Templet Parthenon på Athens Akropolis
Bacheloruddannelse

Græsk, klassisk

Uddannelsen handler om græsk sprog, litteratur og kultur i oldtiden og i middelalderen. Du lærer klassisk græsk og får viden om det antikke Grækenlands historie.

Fakta

Navn:
Græsk, klassisk
Andre betegnelser:
Klassisk græsk
Varighed:
3-4 år
Adgangskrav:
Gymnasial eksamen + specifikke adgangskrav
Økonomi:
SU

Du beskæftiger dig primært med det klassiske græske sprog og den græske litteratur, men du vil samtidig få et solidt kendskab til hele den antikke kultur. Du lærer at lave sproglige analyser af komplicerede tekster, og du arbejder med oversættelser og fortolkninger af antikkens værker.

Efter bacheloruddannelsen kan du læse videre på en kandidatuddannelse.

Som færdiguddannet vil du typisk finde beskæftigelse inden for undervisningssektoren eller kunne arbejde med formidling og kulturbevaring både i den offentlige og den private sektor.

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Indhold

Den europæiske kultur bygger på antikkens kultur. Derfor har antikken stor betydning for vores måde at tænke på, og for hvordan vores samfund i Europa er opbygget.

I klassisk græsk studerer du græsk sprog, litteratur og kultur i den antikke verden (til ca. 500 e.Kr.) og i den byzantinske og vesteuropæiske middelalder (ca. 500-1500).

Litteratur

Du lærer at læse antikkens forfattere på originalsproget. I litteraturundervisningen studerer du de antikke tekster og får et indgående kendskab til tekstanalyse i dit arbejde med teksterne. Teksterne kan fx være digte, komedier, tragedier og filosofiske eller historiske tekster.

Arkæologi

I arkæologitimerne lærer du om græsk-romersk kunst og kusthistorie - og studerer bl.a. levn som skulpturer, vaser og bygningsværker.

Samfund

Du vil også blive undervist i andre områder af det antikke græske samfund, fx det politiske system, den antikke økonomi eller de græske filosoffer og deres filosofi.

Titel

Du afslutter bacheloruddannelsen med et bachelorprojekt. Uddannelsen giver den akademiske titel BA.

Undervisning

Undervisningen består af holdundervisning på mindre hold med studenteroplæg og diskussion og selvstudier. Der er undervisning omkring 12 timer om ugen.

Eksamen

Du afslutter bacheloruddannelsen med et bachelorprojekt.

Adgangskrav

For at søge optagelse på uddannelsen skal du bestå forskellige adgangskrav.

Alle de nævnte fag skal være bestået. Kravene gælder optagelse i både kvote 1 og kvote 2.

Generelle adgangskrav

En gymnasial eksamen (bemærk: krav om overbygning for hf og eux 1. del)

Læs mere om adgangsgivende eksamener og uddannelser:

Adgangskrav til de videregående uddannelser

Specifikke adgangskrav

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Græsk A (se dog note nedenfor)
  • Latin A (se dog note nedenfor)
  • Enten historie B, idehistorie B eller samtidshistorie B

Læs om supplering, hvis du mangler fag eller niveauer:

Gymnasiale suppleringskurser (GSK)

Undtagelse for græsk A og latin A

Hvis du ikke har bestået græsk A og latin A, skal du følge propædeutisk undervisning (sprogundervisning) på uddannelsen. Det er derfor ikke en forudsætning, at du har haft de to sprogfag, før du starter på græsk.

Læs mere i artiklen:

Propædeutisk undervisning.

Lokale adgangskrav

Ud over de generelle og specifikke adgangskrav er der lokale adgangskrav. De gælder kun for det enkelte uddannelsessted.

Københavns Universitet

  • Hvis du søger i kvote 1, skal karaktergennemsnittet fra din gymnasiale eksamen være mindst 6,0.
  • Hvis du søger i kvote 2, skal du bl.a. deltage i en kvote 2-prøve. Se mere på uddannelsesstedets hjemmeside.

Optagelse

Du søger om optagelse på Optagelse.dk.

Ansøgere i kvote 1

  • Ansøgningsfrist: 5. juli inden kl. 12.00
  • Du bliver optaget på baggrund af din gymnasiale eksamen

Ansøgere i kvote 2

  • Ansøgningsfrist: 15. marts inden kl. 12.00
  • Du bliver individuelt vurderet i forhold til de kvote 2-kriterier, som det enkelte uddannelsessted har fastsat

Udenlandsk eller international eksamen

  • Hvis du ikke har en fuld gymnasial uddannelse eller søger med international/udenlandsk gymnasial eksamen, skal du søge senest 15. marts inden kl. 12.00

Læs mere

Uddannelsessteder

Uddannelsen foregår i København.

Læs om

Uddannelsen i græsk, klassisk på Københavns Universitet (ku.dk)

KU udbyder også en kandidatuddannelse i faget.

Læs mere i UG-artiklen:

Klassisk græsk

Andre muligheder

Aarhus Universitet (AU) udbyder græsk som en studieretning på den 3-4-årige bacheloruddannelse i klassisk filologi.

Læs mere i UG-artiklen:

Klassisk filologi

Adgangskvotienter 2023

En adgangskvotient viser det laveste gennemsnit for den seneste optagelse i kvote 1. Den kan stige eller falde ved næste optagelse og må ikke forveksles med et adgangskrav.

 
 Kvote 1Standby
Københavns Universitet  
København S (Sommerstart)6.8AO

AO: Alle optaget

Samlet oversigt over dette års KOT-tal

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen. Læs mere i artiklen:

SU (Statens Uddannelsesstøtte)

Fremtidsmuligheder

Med en bacheloruddannelse i græsk kan du læse videre på en kandidatuddannelse inden for det humanistiske område. Du kan bl.a. komme ind på følgende  kandidatuddannelse:

Klassisk græsk

Bemærk: Der findes ikke en samlet oversigt over mulige kandidatuddannelser.

Jobmuligheder

Uddannelsen i klassisk græsk giver dig fremtidige jobmuligheder inden for undervisning, formidling og kulturbevarelse både i den offentlige og den private sektor. Det vil ofte være i gymnasiet, ved universitetet eller på forskningsbiblioteker.

Du kan også få job på fx museer, arkiver, forlag eller komme til at arbejde med aftenskole- og voksenundervisning.

Pædagogikum

Græsk er et gymnasie- og hf-fag. Kombinerer du faget med et andet gymnasiefag, kan du efterfølgende søge pædagogikum og få undervisningskompetence til gymnasiet.

Læs mere i UG-artiklen:

Pædagogikum ved de gymnasiale uddannelser

Arbejdsområder

Læs mere om arbejdsområder og typer af job inden for:

Love og regler

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 6 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs om:

Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information