bacheloruddannelse i Kognitionsvidenskab
Bacheloruddannelse

Kognitionsvidenskab

Den engelsksprogede bacheloruddannelse i kognitionsvidenskab giver indsigt i de grundlæggende kognitive processer, der ligger til grund for menneskets bevidste og ubevidste opfattelser og handlinger.

Fakta

Navn:
Kognitionsvidenskab
Varighed:
3 år
Adgangskrav:
En gymnasial eksamen + specifikke adgangskrav
Økonomi:
SU

Du lærer desuden om eksperimentelle metoder til brug for undersøgelse af den menneskelige kognition både i og uden for laboratoriet.

Efter bacheloruddannelsen kan du læse videre på en kandidatuddannelse. Du vil efterfølgende have jobmuligheder inden for bl.a. it-branchen, produktdesign og neurovidenskab.

Fold alle afsnit ud

Om uddannelsen

Bacheloruddannelsen giver viden om såvel de teoretiske og de eksperimentelle perspektiver på kognition og trækker på kundskaber fra bl.a. neurovidenskab, lingvistik, psykologi og filosofi.

Du lærer desuden at konstruere, programmere og udføre forskellige typer af eksperimenter og undersøgelser af menneskelig adfærd og herunder at analysere de indvundne data ved hjælp af statistiske værktøjer.

Uddannelsen gør dig i stand til at kombinere adfærd, data og kognition.

Undervisningen veksler mellem holdundervisning og forelæsninger, lige som der vil være en del praktisk laboratoriearbejde, hvor du lærer at analysere data fra hjernescanninger, adfærdseksperimenter og store tekstdatabaser. Al undervisning foregår på engelsk.

Uddannelsens engelske betegnelse er Cognitive Science.

Du afslutter bacheloruddannelsen med et bachelorprojekt. Uddannelsen giver den akademiske titel BSc.

Adgangskrav

For at blive optaget på bacheloruddannelsen skal du have bestået en af følgende:

  • En gymnasial eksamen (stx, hf, hhx, htx eller eux)
  • En tilsvarende udenlandsk eller international gymnasial eksamen

Er du startet på hf efter 1. august 2017, skal du have en udvidet fagpakke for at blive optaget.

Det samme gælder, hvis du efter 1. august 2017 er startet på et merkantilt eux-forløb og søger optagelse på baggrund af eux 1. del.

Specifikke adgangskrav er:

  • Engelsk B
  • Matematik B
  • Enten historie B, idehistorie B, samfundsfag B eller samtidshistorie B

Alle de krævede fag skal være bestået. Kravet gælder optagelse i såvel kvote 1 som kvote 2.

Opfylder du ikke de specifikke adgangskrav, kan du tage de fag eller niveauer, du mangler, som supplering.

Optagelse

Du søger om optagelse på Optagelse.dk. Der er forskellige ansøgningsfrister for kvote 1 og kvote 2, når du har en dansk gymnasial eksamen.

Kvote 1:

  • Ansøgningsfrist: 5. juli kl. 12.00
  • Du bliver optaget på baggrund af din gymnasiale eksamen. Er der flere ansøgere, end der er pladser, optager man ansøgere med de højeste karaktergennemsnit
  • Se adgangskvotienterne fra sidste optag i afsnittet Adgangskvotienter

Kvote 2:

  • Ansøgningsfrist: 15. marts kl. 12.00
  • Du bliver individuelt vurderet i forhold til de kvote 2-kriterier, som det enkelte uddannelsessted har fastsat. Se kriterierne på det enkelte uddannelsessteds hjemmeside

Ansøgere med en udenlandsk eller international adgangsgivende eksamen:

  • Ansøgningsfrist for kvote 1 og kvote 2: 15. marts kl. 12.00

Læs mere om optagelse generelt.

Om det enkelte universitet

Uddannelsen foregår i Aarhus.

Aarhus Universitet

AU udbyder kognitionsvidenskab som en 3-årig bacheloruddannelse.

Du kan læse mere om uddannelsen i uddannelsesstedets studieguide.

Om vurdering af ansøgere i kvote 2 se www.au.dk.

Læs eventuelt om studiestrukturen i artiklen om Aarhus Universitet.

Adgangskvotienter 2017

En adgangskvotient viser det laveste gennemsnit for den seneste optagelse i kvote 1. Den kan stige eller falde ved næste optagelse og må ikke forveksles med et adgangskrav.

 
 Kvote 1Standby
Aarhus Universitet  
Aarhus C (Sommerstart, engelsk)11,711,4

Samlet oversigt over dette års KOT-tal

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen.

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 6 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs mere om Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser.

Fremtidsmuligheder

Med en bacheloruddannelse i kognitionsvidenskab kan du læse videre på en kandidatuddannelse inden for det samfundsvidenskabelige område. Du kan bl.a. søge ind på en af kandidatuddannelserne i informationsvidenskab, kognitiv semiotik eller Neuroscience and Neuroimaging.

Bemærk: Der findes ikke en samlet oversigt over mulige kandidatuddannelser.

Du vil efterfølgende kunne arbejde inden for inden for forskningsrådgivning, kommunikationsrådgivning og evaluering. Eller du vil kunne arbejde med design, forbrugeradfærd og markedsanalyse.

Læs mere om arbejdsområder og typer af job inden for Administrativt arbejde og Organisation, udvikling og rådgivning.

Nyuddannedes beskæftigelse

Ingen tilgængelige data for uddannelsen.

Se forklaring på Nyuddannedes beskæftigelse.

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information

Inspiration

Ingen relevante arrangementer til denne uddannelse

Interviewer med mikrofon
Interviewer med mikrofon

Interview med folk under uddannelse og i job.

Se mulige videregående uddannelser efter en gymnasial eksamen.

Zoom ind og sammenlign uddannelser.

Et ophold i udlandet kan styrke dine faglige og personlige kompetencer.

Inspiration til valg af job og uddannelse.