civilingeniør i bæredygtig bygningsdesign
Bacheloruddannelse

Bygningsdesign

På bacheloruddannelsen i bygningsdesign lærer du om, hvordan bygninger udformes med mindst mulig energi- og ressourceforbrug.

Fakta

Navn:
Teknisk videnskab (ingeniørfag) i bygningsdesign
Varighed:
3 år
Adgangskrav:
Gymnasial eksamen + specifikke adgangskrav
Økonomi:
SU

Du beskæftiger dig med design af fremtidens bæredygtige bygninger og udvikling af nye komponenter og systemer til bygninger. Der er fokus på design, energi, konstruktion og bæredygtighed.

Efter bacheloruddannelsen kan du fortsætte på en kandidatuddannelse og blive civilingeniør. Som færdiguddannet vil du have jobmuligheder inden for bl.a. byggebranchen.

Fold alle afsnit ud

Om uddannelsen

Uddannelsen i bygningsdesign fokuserer på selve udformningen af bygninger samt på de komponenter og systemer til bygninger, der gør, at den bærende konstruktion, klimaskærm og tekniske installationer resulterer i mindst mulig ressourceforbrug og miljøbelastning. Disse mål skal opfyldes samtidig med, at bygningerne bliver udformet som en arkitektonisk helhed.

I løbet af uddannelsen bliver du undervist i naturvidenskabelige og teknologiske fag samt i designmetoder. De teknologiske fag har fokus på energi, konstruktion og bæredygtighed og omfatter bl.a. følgende emner:

  • Energi og indeklima, der handler om at udforme bygningens klimaskærm og tekniske installationer, så man får et godt indeklima med mindst muligt energiforbrug til opvarmning, køling, ventilation og belysning
  • Konstruktion, hvor du lærer om, hvordan man udformer bygningens bærende konstruktioner på forsvarlig vis med mindst mulig ressourceforbrug
  • Livscyklusvurderinger, der handler om at se på ressourceforbrug og miljøpåvirkninger i hele bygningens levetid fra den bygges til den rives ned
  • CAD og 3D-modellering, som handler om at kommunikere de udformede løsninger grafisk og via digitale bygningsmodeller (BIM) mellem forskellige beregnings- og simuleringsværktøjer

Du får også undervisning i design og formgivning og har i løbet af studiet konkrete designopgaver sammen med arkitektstuderende.

Undervisningen veksler mellem holdundervisning, forelæsninger, gruppearbejde og projektarbejde.

Du afslutter bacheloruddannelsen med et bachelorprojekt. Uddannelsen giver den akademiske titel BSc.Eng.

Adgangskrav

For at blive optaget på bacheloruddannelsen skal du have bestået en af følgende:

  • En gymnasial eksamen (stx, hf, hhx, htx) eller eux
  • En tilsvarende udenlandsk eller international gymnasial eksamen

Hvis du ikke har en gymnasial uddannelse men fx en erhvervsuddannelse, kan du tage et adgangskursus til ingeniøruddannelserne.

Specifikke adgangskrav er:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik A
  • Enten fysik B og kemi C eller fysik B og bioteknologi A eller geovidenskab A og kemi C

Alle fag skal være bestået.

Opfylder du ikke de specifikke adgangskrav, kan du tage de fag eller niveauer, du mangler, som supplering.

Optagelse

Du søger om optagelse på Optagelse.dk. Der er forskellige ansøgningsfrister for kvote 1 og kvote 2, når du har en dansk gymnasial eksamen.

Kvote 1:

  • Ansøgningsfrist: 5. juli kl. 12.00
  • Du bliver optaget på baggrund af din gymnasiale eksamen. Er der flere ansøgere, end der er pladser, optager man ansøgere med de højeste karaktergennemsnit
  • Se adgangskvotienterne fra sidste optag i afsnittet Adgangskvotienter

Kvote 2:

  • Ansøgningsfrist: 15. marts kl. 12.00
  • Du bliver individuelt vurderet i forhold til de kvote 2-kriterier, som det enkelte uddannelsessted har fastsat. Se kriterierne på det enkelte uddannelsessteds hjemmeside

Ansøgere med en udenlandsk eller international adgangsgivende eksamen:

  • Ansøgningsfrist for kvote 1 og kvote 2: 15. marts kl. 12.00

Læs mere om optagelse generelt.

Om det enkelte universitet

Uddannelsen foregår i Lyngby.

Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

DTU udbyder bygningsdesign som en 3-årig bacheloruddannelse.

DTU udbyder også en kandidatuddannelse i bygningsdesign.

Du kan læse mere om bacheloruddannelsen i uddannelsesstedets studieguide.

Om vurdering af ansøgere i kvote 2 se www.dtu.dk.

Læs eventuelt om studiestrukturen i artiklen om Danmarks Tekniske Universitet.

Adgangskvotienter 2017

En adgangskvotient viser det laveste gennemsnit for den seneste optagelse i kvote 1. Den kan stige eller falde ved næste optagelse og må ikke forveksles med et adgangskrav.

 
 Kvote 1Standby
Danmarks Tekniske Universitet  
Kongens Lyngby (Sommerstart)8,37,1

Samlet oversigt over dette års KOT-tal

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen.

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 6 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs mere om Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser.

Fremtidsmuligheder

Med en bacheloruddannelse i bygningsdesign kan du læse videre på en kandidatuddannelse inden for det teknisk-videnskabelige område. Du kan bl.a. komme ind på kandidatuddannelsen i bygningsdesign.

Som færdiguddannet kandidat har du jobmuligheder inden for byggesektoren og i rådgivningsvirksomheder i samme branche.

Læs mere om arbejdsområder og typer af job inden for ingeniørarbejde og arkitektarbejde, design og planlægning.

Nyuddannedes beskæftigelse

Ingen tilgængelige data for uddannelsen.

Se forklaring på Nyuddannedes beskæftigelse.

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information

Arrangementer

Inspiration

Relevante arrangementer til denne uddannelse: 1

Martin Lund Knudsen er 29 år og har gjort lynkarriere som sælger i entreprenørfirmaet NCC...

Mulighed for videregående uddannelse efter gymnasial eksamen.

Inspiration til valg af job og uddannelse.

Det er snart sidste chance for at søge optagelse på videregående uddannelse i kvote 1.

Zoom ind og sammenlign uddannelser.