bacheloruddannelse til civilingeniør i general engineering
Bacheloruddannelse

General Engineering

Bacheloruddannelsen i General Engineering foregår på engelsk og er en tværfaglig ingeniøruddannelse.

Fakta

Navn:
Teknisk videnskab (ingeniørfag) i General Engineering
Varighed:
3 år
Adgangskrav:
Gymnasial eksamen + specifikke adgangskrav
Økonomi:
SU

Du får undervisning i generelle ingeniørkompetencer og i matematik, fysik og kemi samtidig med, at du kan specialisere dig inden for et af fire forskellige områder.

Efter bacheloruddannelsen kan du læse videre på en kandidatuddannelse til civilingeniør. Du vil også have mulighed for at søge et generalistjob inden for ingeniørområdet.

Fold alle afsnit ud

Om uddannelsen

På uddannelsen får du både generelle ingeniørkompetencer og en specialistviden inden for et område, som du senere kan bygge videre på.

Du lærer om samspillet mellem det naturvidenskabelige og det ingeniørfaglige område. Et væsentligt fundament er undervisning i matematik, fysik og kemi.

På fjerde semester skal du vælge en af følgende fire specialiseringer:

  • Living Systems
  • Cyber Systems
  • Cyber Materials
  • Future Energy

Under hele uddannelsen arbejder du med design-build-projekter og lærer på den måde at bruge din teoretiske viden i processen med at udvikle et produkt eller et system. Det kan fx være en kemisk proces, en software eller et materialedesign.

Undervisningen veksler mellem forelæsninger, individuelt arbejde, gruppearbejde og projektarbejde. Du har på femte semester mulighed for at vælge enten et praktikophold i en virksomhed eller et studieophold i udlandet.

Du afslutter bacheloruddannelsen med et bachelorprojekt. Uddannelsen giver den akademiske titel BSc.

Adgangskrav

For at blive optaget på bacheloruddannelsen skal du have bestået en af følgende:

  • En gymnasial eksamen (stx, hf, hhx, htx eller eux)
  • En tilsvarende udenlandsk eller international gymnasial eksamen

Er du startet på hf efter 1. august 2017, skal du have en udvidet fagpakke for at blive optaget.

Det samme gælder, hvis du efter 1. august 2017 er startet på et merkantilt eux-forløb og søger optagelse på baggrund af eux 1. del.

Hvis du ikke har en gymnasial uddannelse men fx en erhvervsuddannelse, kan du tage et adgangskursus til ingeniøruddannelserne.

Specifikke adgangskrav er:

  • Engelsk B
  • Matematik A
  • Enten fysik B og kemi B eller fysik B og bioteknologi A eller geovidenskab A og kemi B

Alle fag skal være bestået.

Opfylder du ikke de specifikke adgangskrav, kan du tage de fag eller niveauer, du mangler, som supplering.

Optagelse

Du søger om optagelse på Optagelse.dk. Der er forskellige ansøgningsfrister for kvote 1 og kvote 2, når du har en dansk gymnasial eksamen.

Kvote 1:

  • Ansøgningsfrist: 5. juli kl. 12.00
  • Du bliver optaget på baggrund af din gymnasiale eksamen. Er der flere ansøgere, end der er pladser, optager man ansøgere med de højeste karaktergennemsnit
  • Se adgangskvotienterne fra sidste optag i afsnittet Adgangskvotienter

Kvote 2:

  • Ansøgningsfrist: 15. marts kl. 12.00
  • Du bliver individuelt vurderet i forhold til de kvote 2-kriterier, som det enkelte uddannelsessted har fastsat. Se kriterierne på det enkelte uddannelsessteds hjemmeside

Ansøgere med en udenlandsk eller international adgangsgivende eksamen:

  • Ansøgningsfrist for kvote 1 og kvote 2: 15. marts kl. 12.00

Læs mere om optagelse generelt.

Om det enkelte universitet

Uddannelsen foregår i Lyngby ved København.

Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

DTU udbyder General Engineering som en 3-årig bacheloruddannelse.

Du kan læse mere om bacheloruddannelsen i uddannelsesstedets studieguide.

Om vurdering af ansøgere i kvote 2 se www.dtu.dk.

Læs eventuelt om studiestrukturen i artiklen om Danmarks Tekniske Universitet.

Adgangskvotienter 2017

En adgangskvotient viser det laveste gennemsnit for den seneste optagelse i kvote 1. Den kan stige eller falde ved næste optagelse og må ikke forveksles med et adgangskrav.

 
 Kvote 1Standby
Danmarks Tekniske Universitet  
Kongens Lyngby (Sommerstart, engelsk)10,36,0

Samlet oversigt over dette års KOT-tal

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen.

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 6 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs mere om Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser.

Fremtidsmuligheder

Efter afsluttet bacheloruddannelse i General Engineering kan du læse videre på en kandidatuddannelse inden for det teknisk-videnskabelige område. Hvilken afhænger af dit valgte speciale. Det kan fx være bioteknologi, informationsteknologi, materiale- og procesteknologi eller bæredygtig energi.

Du har også mulighed for at søge et generalistjob inden for ingeniørområdet.

Læs mere om arbejdsområder og typer af job inden for ingeniørarbejde.

Nyuddannedes beskæftigelse

Ingen tilgængelige data for uddannelsen.

Se forklaring på Nyuddannedes beskæftigelse.

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information

Inspiration

Ingen relevante arrangementer til denne uddannelse

Interviewer med mikrofon
Interviewer med mikrofon

Interview med folk under uddannelse og i job.

Se mulige videregående uddannelser efter en gymnasial eksamen.

Zoom ind og sammenlign uddannelser.

Et ophold i udlandet kan styrke dine faglige og personlige kompetencer.

Inspiration til valg af job og uddannelse.