Professionsbacheloruddannelse

Tegnsprogs- og skrivetolk

På uddannelsen lærer du at tolke mellem døve og hørende, så de kan kommunikere med hinanden.

Fakta

Navn:
Professionsbachelor i dansk tegnsprog og tolkning
Varighed:
3½ år
Adgangskrav:
Gymnasial eksamen + specifikke adgangskrav
Økonomi:
SU

Arbejdet med sprog og formidling foregår i tæt kontakt med andre mennesker og forudsætter stærke sproglige, sociale og kommunikative kompetencer.

Tolkearbejde foregår fx på arbejdspladser, hvor døve er ansat, i sociale situationer, på uddannelsessteder og ved møder med offentlige myndigheder.

Som færdiguddannet kan du blive ansat i et tolkebureau eller blive selvstændig. 

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Indhold

På tegnsprogs- og skrivetolkeuddannelsen lærer du at kommunikere flydende på dansk tegnsprog og talt dansk. Du lærer også at simultantolke mellem dansk og dansk tegnsprog og at skrivetolke med 350 anslag i minuttet.

Du får også indsigt i døves, døvblevnes og døvblindes sproglige vilkår i hverdagen og deres kommunikationsbehov.

Hovedområder

Uddannelsen varer 3½ år og består af fag inden for følgende hovedområder:

  • Sprog: Tegnsprogskommunikation, tegnsprogsteori samt mundtligt og skriftligt dansk
  • Tolkning: Mellem dansk og dansk tegnsprog, skrivetolkning, fjerntolkning
  • Profession: Kultur, tolkeetik og tolketeori

Du får indsigt i teorier og metoder inden for sprogvidenskab, tolkning, kultur og etik, og du lærer at forholde dig til oversættelsesfaglige og etiske problemstillinger i den tolkemæssige praksis. 

Titel

Uddannelsen giver ret til betegnelsen professionsbachelor i dansk tegnsprog og tolkning. Den engelske titel er Bachelor of Danish Sign Language and Speech-to-text Interpreter.

Undervisning

Undervisningen veksler mellem forelæsninger, holdundervisning, praktik, projekter mv.

Praktik

Der er i alt praktik svarende til et semester. 

Eksamen

Uddannelsen indeholder skriftlige og mundtlige prøver, evalueringer og opgaver.

Du bliver mødt af kompetencemålsprøver efter alle moduler på uddannelsen, og de afspejler modulernes læringsmål indenfor de tre områder sprog, tolkning og profession.

Uddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt.

Adgangskrav

For at søge optagelse på uddannelsen skal du bestå forskellige adgangskrav.

Alle nævnte fag skal være bestået. 

Generelle adgangskrav

Specifikke adgangskrav

  • Bestået adgangsprøve samt dansk A med eksamenskarakter på mindst 4 i både den mundtlige og skriftlige del, engelsk B og enten samfundsfag C, samtidshistorie C eller historie C

Læs om supplering, hvis du mangler fag eller niveauer:
Gymnasiale suppleringskurser (GSK)

Lokale adgangskrav

Ud over de generelle og specifikke adgangskrav er der lokale adgangskrav. De gælder kun for det enkelte uddannelsessted.

Københavns Professionshøjskole

  • Dansk A med en karakter på mindst 4,0 i mundtligt dansk og 4,0 i skriftligt dansk

Andre krav

  • Som tegnsprog- og skrivetolk skal du kunne sidde, stå og gå i længere tid adgangen
  • Du skal have normal bevægelighed i arme, hænder og fingre, og du skal vide, at ordblindhed kan være et problem

Læs mere

Generelt om de forskellige typer adgangskrav:
Adgangskrav til de videregående uddannelser

Optagelse

Du søger om optagelse på Optagelse.dk i kvote 2 og bliver optaget på baggrund af adgangsgivende eksamen, specifikke adgangskrav og bestået adgangsprøve.

Kvote 2

  • Ansøgningsfrist: 15. marts inden kl. 12.00

Udenlandsk eller international eksamen

  • Hvis du ikke har en fuld gymnasial uddannelse eller søger med international/udenlandsk gymnasial eksamen, skal du søge senest 15. marts inden kl. 12.00

Studiestart

Uddannelsen begynder i august/september. Hvis der er mulighed for at blive optaget om vinteren, vil der som regel være studiestart i januar/februar. Læs mere på uddannelsesstedets hjemmeside.

Læs mere

Uddannelsessteder

Læs mere om uddannelsen på uddannelsesstedets hjemmeside.

Uddannelsen til tegnsprogs- og skrivetolk foregår i:

Adgangskvotienter 2023

En adgangskvotient viser det laveste gennemsnit for den seneste optagelse i kvote 1. Den kan stige eller falde ved næste optagelse og må ikke forveksles med et adgangskrav.

 
 Kvote 1Standby
Københavns Professionshøjskole  
København V (Sommerstart)Kun kvote 2 

Samlet oversigt over dette års KOT-tal

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen. 

Læs mere i artiklen:
SU (Statens Uddannelsesstøtte)

Fremtidsmuligheder

Der er brug for tegnsprogstolke steder, hvor døve, døvblevne og hørende skal kommunikere med hinanden, fx i undervisningssektoren, på arbejdspladser, i forbindelse med lægebesøg og samtaler med socialrådgivere og ved forældremøder eller retssager.

Tegnsprogs- og skrivetolke er ansat ved tolkebureauer på fuldtid, deltid eller freelance eller etablerer sig som selvstændige.

Mere uddannelse

Der oprettes kurser efter behov, fx i dansktolkning, fjerntolkning og retstolkning.

Love og regler

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 6 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs om:

Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information