Bacheloruddannelse

Miljøvidenskab

Uddannelsen handler om, hvordan man forebygger og løser miljøproblemer, både lokalt og globalt.

Fakta

Navn:
Teknisk videnskab (ingeniørfag) i miljøvidenskab
Andre betegnelser:
Miljøteknologi
Varighed:
3 år
Adgangskrav:
Gymnasial eksamen + specifikke adgangskrav
Økonomi:
SU

Du beskæftiger dig med, hvordan man rent teknisk kan løse problemer med forurening af jord, vand og luft, og du undervises i både matematik, fysik, kemi, statistik, hydrologi og geologi. Desuden lærer du om miljø og bæredygtighed ud fra et fremtids- og udviklingsorienteret perspektiv.

Efter bacheloruddannelsen kan du læse videre på en kandidatuddannelse og blive civilingeniør. Dine fremtidige jobmuligheder vil ligge inden for miljøområdet i offentlige forvaltninger eller private virksomheder.

Fold alle afsnit ud

Om uddannelsen

På uddannelsen lærer du om miljøproblemer og om bæredygtig samfundsudvikling både i national og international sammenhæng. Du lærer bl.a. at analysere og udarbejde projekter, der kan løse miljøproblemer inden for fx afløb, rensningsanlæg, affaldshåndtering og vandforsyning.

Du får en række ingeniørfaglige kompetencer, der gør dig i stand til at vurdere det videnskabelige grundlag for, hvordan man overordnet, men også teknisk, planlægger løsninger på miljøproblemer.

Bacheloruddannelsen er en tværfaglig uddannelse, der kombinerer de naturvidenskabelige fag matematik, statistik, fysik, kemi og biologi med teknologiske fag.

Du undervises i fag og problemstillinger inden for følgende emner:

  • Byens forurening eller feltbiologi
  • Miljøtekniske sensorer
  • Eksperimentel miljøteknologi
  • Miljøvurdering, økologi eller kemisk analyse
  • Vandets cyklus – indvinding og afledning

Du har i et vist omfang selv mulighed for at præge din uddannelse i din sammensætning af fagene.

Undervisningen veksler mellem forelæsninger, holdundervisning, øvelsestimer, projektarbejde samt felt- og laboratoriearbejde.

Du afslutter bacheloruddannelsen med et bachelorprojekt. Uddannelsen giver den akademiske titel BSc.

Adgangskrav

For at blive optaget på bacheloruddannelsen skal du have bestået en af følgende:

  • En gymnasial eksamen (stx, hf, hhx, htx) eller eux
  • En tilsvarende udenlandsk eller international gymnasial eksamen

Hvis du ikke har en gymnasial uddannelse men fx en erhvervsuddannelse, kan du tage et adgangskursus til ingeniøruddannelserne.

Specifikke adgangskrav er:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik A
  • Enten fysik B og kemi B eller fysik B og bioteknologi A eller geovidenskab A og kemi B

Alle fag skal være bestået.

Opfylder du ikke de specifikke adgangskrav, kan du tage de fag eller niveauer, du mangler, som supplering.

Yderligere adgangskrav på Aalborg Universitet:

Fra optagelsen 2019 skal du have matematik A med et karaktergennemsnit fra den gymnasiale eksamen på mindst 4,0.

Optagelse

Du søger om optagelse på Optagelse.dk. Der er forskellige ansøgningsfrister for kvote 1 og kvote 2, når du har en dansk gymnasial eksamen.

Kvote 1:

  • Ansøgningsfrist: 5. juli kl. 12.00
  • Du bliver optaget på baggrund af din gymnasiale eksamen. Er der flere ansøgere, end der er pladser, optager man ansøgere med de højeste karaktergennemsnit
  • Se adgangskvotienterne fra sidste optag i afsnittet Adgangskvotienter

Kvote 2:

  • Ansøgningsfrist: 15. marts kl. 12.00
  • Du bliver individuelt vurderet i forhold til de kvote 2-kriterier, som det enkelte uddannelsessted har fastsat. Se kriterierne på det enkelte uddannelsessteds hjemmeside

Ansøgere med en udenlandsk eller international adgangsgivende eksamen:

  • Ansøgningsfrist for kvote 1 og kvote 2: 15. marts kl. 12.00

Læs mere om optagelse generelt.

Om det enkelte universitet

Uddannelsen foregår i Aalborg.

Aalborg Universitet (AAU)

AAU udbyder miljøvidenskab som en 3-årig bacheloruddannelse.

Du kan læse mere om uddannelsen i uddannelsesstedets studieguide.

Om vurdering af ansøgere i kvote 2 se www.aau.dk.

Læs eventuelt om studiestrukturen i artiklen om Aalborg Universitet.

Adgangskvotienter 2017

En adgangskvotient viser det laveste gennemsnit for den seneste optagelse i kvote 1. Den kan stige eller falde ved næste optagelse og må ikke forveksles med et adgangskrav.

 
 Kvote 1Standby
Aalborg Universitet  
Aalborg (Sommerstart)AO 

AO: Alle optaget

Samlet oversigt over dette års KOT-tal

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen.

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 6 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs mere om Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser.

Fremtidsmuligheder

Med en bacheloruddannelse i miljøvidenskab kan du læse videre på en kandidatuddannelse inden for det teknisk videnskabelige område. Du kan bl.a. komme ind på kandidatuddannelser i miljøteknologi, kemisk og biokemisk bioteknologi, olie- og gasteknologi, akvatisk videnskab og teknologi samt anvendt kemi.

Dine fremtidige jobmuligheder vil bl.a. være i offentlige forvaltninger og eller i private virksomheder, der rådgiver om miljø og anlæg. Du har også mulighed for at få arbejde i danske firmaer eller organisationer, som har miljøopgaver i udlandet.

Læs mere om arbejdsområder og typer af job inden for ingeniørarbejde og naturvidenskabeligt arbejde.

Nyuddannedes beskæftigelse

Ingen tilgængelige data for uddannelsen.

Se forklaring på Nyuddannedes beskæftigelse.

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information

Inspiration

Relevante arrangementer til denne uddannelse: 1

"Det drikkevand, vi får ud af hanerne, er klart bedre end det kildevand, man køber på...

Mulighed for videregående uddannelse efter gymnasial eksamen.

Inspiration til valg af job og uddannelse.

Det er snart sidste chance for at søge optagelse på videregående uddannelse i kvote 1.

Zoom ind og sammenlign uddannelser.