bachelor i fødevarer og ernæring
Bacheloruddannelse

Fødevarer og ernæring

Fødevarer og ernæring er en naturvidenskabelig bacheloruddannelse, hvor du lærer om fødevareproduktion og -teknologi, fødevaresikkerhed, fødevarekvalitet, sundhed og ernæring.

Fakta

Navn:
Fødevarer og ernæring
Varighed:
3 år
Adgangskrav:
Gymnasial eksamen + specifikke adgangskrav
Økonomi:
SU

På uddannelsen studerer du mad og råvarer fra produktionsprocessen i en fødevarevirksomhed til forståelse af fødevaren på molekyleniveau og dens påvirkning af din sundhed.

Du arbejder både teoretisk og praktisk med fagene - ofte i tæt kontakt med erhvervslivet.

Du kan efter bacheloruddannelsen læse videre på en kandidatuddannelse. Afhængigt af dit valg af kandidatuddannelse vil du efterfølgende kunne arbejde inden for udvikling af fødevarer, kvalitetsstyring i fødevarebranchen eller inden for rådgivning, undervisning eller forskning.

Fold alle afsnit ud

Om uddannelsen

Fødevarer og ernæring handler om fremstilling af fødevarer og om ernæring og sundhed. Du studerer alle aspekter af fødevarer, fx økologi, kvalitet og de bakterier, som er i maden eller råvarerne.

På uddannelsen får du en grundlæggende naturvidenskabelig introduktion til fødevarefremstilling og ernæring med kurser i bl.a. kemi, matematik og fysik.

Du vil i løbet af uddannelsen blive undervist i fx:

  • Fødevareproduktion, samfund og sundhed, hvor du bl.a. lærer om råvarer, anbefalinger af næringsstoffer samt dansk fødevareindustri
  • Råvarekvalitet, herunder råvarernes struktur, egenskaber og kemiske sammensætning i forbindelse med kvalitet
  • Fødevarekemi, hvor du lærer om levnedsmidlernes kemiske sammensætning, og hvordan de ændrer sig under forskellige processer og har betydning for madens smag, udseende og holdbarhed
  • Fødevaremikrobiologi, hvor du bl.a. lærer om, hvordan bakterier og gær kan bruges til at producere fødevarer
  • Human ernæring, hvor du bl.a. lærer om energiomsætning, makronæringsstoffer  (protein, kulhydrat og fedt) og udvalgte mikronæringsstoffer, og hvor du får indsigt i metoder i til bestemmelse/vurdering af ernæringsstatus og sundhedsmæssige betydninger
  • Fødevareteknologi, herunder metoder til teknologisk oparbejdning og forædling af både faste og flydende råvarematerialer med tilhørende beregninger på fx dimensionering af rør

På uddannelsen kan skal du vælge imellem følgende specialiseringer:

  • Sundhed og ernæring
  • Kvalitet og teknologi
  • Fødevareingeniør

Dit valg af specialisering har betydning for, hvilke kandidatuddannelser du kan læse videre på.

Hvis du har valgt specialiseringen fødevareingeniør, forlænges din bacheloruddannelse med ½ års praktik.

Undervisningen veksler mellem forelæsninger, laboratorieøvelser, ekskursioner og projektarbejde.

Uddannelsen sker i et samarbejde mellem Københavns Universitet (KU) og Danmarks Tekniske Universitet (DTU). På tredje år er der et semesters undervisning på DTU. Du har mulighed for et halvt års studieophold i udlandet.

Du afslutter bacheloruddannelsen med et bachelorprojekt. Uddannelsen giver den akademiske titel BSc.

Adgangskrav

For at blive optaget på bacheloruddannelsen skal du have bestået en af følgende:

  • En gymnasial eksamen (stx, hf, hhx, htx) eller eux
  • En tilsvarende udenlandsk eller international gymnasial eksamen

Specifikke adgangskrav er:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik A
  • Enten fysik B og kemi B eller fysik B og bioteknologi A eller kemi B og geovidenskab A

Alle fag skal være bestået.

Opfylder du ikke de specifikke adgangskrav, kan du tage de fag eller niveauer, du mangler, som supplering.

