bacheloruddannelse i Matematik-økonomi
Bacheloruddannelse

Matematik-økonomi

Kombinationen af de to fag lærer dig at bruge matematik til at løse konkrete økonomiske udfordringer for virksomheder og hele samfundet.

Fakta

Navn:
Matematik-økonomi
Varighed:
3 år
Adgangskrav:
Gymnasial eksamen + specifikke adgangskrav
Økonomi:
SU

Du lærer gennem tværfaglige fag som mikro- og makroøkonomi, statistik og lineær algebra at forklare og analysere økonomiske problemstillinger fra flere vinkler, og du stifter bekendtskab med anvendt matematik og datalogi.

Med en bacheloruddannelse i matematik-økonomi kan du fortsætte med en kandidatuddannelse. Som færdiguddannet kandidat vil du fx have jobmuligheder i banker og finansieringsvirksomheder eller i den offentlige administration.

Fold alle afsnit ud

Om uddannelsen

Matematik-økonomi er en tværfaglig uddannelse, som indeholder fag fra både naturvidenskab og samfundsvidenskab, men matematik er en basal del af uddannelsen. Du stifter bekendtskab med anvendt matematik og datalogi og disse fags anvendelse.

Du lærer at kombinere matematik, statistik og datalogi med økonomisk teori inden for de forskellige områder, så du forstår og kan arbejde med økonomiske modeller.

Der vil være undervisning i emner som:

  • Lineær algebra i de matematiske fag, hvor du bruger en bestemt type talskemaer (kaldet matricer) til at behandle økonomiske problemstillinger
  • Sandsynlighedsregning og statistik, som handler om at regne på stokastiske processer, dvs. processer hvor tilfældet spiller en rolle
  • Mikroøkonomi, som handler om samspillet imellem forbrugere og virksomheder på markederne for varer og tjenesteydelser
  • Makroøkonomi, som er læren om de overordnede ting i den nationale økonomi, fx indkomst og beskæftigelse
  • Finansiering, hvor du lærer at finde kapital til eksempelvis et projekt eller en virksomhed

Nogle steder indgår der desuden undervisning i datalogi.

Undervisningen veksler mellem forelæsninger, holdundervisning og øvelser.

Du afslutter bacheloruddannelsen med et bachelorprojekt. Uddannelsen giver den akademiske titel BSc.

Adgangskrav

For at blive optaget på bacheloruddannelsen skal du have bestået en af følgende:

  • En gymnasial eksamen (stx, hf, hhx, htx) eller eux
  • En tilsvarende udenlandsk eller international gymnasial eksamen

Specifikke adgangskrav er:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik A

Alle fag skal være bestået.

Opfylder du ikke de specifikke adgangskrav, kan du tage de fag eller niveauer, du mangler, som supplering.

Yderligere adgangskrav på Københavns Universitet:

Fra optagelsen 2018 skal karaktergennemsnittet fra den gymnasiale eksamen være mindst 6,0 (uden hurtigstartbonus).

Yderligere adgangskrav på Syddansk Universitet:

Fra optagelsen 2018 skal du opfylde et af følgende karakterkrav:

  • Mindst 4,0 i karaktergennemsnit fra den gymnasiale eksamen (uden hurtigstartbonus)
  • Mindst 6,0 i karaktergennemsnit i matematik A

Garantikvotient på Syddansk Universitet:

SDU har indført en garantikvotient på 6,0. Hvis du har dette gennemsnit eller derover i den adgangsgivende eksamen og opfylder de specifikke adgangskrav, er du garanteret optagelse på uddannelsen.

Yderligere adgangskrav på Aalborg Universitet:

Fra optagelsen 2019 skal du have matematik A med et karaktergennemsnit fra den gymnasiale eksamen på mindst 4,0.

Yderligere adgangskrav på Aarhus Universitet:

Fra optagelsen 2019 skal karaktergennemsnittet fra den gymnasiale eksamen (uden hurtigstartbonus) være mindst 7,0, og du skal have mindst 7,0 i karaktergennemsnit i matematik A.

Hvis du ikke opfylder eller ikke forventer at opfylde ovenstående, kan du søge optagelse via en adgangsprøve (ansøgningsfrist 15. marts kl. 12.00). En bestået adgangsprøve sidestilles med opfyldelse af karakterkravet.

Læs mere om kvote 2-kriterier på uddannelsesstedets hjemmeside.

Optagelse

Du søger om optagelse på Optagelse.dk. Der er forskellige ansøgningsfrister for kvote 1 og kvote 2, når du har en dansk gymnasial eksamen.

