bachelor i teknoantropologi
Bacheloruddannelse

Teknoantropologi

Teknoantropologi handler om at studere og påvirke udviklingen af teknologi ud fra en antropologisk synsvinkel, dvs. fra menneskets sociale og kulturelle behov.

Fakta

Navn:
Teknoantropologi
Varighed:
3 år
Adgangskrav:
Gymnasial eksamen + specifikke adgangskrav
Økonomi:
SU

Uddannelsen sætter dig i stand til at træffe etisk ansvarlige beslutninger om teknologi. Du lærer at lave antropologiske analyser af de moderne teknologiformers udvikling og ser på deres anvendelse i virksomheder og organisationer samt i forskellige kulturer både i Danmark og globalt.

Som bachelor i teknoantropologi kan du læse videre på en kandidatuddannelse. Som færdiguddannet vil du have jobmuligheder inden for analyse af teknologikulturer og teknologianvendelse, brugeranalyse, marketing, PR og formidling af teknologiske produkter samt inden for teknologisk innovation.

Fold alle afsnit ud

Om uddannelsen

På uddannelsen i teknoantropologi lærer du om forskellige vigtige moderne teknologiformer som bl.a. bioteknologi, sundhedsteknologi, fødevareteknologi og miljø- og energiteknik, produktionsteknologi samt infrastrukturer​.

I løbet af studiet arbejder du med teori, metoder og konkrete feltarbejder, og du lærer at udarbejde analyser af de moderne teknologiformers udvikling, vurdere deres anvendelse etisk samt omsætte denne indsigt inden for teknologisk innovation.

Uddannelsen omfatter bl.a. følgende temaer:

  • Etisk teknologivurdering
  • Teknologi i antropologisk perspektiv
  • Design af intervention
  • Teknologisk innovation gennem intervention

Uddannelsen er tilrettelagt som et samarbejde med virksomheder og organisationer i form af projektarbejder, cases, feltarbejder, intervention og teknologiske udviklingsprojekter, udenlandske gæstelærere samt besøg i og fra virksomhederne.

Der vil også være mulighed for udlandsophold eller ophold i en dansk organisation eller virksomhed.

Undervisningen veksler mellem kurser, forelæsninger og projektarbejde.

Du afslutter bacheloruddannelsen med et bachelorprojekt. Uddannelsen giver den akademiske titel BSc.

Adgangskrav

For at blive optaget på bacheloruddannelsen skal du have bestået en af følgende:

  • En gymnasial eksamen (stx, hf, hhx, htx) eller eux
  • En tilsvarende udenlandsk eller international gymnasial eksamen

Specifikke adgangskrav er:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik B

Alle fag skal være bestået.

Opfylder du ikke de specifikke adgangskrav, kan du tage de fag eller niveauer, du mangler, som supplering.

Optagelse

Du søger om optagelse på Optagelse.dk. Der er forskellige ansøgningsfrister for kvote 1 og kvote 2, når du har en dansk gymnasial eksamen.

Kvote 1:

  • Ansøgningsfrist: 5. juli kl. 12.00
  • Du bliver optaget på baggrund af din gymnasiale eksamen. Er der flere ansøgere, end der er pladser, optager man ansøgere med de højeste karaktergennemsnit
  • Se adgangskvotienterne fra sidste optag i afsnittet Adgangskvotienter

Kvote 2:

  • Ansøgningsfrist: 15. marts kl. 12.00
  • Du bliver individuelt vurderet i forhold til de kvote 2-kriterier, som det enkelte uddannelsessted har fastsat. Se kriterierne på det enkelte uddannelsessteds hjemmeside

Ansøgere med en udenlandsk eller international adgangsgivende eksamen:

  • Ansøgningsfrist for kvote 1 og kvote 2: 15. marts kl. 12.00

Læs mere om optagelse generelt.

Om det enkelte universitet

Uddannelsen foregår i København og Aalborg.

Aalborg Universitet (AAU)

AAU udbyder teknoantropologi som en 3-årig bacheloruddannelse.

AAU udbyder også en kandidatuddannelse i teknoantropologi.

Du kan læse mere om bacheloruddannelsen i uddannelsesstedets studieguide.

Om vurdering af ansøgere i kvote 2 se www.aau.dk.

Læs eventuelt om studiestrukturen i artiklen om Aalborg Universitet.

Adgangskvotienter 2017

En adgangskvotient viser det laveste gennemsnit for den seneste optagelse i kvote 1. Den kan stige eller falde ved næste optagelse og må ikke forveksles med et adgangskrav.

 
 Kvote 1Standby
Aalborg Universitet  
Aalborg (Sommerstart)AO 
København SV (Sommerstart)6,35,0

AO: Alle optaget

Samlet oversigt over dette års KOT-tal

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen.

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 6 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs mere om Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser.

Fremtidsmuligheder

Med en bacheloruddannelse i teknoantropologi kan du læse videre på en kandidatuddannelse inden for det teknisk/naturvidenskabelige og det humanistiske område. Du kan bl.a. komme ind på kandidatuddannelserne i teknoantropologi, anvendt filosofi samt integrerede fødevarestudier.

Bemærk: Der findes ikke en samlet liste over mulige kandidatuddannelser.

Du vil som færdiguddannet have jobmuligheder i bl.a. videnstunge, private græsrods- eller offentlige organisationers udviklings- eller marketingafdeling, hvor du vil kunne udføre opgaver som projektleder, analysemedarbejder, lobbyist eller konsulent.

Læs mere om arbejdsområder og typer af job inden for ingeniørarbejde og administrativt arbejde.

Nyuddannedes beskæftigelse

Ingen tilgængelige data for uddannelsen.

Se forklaring på Nyuddannedes beskæftigelse.

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information

Inspiration

Relevante arrangementer til denne uddannelse: 2

Interviewer med mikrofon
Interviewer med mikrofon

Interview med folk under uddannelse og i job.

Mulighed for videregående uddannelse efter gymnasial eksamen.

Inspiration til valg af job og uddannelse.

Et ophold i udlandet kan styrke dine faglige og personlige kompetencer.

Zoom ind og sammenlign uddannelser.