bacheloruddannelse i Forsikringsmatematik
Bacheloruddannelse

Forsikringsmatematik

I forsikringsmatematik lærer du at bruge matematik og statistik på et højt teoretisk niveau i forbindelse med forsikringer af enhver art, fx livsforsikring.

Fakta

Navn:
Forsikringsmatematik
Varighed:
3 år
Adgangskrav:
Gymnasial eksamen + specifikke adgangskrav
Økonomi:
SU

Forsikringsmatematikere arbejder med en kombination af tal, jura og menneskers ve og vel. Du får en teoretisk baggrund for bl.a. at kunne analysere og beregne diverse risikofaktorer - en forudsætning for at kunne tegne en forsikring for enkeltpersoner eller virksomheder.

Med en bacheloruddannelse i forsikringsmatematik kan du læse videre på en kandidatuddannelse. Du har fremtidige muligheder for at arbejde inden for bl.a. forsikringsbranchen, i finanssektoren eller inden for offentlig administration.

Fold alle afsnit ud

Om uddannelsen

Forsikringsmatematik handler om den form for matematik, man bruger i forsikringsverdenen. Det gælder fx i forbindelse med skadesforsikring og livsforsikring samt forsikringsøkonomi, -regnskab og -jura.

Du lærer, hvordan man beregner usikkerheden af den begivenhed, som folk forsikrer sig mod. Beregningen bruger du til at fastsætte, hvor meget det skal koste at forsikre sig mod fx tyveri eller stormskader.

Uddannelsen omfatter følgende hovedområder:

  • Sandsynlighedsberegning
  • Livsforsikringsmatematik
  • Skadeforsikringsmatematik

Matematik og statistik er de to største og vigtigste fagområder på studiet, som er meget teoretisk. Inden for matematik kommer du især til at arbejde med sandsynlighedsregning.

Herudover har du fag som forsikring og jura, der giver dig baggrund for at analysere en risiko i forhold til de love og regler, der findes.

Undervisningen veksler mellem forelæsninger, holdundervisning, regneøvelser og projektorienteret gruppearbejde.

Du afslutter bacheloruddannelsen med et bachelorprojekt. Uddannelsen giver den akademiske titel BSc.

Adgangskrav

For at blive optaget på bacheloruddannelsen skal du have bestået en af følgende:

  • En gymnasial eksamen (stx, hf, hhx, htx) eller eux
  • En tilsvarende udenlandsk eller international gymnasial eksamen

Specifikke adgangskrav er:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik A

Alle fag skal være bestået.

Opfylder du ikke de specifikke adgangskrav, kan du tage de fag eller niveauer, du mangler, som supplering.

Yderligere adgangskrav på Københavns Universitet:

Fra optagelsen 2018 skal karaktergennemsnittet fra den gymnasiale eksamen være mindst 6,0 (uden hurtigstartbonus).

Optagelse

Du søger om optagelse på Optagelse.dk. Der er forskellige ansøgningsfrister for kvote 1 og kvote 2, når du har en dansk gymnasial eksamen.

Kvote 1:

  • Ansøgningsfrist: 5. juli kl. 12.00
  • Du bliver optaget på baggrund af din gymnasiale eksamen. Er der flere ansøgere, end der er pladser, optager man ansøgere med de højeste karaktergennemsnit
  • Se adgangskvotienterne fra sidste optag i afsnittet Adgangskvotienter

Kvote 2:

  • Ansøgningsfrist: 15. marts kl. 12.00
  • Du bliver individuelt vurderet i forhold til de kvote 2-kriterier, som det enkelte uddannelsessted har fastsat. Se kriterierne på det enkelte uddannelsessteds hjemmeside

Ansøgere med en udenlandsk eller international adgangsgivende eksamen:

  • Ansøgningsfrist for kvote 1 og kvote 2: 15. marts kl. 12.00

Læs mere om optagelse generelt.

Om det enkelte universitet

Uddannelsen foregår i København.

Københavns Universitet (KU)

KU udbyder forsikringsmatematik som en 3-årig bacheloruddannelse.

KU udbyder også en kandidatuddannelse i forsikringsmatematik.

Du kan læse mere om bacheloruddannelsen i uddannelsesstedets studieguide.

Om vurdering af ansøgere i kvote 2 se www.ku.dk.

Læs eventuelt om studiestrukturen i artiklen om Københavns Universitet.

Adgangskvotienter 2017

En adgangskvotient viser det laveste gennemsnit for den seneste optagelse i kvote 1. Den kan stige eller falde ved næste optagelse og må ikke forveksles med et adgangskrav.

 
 Kvote 1Standby
Københavns Universitet  
København K (Sommerstart)11,110,8

Samlet oversigt over dette års KOT-tal

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen.

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 6 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs mere om Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser.

Fremtidsmuligheder

Med en bacheloruddannelse i forsikringsmatematik kan du læse videre på en kandidatuddannelse inden for det naturvidenskabelige område. Du kan bl.a. komme ind på kandidatuddannelserne i forsikringsmatematik eller statistik.

Bemærk: Der findes ikke en samlet liste over mulige kandidatuddannelser.

Bacheloruddannelsen giver dig fremtidige muligheder for at arbejde inden for bl.a. forsikringsbranchen, i finanssektoren eller inden for den offentlige sektor.

Vælger du at tage kandidatuddannelsen i forsikringsmatematik vil du typisk få job i forsikringsselskaber og andre virksomheder i finanssektoren. Det kan fx være i banker, pensionskasser eller inden for offentlig administration.

Læs mere om arbejdsområder og typer af job inden for økonomi og revision og naturvidenskabeligt arbejde.

Nyuddannedes beskæftigelse

Ingen tilgængelige data for uddannelsen.

Se forklaring på Nyuddannedes beskæftigelse.

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information

Inspiration

Ingen relevante arrangementer til denne uddannelse

Interviewer med mikrofon
Interviewer med mikrofon

Interview med folk under uddannelse og i job.

Mulighed for videregående uddannelse efter gymnasial eksamen.

Inspiration til valg af job og uddannelse.

Et ophold i udlandet kan styrke dine faglige og personlige kompetencer.

Zoom ind og sammenlign uddannelser.