bacheloruddannelse i Statskundskab
Bacheloruddannelse

Statskundskab

Statskundskab handler om politik. Du studerer bl.a. teorier om samfundet og det politiske system og lærer om samspillet mellem politisk ledelse, organisation og borgere.

Fakta

Navn:
Statskundskab
Varighed:
3 år
Adgangskrav:
Gymnasial eksamen + specifikke adgangskrav
Økonomi:
SU

Uddannelsen rummer også vigtige elementer fra fag som sociologi, jura, offentlig forvaltning, international politik og økonomi. Ligeledes får du et solidt kendskab til det moderne samfund og de strømninger, som har påvirket det gennem tiden.

Efter bacheloruddannelsen kan du læse videre på en kandidatuddannelse. Jobmulighederne findes både inden for offentlig administration og i det private erhvervsliv.

Fold alle afsnit ud

Om uddannelsen

Statskundskab er den videnskab, der handler om samfundsforhold i bred forstand. Du studerer, hvad der sker i politik, hvordan tingene sker, og hvem der handler og får tingene til at ske.

Vægten i undervisningen ligger på det politologiske område, herunder bl.a. politisk teori, international politik, sociologi samt offentlig forvaltning og metode.

Uddannelsen har tre overordnede mål:

  • At give indsigt i alle statskundskabens centrale discipliner, dvs. fag som politisk teori- og idehistorie, almen og sammenlignende statskundskab, national forvaltning, international forvaltning og international politik
  • At du kan bruge fagets teorier, begreber og metoder til selvstændigt at analysere og tage stilling til politologiske emner
  • At give viden om de praktisk politiske og administrative vilkår for løsningen af samfundsmæssige problemer

Undervisningen veksler mellem forelæsninger og holdundervisning med underviser- og studenteroplæg samt diskussion.

Du afslutter bacheloruddannelsen med et bachelorprojekt. Bacheloruddannelsen giver den akademiske titel BSc.

Adgangskrav

For at blive optaget på bacheloruddannelsen skal du have bestået en af følgende:

  • En gymnasial eksamen (stx, hf, hhx, htx) eller eux
  • En tilsvarende udenlandsk eller international gymnasial eksamen
  •  

Specifikke adgangskrav er:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik B
  • Enten historie B, idehistorie B, samfundsfag B eller samtidshistorie B

Alle fag skal være bestået.

Opfylder du ikke de specifikke adgangskrav, kan du tage de fag eller niveauer, du mangler, som supplering.

Yderligere adgangskrav på Københavns Universitet:

Fra optagelsen 2018 skal karaktergennemsnittet fra den gymnasiale eksamen være mindst 6,0 (uden hurtigstartbonus).

Optagelse

Du søger om optagelse på Optagelse.dk. Der er forskellige ansøgningsfrister for kvote 1 og kvote 2, når du har en dansk gymnasial eksamen.

Kvote 1:

  • Ansøgningsfrist: 5. juli kl. 12.00
  • Du bliver optaget på baggrund af din gymnasiale eksamen. Er der flere ansøgere, end der er pladser, optager man ansøgere med de højeste karaktergennemsnit
  • Se adgangskvotienterne fra sidste optag i afsnittet Adgangskvotienter

Kvote 2:

  • Ansøgningsfrist: 15. marts kl. 12.00
  • Du bliver individuelt vurderet i forhold til de kvote 2-kriterier, som det enkelte uddannelsessted har fastsat. Se kriterierne på det enkelte uddannelsessteds hjemmeside

Ansøgere med en udenlandsk eller international adgangsgivende eksamen:

  • Ansøgningsfrist for kvote 1 og kvote 2: 15. marts kl. 12.00

Læs mere om optagelse generelt.

Om det enkelte universitet

Uddannelsen foregår i København, Odense og Aarhus.

Københavns Universitet (KU)

KU udbyder statskundskab som en 3-årig bacheloruddannelse.

KU udbyder også en kandidatuddannelse i statskundskab.

Du kan læse mere om bacheloruddannelsen i uddannelsesstedets studieguide.

Om vurdering af ansøgere i kvote 2 se www.ku.dk.

Læs eventuelt om studiestrukturen i artiklen om Københavns Universitet.

Syddansk Universitet (SDU)

SDU udbyder statskundskab som en 3-årig bacheloruddannelse.

SDU udbyder også en kandidatuddannelse i statskundskab.

Du kan læse mere om bacheloruddannelsen i uddannelsesstedets studieguide.

Om vurdering af ansøgere i kvote 2 se www.sdu.dk.

Læs eventuelt om studiestrukturen i artiklen om Syddansk Universitet.

Aarhus Universitet (AU)

AU udbyder statskundskab som en 3-årig bacheloruddannelse.

AU udbyder også en kandidatuddannelse i statskundskab.

Du kan læse mere om bacheloruddannelsen i uddannelsesstedets studieguide.

Om vurdering af ansøgere i kvote 2 se www.au.dk.

Læs eventuelt om studiestrukturen i artiklen om Aarhus Universitet.

Adgangskvotienter 2017

En adgangskvotient viser det laveste gennemsnit for den seneste optagelse i kvote 1. Den kan stige eller falde ved næste optagelse og må ikke forveksles med et adgangskrav.

 
 Kvote 1Standby
Syddansk Universitet  
Odense M (Sommerstart)9,68,3
Aarhus Universitet  
Aarhus C (Sommerstart)9,89,0
Københavns Universitet  
København K (Sommerstart)11,210,8

Samlet oversigt over dette års KOT-tal

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen.

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 6 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs mere om Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser.

Fremtidsmuligheder

Med en bacheloruddannelse i statskundskab kan du læse videre på en kandidatuddannelse inden for det samfundsvidenskabelige område. Du kan bl.a. komme ind på kandidatuddannelserne i statskundskab, Europastudier, sikkerheds- og risikoledelse, international sikkerhed og folkeret, komparativ politik og velfærdsstudier samt internationale studier.

Som færdiguddannet vil du have jobmuligheder både inden for offentlig administration og i det private erhvervsliv.

Læs mere arbejdsområder og typer af job inden for administrativt arbejde og organisation, udvikling og rådgivning.

Nyuddannedes beskæftigelse

Ingen tilgængelige data for uddannelsen.

Se forklaring på Nyuddannedes beskæftigelse.

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information

Inspiration

Ingen relevante arrangementer til denne uddannelse

Interviewer med mikrofon
Interviewer med mikrofon

Interview med folk under uddannelse og i job.

Mulighed for videregående uddannelse efter gymnasial eksamen.

Inspiration til valg af job og uddannelse.

Et ophold i udlandet kan styrke dine faglige og personlige kompetencer.

Zoom ind og sammenlign uddannelser.