uddannelsen giver dig øvelse i at arbejde med teoretiske problemstillinger, og du lærer at arbejde kritisk og selvstændigt med erhvervssproglige spørgsmål og at bruge sprogteknologiske værktøjer.

Uddannelsesprofil

Uddannelsen giver dig mulighed for selv at sammensætte din uddannelsesprofil. Du læser et af sprogene engelsk, fransk, spansk eller tysk i kombination med den profil, du vælger. En mulig profil kan være tolk/translatør, som dog ikke udbydes hvert år.

Uddannelsen kan tages flere steder

Uddannelsen kan variere i opbygning og indhold afhængigt af uddannelsessted. Læs mere på det enkelte uddannelsessteds hjemmeside.

Titel

Kandidatuddannelsen giver den akademiske titel cand.ling.merc. eller cand.mag. Uddannelsen engelske titel er Master of Arts (MA) in International Business Communication.

Undervisning

Undervisningen er tilrettelagt som holdundervisning kombineret med forelæsninger og studenteroplæg. Der veksles mellem seminarer, læsning af teori samt projektarbejde, hvor du arbejder med en konkret problemstilling (case-studier).

Eksamen

Du afslutter kandidatuddannelsen med et speciale, der typisk varer ½ år.

Adgangskrav

For at blive optaget på kandidatuddannelsen skal du have en adgangsgivende bacheloruddannelse.

Der kan derudover være krav om sprogfærdigheder. Sprogkravene er lokale og gælder kun for det enkelte uddannelsessted.

Læs mere

Du kan se de konkrete adgangskrav på uddannelsesstedernes hjemmesider:

Optagelse

Optagelse på kandidatuddannelsen sker via universiteternes fælles ansøgningsportal.

Der er ingen koordinering af ansøgninger på tværs af universiteterne. Det betyder, at man kan søge optagelse og blive tilbudt plads på flere kandidatuddannelser.

Søg optagelse (dans.stads.dk)

Ansøgningsfrist

  • Studiestart sommer (1. september): 1. marts 
  • Studiestart vinter (1. februar): 15. oktober

Ikke alle uddannelser har studiestart både sommer og vinter.

Læs mere

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen. Læs mere i artiklen:

SU (Statens Uddannelsesstøtte)

Fremtidsmuligheder

Dine jobmuligheder afhænger i nogen grad af, hvilken profil du vælger, men generelt kan du finde job i både offentlige og private virksomheder inden for områder som sproglig rådgivning eller kommunikation og formidling.

Andre jobmuligheder ligger i eksporterende fremstillingsvirksomheder overalt i industrien, i konsulentvirksomheder samt it-virksomheder og inden for sundhedsområdet.

Du kan også arbejde med markedsføring, hvor du er med til at bestemme, hvordan et produkt eller en serviceydelse skal markedsføres, alt efter hvem der skal bruge ydelsen, og hvor i verden det skal markedsføres.

Du kan endvidere arbejde med virksomhedens strategiske kommunikation, fx inden for PR og branding.

Oversættelse, tolke- og translatørvirksomhed er også et muligt arbejdsområde. Du kan fx arbejde med at oversætte dokumenter i internationale organisationer som EU eller i internationale virksomheder.

Arbejdsområder

Læs mere om arbejdsområder og typer af job inden for:

Mere uddannelse

Du kan komme til at arbejde som forsker ved bl.a. at søge en ph.d.-uddannelse inden for dit område.

Læs om ph.d.-uddannelse

Love og regler

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 7 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs om:

Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information