Foto af international virksomhedskommunikation i fransk
Bacheloruddannelse

International virksomhedskommunikation i fransk

Uddannelsen kombinerer undervisning i sproget fransk med undervisning i virksomheders kommunikationsformer samt deres organisering og markedsføring.

Fakta

Navn:
International virksomhedskommunikation i fransk
Varighed:
3 år
Adgangskrav:
Gymnasial uddannelse + specifikke adgangskrav
Økonomi:
SU

Uddannelsen er internationalt orienteret, og du får også viden om fransktalende landes markedsforhold og deres kultur-, erhvervs- og samfundsforhold.

Efter bacheloruddannelsen kan du læse videre på en kandidatuddannelse. Du vil efterfølgende typisk kunne løse kommunikations- og markedsføringsopgaver i virksomheder, organisationer og offentlige institutioner.

Fold alle afsnit ud

Om uddannelsen

På uddannelsen i international virksomhedskommunikation i fransk får du først og fremmest mundtlige og skriftlige færdigheder i det franske sprog og bliver undervist i fransk grammatik, oversættelse og tekstforfatning. Du lærer bl.a. at skrive tekster, der er rettet mod specifikke målgrupper, fx i forbindelse med en virksomheds markedsføring af et produkt, der skal sælges i udlandet.

Du får virksomhedsforståelse ved at lære om forskellige organisationsformer og organisationskulturer i store og små virksomheder eller organisationer.

Desuden arbejder du med virksomhedskommunikation og interkulturel markedskommunikation og får viden om kultur- og samfundsforhold i Frankrig.

Uddannelsen klæder dig på til dels at kommunikere mundtligt på fransk og dels at oversætte og skrive fagsproglige tekster, som fx kan være forretningsbreve, salgsbrochurer, produktbeskrivelser, brugsvejledninger, websider og pressemeddelelser.

Undervisningen veksler mellem holdundervisning, forelæsninger, individuelt arbejde, gruppearbejde og projektarbejde. Der er mulighed for ophold i udlandet under uddannelsen.

Du afslutter bacheloruddannelsen med et bachelorprojekt. Uddannelsen giver den akademiske titel BA.

Adgangskrav

For at blive optaget på bacheloruddannelsen skal du have bestået en af følgende:

  • En gymnasial eksamen (stx, hf, hhx, htx eller eux)
  • En tilsvarende udenlandsk eller international gymnasial eksamen

Er du startet på hf efter 1. august 2017, skal du have en udvidet fagpakke for at blive optaget.

Det samme gælder, hvis du efter 1. august 2017 er startet på et merkantilt eux-forløb og søger optagelse på baggrund af eux 1. del.

Specifikke adgangskrav er:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Fransk fortsættersprog B eller begyndersprog A
  • Enten historie B, idehistorie B, samfundsfag B eller samtidshistorie B

Alle de krævede fag skal være bestået. Kravet gælder optagelse i såvel kvote 1 som kvote 2.

Opfylder du ikke de specifikke adgangskrav, kan du tage de fag eller niveauer, du mangler, som supplering.

Optagelse

Du søger om optagelse på Optagelse.dk. Der er forskellige ansøgningsfrister for kvote 1 og kvote 2, når du har en dansk gymnasial eksamen.

Kvote 1:

  • Ansøgningsfrist: 5. juli kl. 12.00
  • Du bliver optaget på baggrund af din gymnasiale eksamen. Er der flere ansøgere, end der er pladser, optager man ansøgere med de højeste karaktergennemsnit
  • Se adgangskvotienterne fra sidste optag i afsnittet Adgangskvotienter

Kvote 2:

  • Ansøgningsfrist: 15. marts kl. 12.00
  • Du bliver individuelt vurderet i forhold til de kvote 2-kriterier, som det enkelte uddannelsessted har fastsat. Se kriterierne på det enkelte uddannelsessteds hjemmeside

Ansøgere med en udenlandsk eller international adgangsgivende eksamen:

  • Ansøgningsfrist for kvote 1 og kvote 2: 15. marts kl. 12.00

Læs mere om optagelse generelt.

Om det enkelte universitet

Uddannelsen foregår i Aarhus.

Aarhus Universitet (AU)

AU udbyder international virksomhedskommunikation i fransk som en 3-årig bacheloruddannelse.

På AU har du mulighed for at vælge et af to tilvalg:

  • Engelsk virksomhedskommunikation
  • Strategisk kommunikation i organisationer

Du kan læse mere om uddannelsen i uddannelsesstedets studieguide.

Om vurdering af ansøgere i kvote 2 se www.au.dk.

Læs eventuelt om studiestrukturen i artiklen om Aarhus Universitet.

Adgangskvotienter 2017

En adgangskvotient viser det laveste gennemsnit for den seneste optagelse i kvote 1. Den kan stige eller falde ved næste optagelse og må ikke forveksles med et adgangskrav.

 
 Kvote 1Standby
Aarhus Universitet  
Aarhus C (Sommerstart)AO 

AO: Alle optaget

Samlet oversigt over dette års KOT-tal

Økonomi

Du søge SU under uddannelsen.

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 6 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs mere om Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser.

Fremtidsmuligheder

Med en bacheloruddannelse i international virksomhedskommunikation i fransk kan du læse videre på en kandidatuddannelse inden for det humanistiske område. Du kan bl.a. komme ind på kandidatuddannelsen i erhvervssprog og international virksomhedskommunikation.

Bemærk: Der findes ikke en samlet oversigt over mulige kandidatuddannelser.

Dine jobmuligheder som færdiguddannet kan være meget forskellige. Du kan dels arbejde som sprogmedarbejder inden for oversættelse, korrespondance og kommunikation, dels som marketingmedarbejder med opgaver inden for salg, eksport og markedsføring.

Du kan også finde job som informations- eller kommunikationsmedarbejder og arbejde med kommunikation internt og eksternt i virksomheder.

Læs mere om arbejdsområder og typer af job inden for administrativt arbejde og kommunikation og erhvervssprogligt arbejde.

Nyuddannedes beskæftigelse

Ingen tilgængelige data for uddannelsen.

Se forklaring på Nyuddannedes beskæftigelse.

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information

Inspiration

Ingen relevante arrangementer til denne uddannelse

Interviewer med mikrofon
Interviewer med mikrofon

Interview med folk under uddannelse og i job.

Se mulige videregående uddannelser efter en gymnasial eksamen.

Zoom ind og sammenlign uddannelser.

Et ophold i udlandet kan styrke dine faglige og personlige kompetencer.

Inspiration til valg af job og uddannelse.