Bacheloruddannelse

Arbejdsliv

Uddannelsen i arbejdsliv fokuserer på arbejde som en afgørende menneskelig aktivitet og en vigtig del af vores liv.

Fakta

Navn:
Arbejdsliv
Varighed:
3 år (basisdel og bachelorfag)
Adgangskrav:
Gymnasial eksamen + specifikke adgangskrav
Økonomi:
SU

Du beskæftiger dig med arbejdets udvikling og udviklingens betydning for medarbejdere, virksomheder og samfund. Du kan fordybe dig i selvvalgte emner i relation til arbejdslivet, fx samarbejdsformer, arbejdsmiljø, teknologi og arbejdsforhold. Samtidig lærer du at identificere og løse problemer i arbejdslivet.

En afsluttet bacheloruddannelse giver adgang til at læse videre på en kandidatuddannelse. Jobmulighederne som færdiguddannet kandidat ligger inden for bl.a. arbejdsmiljø og personale- og organisationsudvikling på både offentlige og private arbejdspladser.

Foto: Getty Images
Fold alle afsnit ud

Indhold

På uddannelsen beskæftiger du dig med udviklingen af arbejdslivet i tre perspektiver: Individ, virksomhed og arbejdsmarked.

Der er fokus på arbejdslivet, som det er i dag, og de forandringer, der foregår på arbejdspladserne. Du arbejder med problemstillinger, der er tilknyttet arbejdslivet og lærer at tænke i løsningsmodeller.

Emner

Uddannelsen sætter fokus på emner som fx:

  • Arbejdets betydning for den enkelte
  • Formel og uformel læring i arbejdet
  • Forskellige former for ledelse
  • Samspillet mellem forandringsprocesser og arbejdsliv
  • Arbejdsmiljø
  • Inddragelse
  • Magt og styring
  • Arbejdsmarkedets organisering
  • Internationale udviklingstendenser

Kombinationsuddannelse

Arbejdsliv er ikke en selvstændig uddannelse, men læses i kombination med et andet bachelorfag. Du kan se de mulige kombinationer på RUCs hjemmeside.

Titel

Uddannelsen giver den akademiske titel BA eller BSc.

Undervisning

Undervisningen veksler mellem forelæsninger, holdundervisning og projektarbejde i grupper. Store dele af undervisningen er tilrettelagt som problemorienteret projektarbejde, hvor der arbejdes med selvvalgte problemstillinger.

Eksamen

Du afslutter bacheloruddannelsen med et bachelorprojekt.

Adgangskrav

Uddannelsen i arbejdsliv er et bachelorfag, der læses i kombination med et andet bachelorfag på RUC. 

For at læse arbejdsliv og et andet fag skal du opfylde adgangskravene og søge optagelse på en af følgende bacheloruddannelser på RUC:

Kombinationsmuligheder

Der er forskellige kombinationsmuligheder for arbejdsliv.

Undersøg mulighederne på RUC's hjemmeside (ruc.dk)

Optagelse

Du søger om optagelse på Optagelse.dk.

Ansøgere i kvote 1

  • Ansøgningsfrist: 5. juli inden kl. 12.00
  • Du bliver optaget på baggrund af din gymnasiale eksamen

Ansøgere i kvote 2

  • Ansøgningsfrist: 15. marts inden kl. 12.00
  • Du bliver individuelt vurderet i forhold til de kvote 2-kriterier, som det enkelte uddannelsessted har fastsat

Udenlandsk eller international eksamen

  • Hvis du ikke har en fuld gymnasial uddannelse eller søger med international/udenlandsk gymnasial eksamen, skal du søge senest 15. marts inden kl. 12.00

Læs mere

Uddannelsessteder

Læs mere om uddannelsen på de enkelte uddannelsessteders hjemmesider.

Bacheloruddannelsen i arbejdsliv foregår i:

Roskilde: Roskilde Universitet (ruc.dk)

RUC udbyder også en kandidatuddannelse i faget.

Læs mere i UG-artiklen:

Arbejdsliv (kandidat)

Adgangskvotienter 2023

Der er ingen adgangskvotienter for denne RUC-uddannelse. Du kan i stedet se adgangskvotienter for den bacheloruddannelse (hovedområde), som du søger optagelse på, ved at klikke på den i afsnittet Adgangskrav.

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen. Læs mere i artiklen:

SU (Statens Uddannelsesstøtte)

Fremtidsmuligheder

Med en bacheloruddannelse i arbejdslivsstudier og et andet fag kan du læse videre på en kandidatuddannelse inden for det samfundsvidenskabelige og humanistiske område. Du kan bl.a. komme ind på følgende kandidatuddannelse:

Arbejdsliv

Bemærk: Der findes ikke en samlet oversigt over mulige kandidatuddannelser.

Jobmuligheder

Som færdiguddannet vil du have jobmuligheder inden for bl.a. arbejdsmiljø og personale- og organisations udvikling på både offentlige og private arbejdspladser.

Arbejdsområder

Læs mere om arbejdsområder og typer af job inden for:

Love og regler

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 6 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs om:

Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information