kandidatuddannelse i Forhistorisk arkæologi
Bacheloruddannelse

Forhistorisk arkæologi

På uddannelsen i forhistorisk arkæologi lærer du om forhistorien og dens udvikling fra oldtiden frem til slutningen af vikingetiden.

Fakta

Navn:
Forhistorisk arkæologi
Varighed:
3 år
Adgangskrav:
Gymnasial eksamen + specifikke adgangskrav
Økonomi:
SU

Du undersøger de historiske perioder, der ikke er bearbejdet af skriftlige kilder. Du får en større forståelse for fortiden og får i løbet af studietiden en bred faglighed og et godt kendskab til både etnografi, historie og samfundsforhold.

Efter bacheloruddannelsen kan du læse videre på en kandidatuddannelse. Som færdiguddannet i forhistorisk arkæologi kan du finde beskæftigelse ved arkæologiske udgravninger, i arkiver og museer eller inden for andre former for kulturformidling.

Fold alle afsnit ud

Om uddannelsen

Forhistorisk arkæologi handler om menneskets kultur og samfund fra oldtiden og middelalderen. Studieområdet er først og fremmest Norden og Nordeuropa, men med afstikkere til Middelhavsområdet, Nordatlanten og Afrika m.m.

Uddannelsen giver et indgående kendskab til den forhistoriske kulturudvikling og materielle levn i Norden - fra de tidligste mennesker i jægerstenalderen til komplekse samfundsformer i bronzealder, jernalder og vikingetid.

Du vil komme til at arbejde med materielle levn, dvs. ting mennesker har skabt og efterladt, som fx redskaber, kunst, grave eller bygninger, og du lærer både at søge efter, behandle de og analysere og fortolke det, du har fundet.

Du vil også blive præsenteret for teoretiske aspekter, der omhandler akademiske teorier og problematikker, der er centrale i forhistorisk arkæologis faghistorie, dets indhold, metoder og udviklingstendenser.

Endelig vil du blive undervist i i metodiske tilgangsvinkler til informationssøgning, dataregistrering, udgravningseknikker, dateringsmetoder og kildekritik.

Der er desuden indlagt et praktisk feltarbejde.

Undervisningen veksler mellem forelæsninger, øvelser og holdundervisning med studenteroplæg og diskussion. Du skal være forberedt på, at store dele af studiet foregår som selvstudium.

Du afslutter bacheloruddannelsen med et bachelorprojekt. Uddannelsen giver den akademiske titel BA.

Adgangskrav

For at blive optaget på bacheloruddannelsen skal du have bestået en af følgende:

  • En gymnasial eksamen (stx, hf, hhx, htx) eller eux
  • En tilsvarende udenlandsk eller international gymnasial eksamen

Specifikke adgangskrav er:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Enten historie B, idehistorie B eller samtidshistorie B
  • Yderligere et fremmedsprog (begyndersprog A eller fortsættersprog B)

Alle fag skal være bestået.

Opfylder du ikke de specifikke adgangskrav, kan du tage de fag eller niveauer, du mangler, som supplering.

Yderligere adgangskrav på Københavns Universitet:

Karaktergennemsnittet fra den gymnasiale eksamen skal være mindst 6,0 (uden hurtigstartsbonus).

Optagelse

Du søger om optagelse på Optagelse.dk. Der er forskellige ansøgningsfrister for kvote 1 og kvote 2, når du har en dansk gymnasial eksamen.

Kvote 1:

  • Ansøgningsfrist: 5. juli kl. 12.00
  • Du bliver optaget på baggrund af din gymnasiale eksamen. Er der flere ansøgere, end der er pladser, optager man ansøgere med de højeste karaktergennemsnit
  • Se adgangskvotienterne fra sidste optag i afsnittet Adgangskvotienter

Kvote 2:

  • Ansøgningsfrist: 15. marts kl. 12.00
  • Du bliver individuelt vurderet i forhold til de kvote 2-kriterier, som det enkelte uddannelsessted har fastsat. Se kriterierne på det enkelte uddannelsessteds hjemmeside

Ansøgere med en udenlandsk eller international adgangsgivende eksamen:

  • Ansøgningsfrist for kvote 1 og kvote 2: 15. marts kl. 12.00

Læs mere om optagelse generelt.

Om det enkelte universitet

Uddannelsen foregår i København.

Københavns Universitet (KU)

KU udbyder forhistorisk arkæologi som en 3-årig bacheloruddannelse.

KU udbyder også en kandidatuddannelse i forhistorisk arkæologi.

Du kan læse mere om bacheloruddannelsen i uddannelsesstedets studieguide.

Om vurdering af ansøgere i kvote 2 se www.ku.dk.

Læs eventuelt om studiestrukturen i artiklen om Københavns Universitet.

Aarhus Universitet

Bemærk: Forhistorisk arkæologi indgår på AU som en del af bacheloruddannelsen Arkæologi.

Adgangskvotienter 2017

En adgangskvotient viser det laveste gennemsnit for den seneste optagelse i kvote 1. Den kan stige eller falde ved næste optagelse og må ikke forveksles med et adgangskrav.

 
 Kvote 1Standby
Københavns Universitet  
København K (Sommerstart)6,8AO

AO: Alle optaget

Samlet oversigt over dette års KOT-tal

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen.

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 6 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs mere om Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser.

Fremtidsmuligheder

Med en bacheloruddannelse i forhistorisk arkæologi kan du læse videre på en kandidatuddannelse inden for det humanistiske videnskabelige område. Du kan bl.a. komme ind på kandidatuddannelserne i forhistorisk arkæologi og tværkulturelle studier.

Bemærk: Der findes ikke en samlet oversigt over mulige kandidatuddannelser.

Uddannelsen  i forhistorisk arkæologi giver dig jobmuligheder inden for museernes udgravningsvirksomhed og kulturformidling. Du har også mulighed for at arbejde hos fx fredningsmyndighederne.

Læs mere om arbejdsområder og typer af job inden for kultur- og museumsarbejde.

Nyuddannedes beskæftigelse

Figurerne viser fordelingen på brancher for perioden 2013-2015.

68 procent af de studerende, der afsluttede en uddannelse inden for Øvrige humaniora på bachelorniveau i perioden, gik ud i beskæftigelse.

Andre omfatter ansættelser i 21 brancher, herunder en række med lidt eller ingen relation til faget.

Se forklaring på Nyuddannedes beskæftigelse.

Uddannelser der ligner

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information

Inspiration

Ingen relevante arrangementer til denne uddannelse

Interviewer med mikrofon
Interviewer med mikrofon

Interview med folk under uddannelse og i job.

Se mulige videregående uddannelser efter en gymnasial eksamen.

Zoom ind og sammenlign uddannelser.

Et ophold i udlandet kan styrke dine faglige og personlige kompetencer.

Inspiration til valg af job og uddannelse.