kandidatuddannelse i Europæisk etnologi
Bacheloruddannelse

Europæisk etnologi

Etnologi handler om menneskers måde at leve på. Du lærer at forstå og formidle forskelle i menneskers levevis ved hjælp af bl.a. fagets kulturteorier.

Fakta

Navn:
Europæisk etnologi
Varighed:
3 år
Adgangskrav:
Gymnasial eksamen + specifikke adgangskrav
Økonomi:
SU

På uddannelsen lærer du også om forskellige arbejdsmetoder, som etnologer bruger til at få viden om menneskers måder at leve på, bl.a. interview og deltagerobservation.

Efter bacheloruddannelsen kan du læse videre på en kandidatuddannelse.

Jobmulighederne som færdiguddannet etnolog er typisk inden for arbejde med kulturanalyse og formidling i offentlige og private organisationer som fx virksomheder og museer.

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Indhold

På europæisk etnologi lærer du om menneskers hverdagsliv, livsformer og kulturelle værdier. Du får også indsigt i kulturteorier og kvalitative arbejdsmetoder, der udgør det videnskabelige grundlag for dine analyser.

Studieområdet er europæisk kultur og kulturarv i et både nutidigt og historisk perspektiv.

Emner

Du får undervisning i emner som:

  • Dansk og europæisk hverdagslivshistorie fra 1600-tallet og frem til i dag
  • Kulturelle processer i Europa, Europas særpræg, kulturforskelle og kulturmøder
  • Kvalitativ metode til etablering og analyse af nutidigt og historisk materiale
  • Kulturformidling

Arbejdsmetoder

Væsentlige arbejdsmetoder for etnologiske studier er kvalitativt feltarbejde og historiske kildestudier. Du vil bl.a. prøve at lave feltarbejde, hvor du opholder dig i en kortere periode blandt de mennesker, du studerer. Det kan være alene eller i en mindre gruppe. 

Desuden lærer du at behandle skriftligt materiale og materielle genstande i dine kulturanalyser.

Studierelevant erhvervsarbejde

Der er mulighed for studierelevant erhvervsarbejde, idet uddannelsen bl.a. samarbejder med Nationalmuseet, forskellige kulturhistoriske lokalmuseer, kulturarvsinstitutioner og private virksomheder.

Titel

Du afslutter bacheloruddannelsen med et bachelorprojekt. Uddannelsen giver den akademiske titel BA.

Undervisning

Undervisningen veksler mellem holdundervisning, forelæsninger og projektarbejde. Du vil både arbejde selvstændigt og i grupper med tekster og projekter. 

En del af den videnskabelige litteratur, du skal læse, vil være skrevet på engelsk.

Ekskursioner

Der er mulighed for ekskursioner i såvel Danmark som udlandet.

Eksamen

Du afslutter bacheloruddannelsen med et bachelorprojekt.

Adgangskrav

For at søge optagelse på uddannelsen skal du bestå forskellige adgangskrav.

Alle de nævnte fag skal være bestået. Kravene gælder optagelse i både kvote 1 og kvote 2.

Generelle adgangskrav

En gymnasial eksamen (bemærk: krav om overbygning for hf og eux 1. del)

Læs mere om adgangsgivende eksamener og uddannelser:

Adgangskrav til de videregående uddannelser

Specifikke adgangskrav

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Enten historie B, idehistorie B eller samtidshistorie B
  • Yderligere et sprog (begyndersprog A eller fortsættersprog B)

Læs om supplering, hvis du mangler fag eller niveauer:

Gymnasiale suppleringskurser (GSK)

Lokale adgangskrav

Københavns Universitet

Ud over de generelle og specifikke adgangskrav er der lokale adgangskrav. De gælder kun for det enkelte uddannelsessted.

  • Hvis du søger i kvote 1, skal karaktergennemsnittet fra den gymnasiale eksamen være mindst 6,0.
  • Hvis du søger i kvote 2, skal du bl.a. deltage i en kvote 2-prøve. Se mere på uddannelsesstedets hjemmeside.

Optagelse

Du søger om optagelse på Optagelse.dk.

Ansøgere i kvote 1

  • Ansøgningsfrist: 5. juli inden kl. 12.00
  • Du bliver optaget på baggrund af din gymnasiale eksamen

Ansøgere i kvote 2

  • Ansøgningsfrist: 15. marts inden kl. 12.00
  • Du bliver individuelt vurderet i forhold til de kvote 2-kriterier, som det enkelte uddannelsessted har fastsat

Udenlandsk eller international eksamen

  • Hvis du ikke har en fuld gymnasial uddannelse eller søger med international/udenlandsk gymnasial eksamen, skal du søge senest 15. marts inden kl. 12.00

Læs mere

Uddannelsessteder

Uddannelsen foregår i København.

Læs om

Uddannelsen europæisk etnologi på Københavns Universitet (ku.dk)

KU udbyder også en kandidatuddannelse i faget.

Læs mere i UG-artiklen:

Europæisk etnologi

Adgangskvotienter 2023

En adgangskvotient viser det laveste gennemsnit for den seneste optagelse i kvote 1. Den kan stige eller falde ved næste optagelse og må ikke forveksles med et adgangskrav.

 
 Kvote 1Standby
Københavns Universitet  
København S (Sommerstart)8.36.5

Samlet oversigt over dette års KOT-tal

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen. Læs mere i artiklen:

SU (Statens Uddannelsesstøtte)

Fremtidsmuligheder

Med en bacheloruddannelse i europæisk etnologi kan du læse videre på en kandidatuddannelse inden for det humanistiske område. Du kan bl.a. søge optagelse på følgende kandidatuddannelser:

Bemærk: Der findes ikke en samlet oversigt over mulige kandidatuddannelser.

Jobmuligheder

Etnologer finder ofte arbejde i det private erhvervsliv, bl.a. inden for rådgivningsvirksomhed, i kommuner og i staten med fx kulturpolitik, byplanlægning eller socialt arbejde samt på kulturhistoriske museer.

Arbejdsområder

Læs mere om arbejdsområder og typer af job inden for:

Love og regler

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 6 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs om:

Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser

Uddannelser der ligner

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information