bacheloruddannelse i Uddannelsesvidenskab
Bacheloruddannelse

Uddannelsesvidenskab

Uddannelsen giver et bredt kendskab til teorier og metodeanvendelse inden for uddannelsesvidenskab.

Fakta

Navn:
Uddannelsesvidenskab
Varighed:
3 år
Adgangskrav:
En gymnasial eksamen + specifikke adgangskrav
Økonomi:
SU

Du lærer på denne uddannelse at identificere og analysere uddannelses- og læringsmæssige problemstillinger ud fra en samfundsmæssig sammenhæng og refleksioner herom.

Efter bacheloruddannelsen kan du læse videre på en kandidatuddannelse. Som færdiguddannet vil du kunne arbejde med eksempelvis kompetenceudvikling i virksomheders HR-afdelinger, eller i undervisningsinstitutioner, fagforeninger, kommuner, konsulentfirmaer m.fl.

Fold alle afsnit ud

Om uddannelsen

Uddannelsen bevæger sig i krydsfeltet mellem samfundsvidenskab og humaniora og beskæftiger sig med teorier og metoder med afsæt i aktuel uddannelsesforskning og perspektiver på uddannelse som fx sociologi, psykologi, antropologi, pædagogik, didaktik, historie, læringsteori og filosofi.

Den tværfaglige tilgang fokuserer på, hvordan uddannelse påvirker individer, organisationer og samfundet samt konsekvenserne af og mulighedsrummet for dette.

Du får indblik i, hvilken rolle læring uddannelse og pædagogik spiller i skoler, uddannelsesinstitutioner, virksomheder og politiske organisationer, samt i, hvordan disse områder hænger sammen i moderne samtid.

Du lærer også om, hvordan man leder en organisation og vejleder de mennesker, der arbejder i den. Uddannelsen giver overblik over, hvilke pædagogiske metoder, redskaber og processer der bedst motiverer mennesker til at udvikle deres viden og kompetencer – og til at lære af sig selv, af hinanden og sammen.

Du lærer at reflektere over udviklingen af kreative læringsmiljøer, ligesom du får indsigt i metoder, der kan fremme kompetenceudvikling blandt lærere, ledere og politikere i den offentlige sektor. Desuden introduceres du til bl.a. uddannelsessociologi, politik og økonomi i et nationalt og globalt perspektiv.

Undervisningen varierer mellem forelæsninger, holdundervisning, praktiske øvelser, studenteroplæg og projektarbejde.

Du afslutter bacheloruddannelsen med et bachelorprojekt. Bacheloruddannelsen giver den akademiske titel BSc.

Adgangskrav

For at blive optaget på bacheloruddannelsen skal du have bestået en af følgende:

  • En gymnasial eksamen (stx, hf, hhx, htx) eller eux
  • En tilsvarende udenlandsk eller international gymnasial eksamen

Specifikke adgangskrav er:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Enten historie B, idehistorie B, samfundsfag B eller samtidshistorie B

Alle fag skal være bestået.

Opfylder du ikke de specifikke adgangskrav, kan du tage de fag eller niveauer, du mangler, som supplering.

Optagelse

Du søger om optagelse på Optagelse.dk. Der er forskellige ansøgningsfrister for kvote 1 og kvote 2, når du har en dansk gymnasial eksamen.

Kvote 1:

  • Ansøgningsfrist: 5. juli kl. 12.00
  • Du bliver optaget på baggrund af din gymnasiale eksamen. Er der flere ansøgere, end der er pladser, optager man ansøgere med de højeste karaktergennemsnit
  • Se adgangskvotienterne fra sidste optag i afsnittet Adgangskvotienter

Kvote 2:

  • Ansøgningsfrist: 15. marts kl. 12.00
  • Du bliver individuelt vurderet i forhold til de kvote 2-kriterier, som det enkelte uddannelsessted har fastsat. Se kriterierne på det enkelte uddannelsessteds hjemmeside

Ansøgere med en udenlandsk eller international adgangsgivende eksamen:

  • Ansøgningsfrist for kvote 1 og kvote 2: 15. marts kl. 12.00

Læs mere om optagelse generelt.

Om det enkelte universitet

Uddannelsen foregår i København og Aarhus.

Aarhus Universitet

AU udbyder uddannelsesvidenskab som en 3-årig bacheloruddannelse.

AU udbyder også en kandidatuddannelse i uddannelsesvidenskab.

Du kan læse mere om bacheloruddannelsen i uddannelsesstedets studieguide.

Om vurdering af ansøgere i kvote 2 se www.au.dk.

Læs eventuelt om studiestrukturen i artiklen om Aarhus Universitet.

Adgangskvotienter 2017

En adgangskvotient viser det laveste gennemsnit for den seneste optagelse i kvote 1. Den kan stige eller falde ved næste optagelse og må ikke forveksles med et adgangskrav.

 
 Kvote 1Standby
Aarhus Universitet  
Aarhus C (Sommerstart)8,67,3
København NV (Sommerstart)6,33,7

Samlet oversigt over dette års KOT-tal

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen.

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 6 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs mere om Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser.

Fremtidsmuligheder

Med en bacheloruddannelse i uddannelsesvidenskab kan du læse videre på en kandidatuddannelse, bl.a. kandidatuddannelsen i uddannelsesvidenskab. Du vil også have mulighed på en af kandidatuddannelserne i pædagogisk antropologi, pædagogisk filosofi, pædagogisk psykologi, pædagogisk sociologi, pædagogik eller it-didaktisk design.

Bemærk: Der findes ikke en samlet oversigt over mulige kandidatuddannelser.

Som færdiguddannet vil du kunne arbejde med kortlægning af virksomheders og organisationers kompetencebehov eller til konsulentvirksomhed i offentlige og private organisationer, fx i forbindelse med medarbejderudvikling og -rekruttering.

Du kan også arbejde som uddannelseskonsulent med ansvar for udviklings- og evalueringsaktiviteter i offentlige organisationer.

Læs mere om arbejdsområder og typer af job inden for Administrativt arbejde og Organisation, udvikling og rådgivning.

Nyuddannedes beskæftigelse

Ingen tilgængelige data for uddannelsen.

Se forklaring på Nyuddannedes beskæftigelse.

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information

Inspiration

Ingen relevante arrangementer til denne uddannelse

Interviewer med mikrofon
Interviewer med mikrofon

Interview med folk under uddannelse og i job.

Mulighed for videregående uddannelse efter gymnasial eksamen.

Inspiration til valg af job og uddannelse.

Et ophold i udlandet kan styrke dine faglige og personlige kompetencer.

Zoom ind og sammenlign uddannelser.