Yderligere adgangskrav på Københavns Universitet:

Karaktergennemsnittet i den gymnasiale eksamen/adgangseksamen til ingeniøruddannelserne skal desuden være mindst 4,0 (uden hurtigstartbonus). Har du en adgangseksamen til ingeniøruddannelserne, skal du søge i kvote 2​.

Fra optagelsen 2018 skal karaktergennemsnittet fra den gymnasiale eksamen være mindst 6,0 (uden hurtigstartbonus).

Optagelse

Du søger om optagelse på Optagelse.dk. Der er forskellige ansøgningsfrister for kvote 1 og kvote 2, når du har en dansk gymnasial eksamen.

Kvote 1:

  • Ansøgningsfrist: 5. juli kl. 12.00
  • Du bliver optaget på baggrund af din gymnasiale eksamen. Er der flere ansøgere, end der er pladser, optager man ansøgere med de højeste karaktergennemsnit
  • Se adgangskvotienterne fra sidste optag i afsnittet Adgangskvotienter

Kvote 2:

  • Ansøgningsfrist: 15. marts kl. 12.00
  • Du bliver individuelt vurderet i forhold til de kvote 2-kriterier, som det enkelte uddannelsessted har fastsat. Se kriterierne på det enkelte uddannelsessteds hjemmeside

Ansøgere med en udenlandsk eller international adgangsgivende eksamen:

  • Ansøgningsfrist for kvote 1 og kvote 2: 15. marts kl. 12.00

Læs mere om optagelse generelt.

Om det enkelte universitet

Uddannelsen foregår i København og Lyngby.

Københavns Universitet (KU)

KU udbyder fødevarer og ernæring som en 3-årig bacheloruddannelse.

Uddannelsen udbydes i et samarbejde mellem KU og DTU, og der er undervisning begge steder (et semester på DTU).

KU udbyder også en kandidatuddannelse i fødevarevidenskab.

Hvis du ønsker at tage uddannelsen som fødevareingeniør, skal du ud over den 3-årige bacheloruddannelse have ½ års praktik. Uddannelsen varer derfor 3½ år.

Du kan læse mere om bacheloruddannelsen i uddannelsesstedets studieguide.

Om vurdering af ansøgere i kvote 2 se www.ku.dk.

Læs eventuelt om studiestrukturen i artiklen om Københavns Universitet.

Adgangskvotienter 2017

En adgangskvotient viser det laveste gennemsnit for den seneste optagelse i kvote 1. Den kan stige eller falde ved næste optagelse og må ikke forveksles med et adgangskrav.

 
 Kvote 1Standby
Københavns Universitet  
København K (Sommerstart)4,7AO

AO: Alle optaget

Samlet oversigt over dette års KOT-tal

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen.

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 6 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs mere om Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser.

Fremtidsmuligheder

Med en bacheloruddannelse i fødevarer og ernæring kan du læse videre på en kandidatuddannelse inden for det naturvidenskabelige område. Dine muligheder inden for valg af kandidatuddannelse afhænger af, hvilken specialisering du vælger.

Med specialisering i ernæring og sundhed kan du komme ind på human ernæring (Human Nutrition), fødevareinnovation og sundhed (Food Innovation and Health), klinisk ernæring og naturressourcer og udvikling (Agricultural Development).

Med specialisering i kvalitet og teknologi kan du komme ind på kandidatuddannelserne fødevarevidenskab (Food Science and Technology) og naturressourcer og udvikling (Agricultural Development).

Bemærk: Der findes ikke en samlet oversigt over mulige kandidatuddannelser.

Uddannelsen giver dig mulighed for at arbejde med produktudvikling, kvalitetsstyring og virksomhedsledelse i fødevareproducerende virksomheder.

Læs mere om arbejdsområder og typer af job inden for Naturvidenskabeligt arbejde.

Nyuddannedes beskæftigelse

Ingen tilgængelige data for uddannelsen.

Se forklaring på Nyuddannedes beskæftigelse.

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information

Inspiration

Ingen relevante arrangementer til denne uddannelse

Berit Dahan har et meget specielt job. Hun laver ansøgninger om patent. Patent er eneretten til...

Mulighed for videregående uddannelse efter gymnasial eksamen.

Inspiration til valg af job og uddannelse.

Det er snart sidste chance for at søge optagelse på videregående uddannelse i kvote 1.

Zoom ind og sammenlign uddannelser.