bachelor i geografi
Bacheloruddannelse

Geografi

Geografi handler om menneskets levevilkår og omgivelser. Fx om miljøforandringer, forvaltning af naturressourcer, byplanlægning og bæredygtig udvikling.

Fakta

Navn:
Geografi
Andre betegnelser:
Geografi og geoinformatik
Varighed:
3 år
Adgangskrav:
Gymnasial eksamen + specifikke adgangskrav
Økonomi:
SU

Du arbejder tværfagligt med komplekse relationer mellem samfund og miljø, fx hvordan klimaforandringer påvirker byudvikling, kystbeskyttelse eller fattigdomsbekæmpelse.

Efter uddannelsen kan du læse videre på en kandidatuddannelse. Der er jobmuligheder i offentlig forvaltning, konsulenthuse, større virksomheder og ngo'er, fx inden for by- og miljøplanlægning, klimasikring samt erhvervsudvikling.

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Indhold

Geografi handler om, hvad samfundsmæssige, kulturelle og miljømæssige processer betyder for vores omgivelser og levevilkår. Grøn omstilling og den globale bæredygtighedsdagsorden er centrale emner i uddannelsen.

På uddannelsen arbejder du tværfagligt og får undervisning i både samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige fag. Du vil komme til at lære om bl.a. klimaforandringer, landskabsudvikling, fattigdomsbekæmpelse, miljøforvaltning, forurening og naturbeskyttelse og at finde løsninger på komplekse problemstillinger.

Relationer mellem natur, kultur og samfund

Du kommer til at studere alt fra klima, jord og vand, til migration, regional ulighed samt  forvaltning af naturressourcer og byudvikling.
Geografiske informationssystemer, som er digital kortlægning af rumlige data om både natur og mennesker, og jordobservation fra droner og satellitter er vigtige digitale værktøjer i uddannelsen.

Støttefag

Du har mulighed for at supplere med støttefag inden for økonomi, forvaltning, projektledelse, fysik, matematik, statistik, geologi eller lignende.

Uddannelsen kan tages flere steder

Uddannelsen kan variere i opbygning og indhold afhængigt af uddannelsessted. Læs mere på det enkelte uddannelsessteds hjemmeside.

Titel

Du får titlen bachelor (BSc) i geografi.

Undervisning

Undervisningen veksler mellem holdundervisning, forelæsninger og gruppe- og projektarbejde i form af ekskursioner, feltkurser og laboratoriearbejde.

Virksomhedsprojekt eller udlandsophold

Du kan også vælge at tage et virksomhedsprojekt eller et studieophold i udlandet.

Eksamen

Du afslutter bacheloruddannelsen med et bachelorprojekt.

Adgangskrav

For at søge optagelse på uddannelsen skal du bestå forskellige adgangskrav.

Alle de nævnte fag skal være bestået. Kravene gælder optagelse i både kvote 1 og kvote 2.

Generelle adgangskrav

En gymnasial eksamen (bemærk: krav om overbygning for hf og eux 1. del)

Læs mere om adgangsgivende eksamener og uddannelser:

Adgangskrav til de videregående uddannelser

Specifikke adgangskrav

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik A

Læs om supplering, hvis du mangler fag eller niveauer:

Gymnasiale suppleringskurser (GSK)

Lokale adgangskrav

Ud over de generelle og specifikke adgangskrav er der lokale adgangskrav. De gælder kun for det enkelte uddannelsessted.

Københavns Universitet

  • Hvis du søger i kvote 1, skal karaktergennemsnittet fra din gymnasiale eksamen være mindst 6,0.
  • Hvis du søger i kvote 2, skal du bl.a. deltage i en kvote 2-prøve. Se mere på uddannelsesstedets hjemmeside.

Særskilte adgangskrav for Roskilde Universitet

Geografi er et bachelorfag, der læses i kombination med et andet bachelorfag på RUC. 

For at læse geografi og et andet fag skal du opfylde adgangskravene og søge optagelse på en af følgende bacheloruddannelser:

Kombinationsmuligheder

Der er forskellige kombinationsmuligheder for geografi.

Undersøg mulighederne på Roskilde Universitets hjemmeside (ruc.dk)

Optagelse

Du søger om optagelse på Optagelse.dk.

Ansøgere i kvote 1

  • Ansøgningsfrist: 5. juli inden kl. 12.00
  • Du bliver optaget på baggrund af din gymnasiale eksamen

Ansøgere i kvote 2

  • Ansøgningsfrist: 15. marts inden kl. 12.00
  • Du bliver individuelt vurderet i forhold til de kvote 2-kriterier, som det enkelte uddannelsessted har fastsat

Udenlandsk eller international eksamen

  • Hvis du ikke har en fuld gymnasial uddannelse eller søger med international/udenlandsk gymnasial eksamen, skal du søge senest 15. marts inden kl. 12.00

Læs mere

Uddannelsessteder

Uddannelsen foregår i København, Roskilde og Aalborg.

Læs om

KU og AAU udbyder også en kandidatuddannelse i faget.

Læs mere i UG-artiklen:

Geografi

Adgangskvotienter 2023

En adgangskvotient viser det laveste gennemsnit for den seneste optagelse i kvote 1. Den kan stige eller falde ved næste optagelse og må ikke forveksles med et adgangskrav.

Bemærk om RUC: Der er ingen adgangskvotienter for dette bachelorfag, da det indgår i en samlet RUC-uddannelse. Du kan i stedet se adgangskvotienter for den bacheloruddannelse (hovedområde), som du søger optagelse på, ved at klikke på den i afsnittet Adgangskrav.

 
 Kvote 1Standby
Aalborg Universitet  
Aalborg Øst (Sommerstart)AO 
Københavns Universitet  
København K (Sommerstart)6.1AO

AO: Alle optaget

Samlet oversigt over dette års KOT-tal

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen. Læs mere i artiklen:

SU (Statens Uddannelsesstøtte)

Fremtidsmuligheder

Med en bacheloruddannelse i geografi kan du læse videre på en kandidatuddannelse inden for det naturvidenskabelige område og enkelte samfundsvidenskabelige uddannelser.

Du kan bl.a. komme ind på:

Geografi

Bemærk: Der findes ikke en samlet oversigt over mulige kandidatuddannelser.

Jobmuligheder

Uddannelsen giver jobmuligheder i både den offentlige forvaltning og i private konsulentfirmaer, fx inden for byplanlægning, miljøundersøgelser, klimasikring samt erhvervsudvikling. Som geograf får du jobmuligheder både i Danmark og i udlandet, fx ved NGO’er og internationale organisationer. Der vil også være jobmuligheder inden for undervisning.

Geografi er et gymnasiefag. Kombinerer du faget med et andet gymnasiefag, kan du siden søge pædagogikum og få undervisningskompetence til gymnasiet.

Arbejdsområder

Læs mere om arbejdsområder og typer af job inden for:

Love og regler

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 6 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs om:

Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information