bacheloruddannelse i Designkultur
Bacheloruddannelse

Designkultur med rum og æstetik

På uddannelsen arbejder du med design ud fra forskellige perspektiver, både analytisk, teoretisk og historisk.

Fakta

Navn:
Designkultur med rum og æstetik
Varighed:
3 år
Adgangskrav:
Gymnasial eksamen + specifikke adgangskrav
Økonomi:
SU

Designs mange former og designkulturens udfoldelse i bl.a. medierne, design af både boligen og byrum, og design som æstetisk fænomen er i fokus på uddannelsen.

Efter uddannelsen kan du søge videre på en kandidatuddannelse. Du vil som færdiguddannet kunne løse opgaver i forbindelse med formidling af design og rådgivning om design, byrum, æstetik og branding.

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Indhold

På bacheloruddannelsen i designkultur med rum og æstetik får du kendskab til relevante teorier og metoder til brug for analyse af design i alle former og dets placering og betydning i samfundets offentlige og private rum.

Du beskæftiger dig med analyser af alt fra genstande til indretninger og udstillinger samt organisering af boliger, bycentre og butikker.

Emner

Du får bl.a. undervisning i følgende faglige emneområder:

  • Designkultur
  • Designhistorie
  • Skandinavisk designs historie
  • Design- og modeanalyse
  • Designteori
  • Boligstudier
  • Rumanalyse
  • Designæstetik
  • Arkitektur og medier

Titel

Du får titlen bachelor (BA) i designkultur med rum og æstetik.

Undervisning

Undervisningen veksler mellem holdundervisning, forelæsninger og øvelser, der både kan foregå individuelt og i grupper.

Eksamen

Du afslutter bacheloruddannelsen med et bachelorprojekt.

Adgangskrav

For at søge optagelse på uddannelsen skal du bestå forskellige adgangskrav.

Alle de nævnte fag skal være bestået. Kravene gælder optagelse i både kvote 1 og kvote 2.

Generelle adgangskrav

En gymnasial eksamen (bemærk: krav om overbygning for hf og eux 1. del)

Læs mere om adgangsgivende eksamener og uddannelser:
Adgangskrav til de videregående uddannelser

Specifikke adgangskrav

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Enten historie B, idehistorie B eller samtidshistorie B
  • Yderligere et sprog (begyndersprog A eller fortsættersprog B) eller kommunikation/it A

Læs om supplering, hvis du mangler fag eller niveauer:
Gymnasiale suppleringskurser (GSK)

Lokale adgangskrav

Ud over de generelle og specifikke adgangskrav er der lokale adgangskrav. De gælder kun for det enkelte uddannelsessted.

Syddansk Universitet

  • Hvis du søger i kvote 1, skal karaktergennemsnittet fra din gymnasiale eksamen være mindst 6,0 eller mindst 7,0 i dansk A
  • Fra 2025 kan du kun søge i kvote 1, hvis du har et karaktergennemsnit fra din gymnasiale eksamen på mindst 7,0
  • Hvis du søger om optagelse i kvote 2, skal du deltage i en optagelsesprøve

Læs mere om optagelsesprøven på uddannelsesstedets hjemmeside (sdu.dk)

Optagelse

Du søger om optagelse på Optagelse.dk.

Ansøgere i kvote 1

  • Ansøgningsfrist: 5. juli inden kl. 12.00
  • Du bliver optaget på baggrund af din gymnasiale eksamen

Ansøgere i kvote 2

  • Ansøgningsfrist: 15. marts inden kl. 12.00
  • Du bliver individuelt vurderet i forhold til de kvote 2-kriterier, som det enkelte uddannelsessted har fastsat

Udenlandsk eller international eksamen

  • Hvis du ikke har en fuld gymnasial uddannelse eller søger med international/udenlandsk gymnasial eksamen, skal du søge senest 15. marts inden kl. 12.00

Læs mere

Uddannelsessteder

Læs mere om uddannelsen på de enkelte uddannelsessteders hjemmesider.

Bacheloruddannelsen i designkultur med rum og æstetik foregår i:

Adgangskvotienter 2023

En adgangskvotient viser det laveste gennemsnit for den seneste optagelse i kvote 1. Den kan stige eller falde ved næste optagelse og må ikke forveksles med et adgangskrav.

 
 Kvote 1Standby
Syddansk Universitet  
Kolding (Sommerstart)AO 

AO: Alle optaget

Samlet oversigt over dette års KOT-tal

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen. Læs mere i artiklen:

SU (Statens Uddannelsesstøtte)

Fremtidsmuligheder

Med en bacheloruddannelse i designkultur med rum og æstetik kan du læse videre på en kandidatuddannelse inden for det humanistiske område. Du kan bl.a. komme ind på følgende kandidatuddannelse:

Bemærk: Der findes ikke en samlet liste over mulige kandidatuddannelser.

Jobmuligheder

Du vil have jobmuligheder i designvirksomheder, designbureauer, designorganisationer og kulturinstitutioner.

Arbejdsområder

Læs mere om arbejdsområder og typer af job inden for:

Love og regler

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 6 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs om:

Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information