Kvote 1:

  • Ansøgningsfrist: 5. juli kl. 12.00
  • Du bliver optaget på baggrund af din gymnasiale eksamen. Er der flere ansøgere, end der er pladser, optager man ansøgere med de højeste karaktergennemsnit
  • Se adgangskvotienterne fra sidste optag i afsnittet Adgangskvotienter

Kvote 2:

  • Ansøgningsfrist: 15. marts kl. 12.00
  • Du bliver individuelt vurderet i forhold til de kvote 2-kriterier, som det enkelte uddannelsessted har fastsat. Se kriterierne på det enkelte uddannelsessteds hjemmeside

Ansøgere med en udenlandsk eller international adgangsgivende eksamen:

  • Ansøgningsfrist for kvote 1 og kvote 2: 15. marts kl. 12.00

Læs mere om optagelse generelt.

Om det enkelte universitet

Uddannelsen foregår i København, Odense, Aalborg og Aarhus.

Københavns Universitet (KU)

KU udbyder matematik-økonomi som en 3-årig bacheloruddannelse.

KU udbyder også en kandidatuddannelse i matematik-økonomi.

Du kan læse mere om bacheloruddannelsen i uddannelsesstedets studieguide.

Om vurdering af ansøgere i kvote 2 se www.ku.dk.

Læs eventuelt om studiestrukturen i artiklen om Københavns Universitet.

Syddansk Universitet (SDU)

SDU udbyder matematik-økonomi som en 3-årig bacheloruddannelse.

SDU udbyder også en kandidatuddannelse i matematik-økonomi.

Du kan læse mere om bacheloruddannelsen i uddannelsesstedets studieguide.

Om vurdering af ansøgere i kvote 2 se www.sdu.dk.

Læs eventuelt om studiestrukturen i artiklen om Syddansk Universitet.

Aalborg Universitet (AAU)

AAU udbyder matematik-økonomi som en 3-årig bacheloruddannelse.

AAU udbyder også en kandidatuddannelse i matematik-økonomi.

Du kan læse mere om bacheloruddannelsen i uddannelsesstedets studieguide.

Om vurdering af ansøgere i kvote 2 se www.aau.dk.

Læs eventuelt om studiestrukturen i artiklen om Aalborg Universitet.

Aarhus Universitet (AU)

AU udbyder matematik-økonomi som en 3-årig bacheloruddannelse.

AU Udbyder også en kandidatuddannelse i matematik-økonomi.

Du kan læse mere om bacheloruddannelsen i uddannelsesstedets studieguide.

Om vurdering af ansøgere i kvote 2 se www.au.dk.

Læs eventuelt om studiestrukturen i artiklen om Aarhus Universitet.

Adgangskvotienter 2017

En adgangskvotient viser det laveste gennemsnit for den seneste optagelse i kvote 1. Den kan stige eller falde ved næste optagelse og må ikke forveksles med et adgangskrav.

 
 Kvote 1Standby
Københavns Universitet  
København K (Sommerstart)8,97,5
Syddansk Universitet  
Odense M (Sommerstart)4,3 
Aarhus Universitet  
Aarhus C (Sommerstart)AO 
Aalborg Universitet  
Aalborg (Sommerstart)AO 

AO: Alle optaget

Samlet oversigt over dette års KOT-tal

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen.

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 6 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs mere om Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser.

Fremtidsmuligheder

Med en bacheloruddannelse i matematik-økonomi kan du læse videre på en kandidatuddannelse inden for det naturvidenskabelige område. Du kan bl.a. komme ind på kandidatuddannelserne i matematik-økonomi og statistik.

Bemærk: Der findes ikke en samlet liste over mulige kandidatuddannelser.

Uddannelsen giver dig fremtidige jobmuligheder inden for det økonomiske fagområde i fx banker, finansieringsvirksomheder, offentlig administration og planlægning, konsulentfirmaer eller planlægningsafdelinger i større virksomheder.

Læs mere om arbejdsområder og typer af job inden for naturvidenskabeligt arbejde, økonomi og revision samt bank og finans.

Nyuddannedes beskæftigelse

Ingen tilgængelige data for uddannelsen.

Se forklaring på Nyuddannedes beskæftigelse.

 

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information

Inspiration

Relevante arrangementer til denne uddannelse: 1

Interviewer med mikrofon
Interviewer med mikrofon

Interview med folk under uddannelse og i job.

Mulighed for videregående uddannelse efter gymnasial eksamen.

Inspiration til valg af job og uddannelse.

Et ophold i udlandet kan styrke dine faglige og personlige kompetencer.

Zoom ind og sammenlign uddannelser.