Tempelpyramider i Tikal
Bacheloruddannelse

Indianske sprog og kulturer

På uddannelsen får du viden om indianernes sprog, kultur, historie og samfundsforhold. Du studerer bl.a. skriftlige kilder fra mayaerne og aztekerne.

Fakta

Navn:
Indianske sprog og kulturer
Varighed:
3 år
Adgangskrav:
Gymnasial eksamen + specifikke adgangskrav
Økonomi:
SU

Uddannelsen tilbyder undervisning i arkæologi, historie, lingvistik, antropologi og kunsthistorie. Du beskæftiger dig desuden med ikonografi, ruiner, samfundsstrukturer og landbrug og får mulighed for at læse tekster med hieroglyffer.

Med en bacheloruddannelse kan du læse videre på en kandidatuddannelse.

Du kan som færdiguddannet komme til at arbejde med bl.a. ulandsforhold eller med formidling på museer, arkiver og biblioteker.

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Indhold

På uddannelsen i indianske sprog og kulturer studerer du den indianske kultur gennem fagområder som arkæologi, historie, lingvistik, antropologi og kunsthistorie.

Uddannelsens område

Kulturen er knyttet til det såkaldte mesoamerikanske område, der dækker det centrale og sydlige Mexico, Guatemala, Belize og dele af Honduras og El Salvador. Du vil komme til at beskæftige dig historisk med indianeres liv og levned fra disse områder.

Arkæologiske fund

Du studerer såvel arkæologiske fund og bygningsværker som beretninger fra de første spanske erobrere og historier skrevet af indianerne selv - primært på maya og aztekisk.

Kultur og historie

Uddannelsen giver kendskab til mayaernes og aztekernes kultur og historie samt deres skriftlige kilder, som kan være skrevet med hieroglyffer eller med latinske bogstaver.

Ud over engelsk og dansk faglitteratur kommer du også til at beskæftige dig med tekster på spansk. 

Titel

Uddannelsen giver den akademiske titel BA.

Undervisning

Undervisningen foregår på små hold med ca. 12 timers undervisning om ugen.

En stor del af dit øvrige studiearbejde foregår på biblioteker, i arkiver eller sammen med din læsegruppe.

Eksamen

Du afslutter bacheloruddannelsen med et bachelorprojekt.

Adgangskrav

For at søge optagelse på uddannelsen skal du bestå forskellige adgangskrav.

Alle de nævnte fag skal være bestået. Kravene gælder optagelse i både kvote 1 og kvote 2.

Generelle adgangskrav

En gymnasial eksamen (bemærk: krav om overbygning for hf og eux 1. del)

Læs mere om adgangsgivende eksamener og uddannelser:

Adgangskrav til de videregående uddannelser

Specifikke adgangskrav

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Spansk B
  • Enten historie B, idehistorie B eller samtidshistorie B

Læs om supplering, hvis du mangler fag eller niveauer:

Gymnasiale suppleringskurser (GSK)

Lokale adgangskrav

Ud over de generelle og specifikke adgangskrav er der lokale adgangskrav. De gælder kun for det enkelte uddannelsessted.

Københavns Universitet

  • Hvis du søger i kvote 1, skal karaktergennemsnittet fra din gymnasiale eksamen være mindst 6,0.
  • Hvis du søger i kvote 2, skal du bl.a. deltage i en kvote 2-prøve. Se mere på uddannelsesstedets hjemmeside.

Optagelse

Du søger om optagelse på Optagelse.dk.

Ansøgere i kvote 1

  • Ansøgningsfrist: 5. juli inden kl. 12.00
  • Du bliver optaget på baggrund af din gymnasiale eksamen

Ansøgere i kvote 2

  • Ansøgningsfrist: 15. marts inden kl. 12.00
  • Du bliver individuelt vurderet i forhold til de kvote 2-kriterier, som det enkelte uddannelsessted har fastsat

Udenlandsk eller international eksamen

  • Hvis du ikke har en fuld gymnasial uddannelse eller søger med international/udenlandsk gymnasial eksamen, skal du søge senest 15. marts inden kl. 12.00

Læs mere

Adgangskvotienter 2023

En adgangskvotient viser det laveste gennemsnit for den seneste optagelse i kvote 1. Den kan stige eller falde ved næste optagelse og må ikke forveksles med et adgangskrav.

 
 Kvote 1Standby
Københavns Universitet  
København S (Sommerstart)AO 

AO: Alle optaget

Samlet oversigt over dette års KOT-tal

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen. Læs mere i artiklen:

SU (Statens Uddannelsesstøtte)

Fremtidsmuligheder

Med en bacheloruddannelse i indianske sprog og kulturer kan du læse videre på en kandidatuddannelse inden for det humanistiske område. Du kan bl.a. komme ind på følgende kandidatuddannelser:

Bemærk: Der findes ikke en samlet liste over mulige kandidatuddannelser.

Jobmuligheder

Uddannelsen giver dig mulighed for at arbejde med projekter i forbindelse med ulandsforhold. Du kan også få job inden for formidling ved fx forskningsbiblioteker, museer og universiteter og inden for kunst, kultur, sport.

En del organisationer og foreninger har udstationeret medarbejdere i landene og arbejder tæt sammen med forskellige grupper i Guatemala og Mexico.

Arbejdsområder

Læs mere om arbejdsområder og typer af job inden for:

Love og regler

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 6 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs om:

Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information