bachelor i softwareudvikling
Bacheloruddannelse

Softwareudvikling

På uddannelsen i softwareudvikling lærer du at designe og programmere software. Du kommer også til at arbejde med kommunikation, formidling og forretning.

Fakta

Navn:
Softwareudvikling
Varighed:
3 år
Adgangskrav:
Gymnasial eksamen + specifikke adgangskrav
Økonomi:
SU

Uddannelsen er naturvidenskabelig, men du bliver også undervist i humanistiske og erhvervsøkonomiske fag. Du lærer bl.a. om organisationsteori, ledelse og økonomi, så du bliver i stand til at lave målrettede it-løsninger.

Efter bacheloruddannelsen kan du fortsætte på en kandidatuddannelse. Du vil som færdiguddannet have jobmuligheder som fx it-konsulent eller produktudvikler inden for design af software.

Fold alle afsnit ud

Om uddannelsen

På uddannelsen lærer du at designe og udvikle software, herunder hvordan man anvender aktuelle teknologier såsom moderne programmeringssprog, operativsystemer, netværk, distribuerede systemer, databasesystemer og modellering.

Udover de klassiske datalogiske kurser i programmering, algoritmer og datastrukturer, operativsystemer, kompilere og databaser, indgår der også kurser i brugercentreret design, organisationsteori, forretningsprocesser og ledelse.

Du kommer til at arbejde med alle faser af softwareudviklingsprocessen, dvs. både analyse, design, udvikling, test og idriftsættelse.

Tilsammen giver fagområderne dig forudsætninger for at kunne analysere behovet for bestemte it-løsninger. Du lærer at udvikle og designe løsningen og rådgive om, hvordan en virksomhed eller en organisation skal tage it-løsningen i brug.

Uddannelsen giver også mulighed for valg blandt en række valgfrie kurser.

Undervisningen veksler mellem forelæsninger, praktiske øvelser og projektarbejde.

Du afslutter bacheloruddannelsen med et bachelorprojekt. Bacheloruddannelsen giver den akademiske titel BSc.

Adgangskrav

For at blive optaget på bacheloruddannelsen skal du have bestået en af følgende:

  • En gymnasial eksamen (stx, hf, hhx, htx) eller eux
  • En tilsvarende udenlandsk eller international gymnasial eksamen

Specifikke adgangskrav er:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik A

Alle fag skal være bestået.

Opfylder du ikke de specifikke adgangskrav, kan du tage de fag eller niveauer, du mangler, som supplering.

Yderligere adgangskrav på IT-Universitetet:

Du skal fra den gymnasiale eksamen have matematik A med et karaktergennemsnit på mindst 6,0 og engelsk B med et karaktergennemsnit på mindst 6,0.

Optagelse

Du søger om optagelse på Optagelse.dk. Der er forskellige ansøgningsfrister for kvote 1 og kvote 2, når du har en dansk gymnasial eksamen.

Kvote 1:

  • Ansøgningsfrist: 5. juli kl. 12.00
  • Du bliver optaget på baggrund af din gymnasiale eksamen. Er der flere ansøgere, end der er pladser, optager man ansøgere med de højeste karaktergennemsnit
  • Se adgangskvotienterne fra sidste optag i afsnittet Adgangskvotienter

Kvote 2:

  • Ansøgningsfrist: 15. marts kl. 12.00
  • Du bliver individuelt vurderet i forhold til de kvote 2-kriterier, som det enkelte uddannelsessted har fastsat. Se kriterierne på det enkelte uddannelsessteds hjemmeside

Ansøgere med en udenlandsk eller international adgangsgivende eksamen:

  • Ansøgningsfrist for kvote 1 og kvote 2: 15. marts kl. 12.00

Læs mere om optagelse generelt.

Om det enkelte universitet

Uddannelsen foregår i København.

IT-Universitetet (ITU)

ITU udbyder softwareudvikling som en 3-årig bacheloruddannelse.

ITU udbyder også en kandidatuddannelse i softwareudvikling.

Du kan læse mere om bacheloruddannelsen i universitetets studieguide.

Om vurdering af ansøgere i kvote 2 se www.itu.dk.

Læs eventuelt om studiestrukturen i artiklen om IT-Universitetet.

Adgangskvotienter 2017

En adgangskvotient viser det laveste gennemsnit for den seneste optagelse i kvote 1. Den kan stige eller falde ved næste optagelse og må ikke forveksles med et adgangskrav.

 
 Kvote 1Standby
IT-Universitetet i København  
København S (Sommerstart)8,5 

Samlet oversigt over dette års KOT-tal

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen.

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 6 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs mere om Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser.

Fremtidsmuligheder

Med en bacheloruddannelse i softwareudvikling kan du læse videre på en række samfundsvidenskabelige, naturvidenskabelige og teknisk videnskabelige kandidatuddannelser. Der er direkte adgang til IT-Universitets kandidatuddannelser i softwareudvikling (linjen Advanced Computing) eller spil (linjen teknologi).

Alt efter hvad du specialiserer dig i, giver uddannelsen jobmuligheder som fx it-konsulent i en virksomhed eller som produktudvikler, der ud fra kundens behov og forhold på markedet tager ansvar for design, programmering og test af et nyt softwareprodukt.

Læs mere om arbejdsområder og typer af job inden for udviklings- og programmeringsarbejde.

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information

Inspiration

Ingen relevante arrangementer til denne uddannelse

Interviewer med mikrofon
Interviewer med mikrofon

Interview med folk under uddannelse og i job.

Mulighed for videregående uddannelse efter gymnasial eksamen.

Inspiration til valg af job og uddannelse.

Et ophold i udlandet kan styrke dine faglige og personlige kompetencer.

Zoom ind og sammenlign uddannelser.