bacheloruddannelse til Kiropraktor
Bacheloruddannelse

Kiropraktor

Kiropraktik handler om at forebygge, undersøge og behandle bevægeapparatets sygdomme og lidelser - og ved hjælp af håndgreb at behandle de funktionsforstyrrelser, der kan være i muskler og led

Fakta

Navn:
Kiropraktor
Andre betegnelser:
Klinisk biomekanik
Varighed:
3 år
Adgangskrav:
Gymnasial eksamen + specifikke adgangskrav
Økonomi:
SU

På uddannelsen får du viden om menneskets biomekanik, og om det der er typisk for muskel- og skeletsygdomme. Du øver dig også i praktiske færdigheder på medstuderende og rigtige patienter.

Efter bacheloruddannelsen kan du læse videre på kandidatuddannelsen i kiropraktik, der er nødvendig for senere at kunne praktisere som kiropraktor.

Fold alle afsnit ud

Om uddannelsen

Uddannelsen til kiropraktor hedder klinisk biomekanik og er en teoretisk uddannelse suppleret med træning i praktiske færdigheder.

Du lærer om kroppens opbygning og om, hvordan du undersøger, forebygger og behandler kroppen for smerter og tab af funktion, især i ryg, nakke, arme og ben.

Bacheloruddannelsen er opbygget med tre spor:

  • Det biomedicinske spor, hvor du lærer om liv, sundhed og sygdom og får indsigt i den menneskelige opbygning fra celle til individ. Du lærer også om bevægelse og arbejde, ernæring og vækst samt om hjerne og sanser. Der er bl.a. undervisning i fag som molekylær biologi, genetik, biokemi, anatomi, fysiologi, farmakologi, mikrobiologi, immunologi, patologi og epidemiologi.
  • Professionssporet, der handler om teoretisk biomekanik, ortopædisk og neurologisk undersøgelse, muskuloskeletal diagnostik, forskellige kiropraktiske behandlingsteknikker i forhold til kroppens forskellige dele samt undersøgelse af muskler, knogler og led ved hjælp af berøring. På dette spor indgår også klinikophold.
  • Akademikersporet, der indeholder et forskningsmetodologisk grundkursus samt undervisning i videnskabsteori, videnskabelig metode og informationssøgning.

Undervisningen veksler mellem forelæsninger, holdundervisning, gruppearbejde, e-læring og laboratorieøvelser. I løbet af uddannelsen er der to praktikophold hos privatpraktiserende kiropraktorer.

Du afslutter bacheloruddannelsen med et bachelorprojekt. Bacheloruddannelsen giver den akademiske titel BSc.

Adgangskrav

For at blive optaget på bacheloruddannelsen skal du have bestået en af følgende:

  • En gymnasial eksamen (stx, hf, hhx, htx) eller eux
  • En tilsvarende udenlandsk eller international gymnasial eksamen

Specifikke adgangskrav er:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik A
  • Enten fysik B og kemi B eller fysik B og bioteknologi A eller geovidenskab A og kemi B eller kemi B, biologi A og fysik C

Alle fag skal være bestået.

Bemærk: Kvote 2-ansøgere med en gymnasial eksamen med 6,0 eller derover i karaktergennemsnit indkaldes til optagelsesprøve. Hvis du ikke opfylder kravet om 6,0, har du mulighed for at søge om dispensation.

Opfylder du ikke de specifikke adgangskrav, kan du tage de fag eller niveauer, du mangler, som supplering.

Optagelse

Du søger om optagelse på Optagelse.dk. Der er forskellige ansøgningsfrister for kvote 1 og kvote 2, når du har en dansk gymnasial eksamen.

Kvote 1:

  • Ansøgningsfrist: 5. juli kl. 12.00
  • Du bliver optaget på baggrund af din gymnasiale eksamen. Er der flere ansøgere, end der er pladser, optager man ansøgere med de højeste karaktergennemsnit
  • Se adgangskvotienterne fra sidste optag i afsnittet Adgangskvotienter

Kvote 2:

  • Ansøgningsfrist: 15. marts kl. 12.00
  • Du bliver individuelt vurderet i forhold til de kvote 2-kriterier, som det enkelte uddannelsessted har fastsat. Se kriterierne på det enkelte uddannelsessteds hjemmeside

Ansøgere med en udenlandsk eller international adgangsgivende eksamen:

  • Ansøgningsfrist for kvote 1 og kvote 2: 15. marts kl. 12.00

Læs mere om optagelse generelt.

Om det enkelte universitet

Uddannelsen foregår i Odense.

Syddansk Universitet (SDU)

SDU udbyder klinisk biomekanik som en 3-årig bacheloruddannelse.

SDU udbyder også en kandidatuddannelse i klinisk biomekanik.

Du kan læse mere om bacheloruddannelsen i uddannelsesstedets studieguide.

Om vurdering af ansøgere i kvote 2 se www.sdu.dk.

Læs eventuelt om studiestrukturen i artiklen om Syddansk Universitet.

Adgangskvotienter 2017

En adgangskvotient viser det laveste gennemsnit for den seneste optagelse i kvote 1. Den kan stige eller falde ved næste optagelse og må ikke forveksles med et adgangskrav.

 
 Kvote 1Standby
Syddansk Universitet  
Odense M (Sommer- og vinterstart)9,89,2

Samlet oversigt over dette års KOT-tal

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen.

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 6 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs mere om Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser.

Fremtidsmuligheder

Med en bacheloruddannelse i kiropraktik kan du læse videre på kandidatuddannelsen til kiropraktor. Der kan også være mulighed for at læse videre på en anden kandidatuddannelse inden for det sundhedsvidenskabelige område. Undersøg på det enkelte universitet.

Bemærk: Der findes ikke en samlet oversigt over mulige kandidatuddannelser.

Dine fremtidige jobmuligheder vil være inden for sygdomsbehandling og forebyggelse.

Læs mere om arbejdsområder og typer af job inden for Behandling og genoptræning.

Nyuddannedes beskæftigelse

Ingen tilgængelige data for uddannelsen.

Se forklaring på Nyuddannedes beskæftigelse.

Uddannelser der ligner

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information

Inspiration

Ingen relevante arrangementer til denne uddannelse

Interviewer med mikrofon
Interviewer med mikrofon

Interview med folk under uddannelse og i job.

Mulighed for videregående uddannelse efter gymnasial eksamen.

Inspiration til valg af job og uddannelse.

Et ophold i udlandet kan styrke dine faglige og personlige kompetencer.

Zoom ind og sammenlign uddannelser.