civiingeniør i nanoteknologi
Bacheloruddannelse

Nanoteknologi

Du lærer at designe atomer og molekylers sammensætning og fremstille nye produkter og materialer som fx medicin eller små robotter, der bruges i industrien.

Fakta

Navn:
Teknisk videnskab (ingeniørfag) i nanoteknologi
Varighed:
3 år
Adgangskrav:
Gymnasial eksamen + specifikke adgangskrav
Økonomi:
SU

På uddannelsen får du mulighed for at arbejde med teoretiske og analytiske problemstillinger, men du deltager også i laboratoriearbejde. Du bliver undervist i bl.a. kvantemekanik og bioteknologi, og du lærer at udvikle nye nanoteknologiske produkter.

Med en bacheloruddannelse i nanoteknologi kan du læse videre på en kandidatuddannelse og blive civilingeniør. Som færdiguddannet vil du have jobmuligheder inden for bl.a. bioteknologi- eller nanoteknologiindustrien.

Fold alle afsnit ud

Om uddannelsen

En nanometer er en milliardedel af en meter. På uddannelsen i nanoteknologi lærer du at forstå, designe, fremstille og kontrollere materialer og objekter på den såkaldte nanoskala, dvs. fra 0,1 til 100 nanometer. Det kan fx være fremstilling af medicin og vacciner eller komponenter, som bruges i fx computerindustrien.

Uddannelsen er tværfaglig og inddrager viden og metoder fra fysik, kemi, biologi, bioteknologi og ingeniørområdet. Du får undervisning i fagområder som fx:

  • Nanostrukturers opbygning
  • Nanofabrikation i praksis
  • Nanoteknologiske målemetoder

Derudover vil du kunne tage valgfag inden for fag som kvantemekanik, genteknologi og kemi af biologiske nanostrukturer.

Du kan på det sjette semester specialisere dig i enten nanomaterialer og nanofysik eller nanobioteknologi.

Undervisningen veksler mellem forelæsninger, holdundervisning og laboratorieøvelser. Store dele af undervisningen er tilrettelagt som problemorienteret projektarbejde.

Du afslutter bacheloruddannelsen med et bachelorprojekt. Uddannelsen giver den akademiske titel BSc.

Adgangskrav

For at blive optaget på bacheloruddannelsen skal du have bestået en af følgende:

  • En gymnasial eksamen (stx, hf, hhx, htx) eller eux
  • En tilsvarende udenlandsk eller international gymnasial eksamen

Hvis du ikke har en gymnasial uddannelse men fx en erhvervsuddannelse, kan du tage et adgangskursus til ingeniøruddannelserne.

Specifikke adgangskrav er:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik A
  • Enten fysik B og kemi B eller fysik B og bioteknologi A eller geovidenskab A og kemi B

Alle fag skal være bestået.

Opfylder du ikke de specifikke adgangskrav, kan du tage de fag eller niveauer, du mangler, som supplering.

Yderligere adgangskrav på Aalborg Universitet:

Fra optagelsen 2019 skal du have matematik A med et karaktergennemsnit fra den gymnasiale eksamen på mindst 4,0.

Optagelse

Du søger om optagelse på Optagelse.dk. Der er forskellige ansøgningsfrister for kvote 1 og kvote 2, når du har en dansk gymnasial eksamen.

Kvote 1:

  • Ansøgningsfrist: 5. juli kl. 12.00
  • Du bliver optaget på baggrund af din gymnasiale eksamen. Er der flere ansøgere, end der er pladser, optager man ansøgere med de højeste karaktergennemsnit
  • Se adgangskvotienterne fra sidste optag i afsnittet Adgangskvotienter

Kvote 2:

  • Ansøgningsfrist: 15. marts kl. 12.00
  • Du bliver individuelt vurderet i forhold til de kvote 2-kriterier, som det enkelte uddannelsessted har fastsat. Se kriterierne på det enkelte uddannelsessteds hjemmeside

Ansøgere med en udenlandsk eller international adgangsgivende eksamen:

  • Ansøgningsfrist for kvote 1 og kvote 2: 15. marts kl. 12.00

Læs mere om optagelse generelt.

Om det enkelte universitet

Uddannelsen foregår i Aalborg.

Aalborg Universitet (AAU)

AAU udbyder nanoteknologi som en 3-årig bacheloruddannelse.

AAU udbyder også en kandidatuddannelse i nanoteknologi.

Du kan læse mere om bacheloruddannelsen i uddannelsesstedets studieguide.

Om vurdering af ansøgere i kvote 2 se www.aau.dk.

Læs eventuelt om studiestrukturen i artiklen om Aalborg Universitet.

Adgangskvotienter 2017

En adgangskvotient viser det laveste gennemsnit for den seneste optagelse i kvote 1. Den kan stige eller falde ved næste optagelse og må ikke forveksles med et adgangskrav.

 
 Kvote 1Standby
Aalborg Universitet  
Aalborg (Sommerstart)AO 

AO: Alle optaget

Samlet oversigt over dette års KOT-tal

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen.

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 6 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs mere om Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser.

Fremtidsmuligheder

Med en bacheloruddannelse i nanoteknologi kan du læse videre på en kandidatuddannelse inden for det teknisk videnskabelige område. Du kan bl.a. komme ind på kandidatuddannelsen i nanoteknologi.

Bemærk: Der findes ikke en samlet oversigt over mulige kandidatuddannelser.

Du vil have jobmuligheder i private virksomheder inden for nano-, medico- og bioteknologien.

Læs mere om mulige arbejdsområder og typer af job inden for ingeniørarbejde og naturvidenskabeligt arbejde.

Nyuddannedes beskæftigelse

Ingen tilgængelige data for uddannelsen.

Se forklaring på Nyuddannedes beskæftigelse.

Uddannelser der ligner

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information

Inspiration

Ingen relevante arrangementer til denne uddannelse

Interviewer med mikrofon
Interviewer med mikrofon

Interview med folk under uddannelse og i job.

Mulighed for videregående uddannelse efter gymnasial eksamen.

Inspiration til valg af job og uddannelse.

Et ophold i udlandet kan styrke dine faglige og personlige kompetencer.

Zoom ind og sammenlign uddannelser.