Bachelor-kandidat i billedkunst
Kunstnerisk uddannelse

Billedkunst - bachelor

På uddannelsen arbejder du med at udvikle din kunstpraksis og med at producere værker.

Fakta

Navn:
Billedkunst - bachelor
Andre betegnelser:
Billedkunstner, bacheloruddannelsen i billedkunst
Varighed:
3 år
Adgangskrav:
Bestået optagelsesprøve
Økonomi:
SU

Samtidig med at du udvikler din kunsteriske praksisk får du kunsthistorisk  og kulturel viden, samt materialekendskab.

Efter afsluttet uddannelse kan du fortsætte på den 2-årige kandidatuddannelse i billedkunt. Du kan også arbejde som billedkunstner, eller arbejde med formidling inden for området.

Fold alle afsnit ud

Om uddannelsen

Bacheloruddannlsen kaldes grundskolen. Grundskolen er en tværfaglig skole, hvor det primære er at støtte dig i at etablere din egen kunstpraksis. Til at understøtte dette, lærer du en række tekniske discipliner og du får viden om kunstteori og kunsthistorie. Det obligatoriske, teoretiske forløb består af undervisning i kunsthistorie og kunstteori. 

På uddannelsen kan du vælge mellem følgende skoler: Billedhuggerskolen, Malerskolen, Skolen for Mur og Rum, Skolen for Mediekunst samt Skolen for Sprog, Rum og og Skala.

Du får undervejs individuel undervisning, der skal understøtte dit arbejde, udfordre dig og give dig vejledende kritik, så du får mulighed for at udvikle dit kunsteriske arbejde bedst muligt.

Der vil også være workshops, forelæsninger, praksisgrupper, værkstedskurser og ekskursioner. Der vil blive inviteret gæsteundervisere. Der arrangeres kurser i samarbejde med Billedkunstskolernes laboratorier, der introducerer til billedkunstneriske discipliner som maleri, skulptur, keramik, video, mediekunst, lyd og foto.

På første studieår er der fokus på at indkredse og udvikle din egen atelierpraksis. Den arbejder du videre med på andet studier, hvor du samtidig skal arbejde med at forbinde din praksis med teori og historie. På tredje studieår lægges der vægt på din egen praksis og du skal samtidig lave en afsluttende undersøgelse

Bedømmelse

Hvert semester skal for at være afsluttet, bedømmes som tilfredsstillende gennemført. Det sker ved en godkendelse af din studieaktivitet samt ved deltagelse i de bedømmelser, der hører til semestret.

Bacheloruddannelsen afsluttes med udarbejdelse af et projekt eller en undersøgelse, der laves på 6. semester.

Uddannelsen giver ret til at benytte titlen Billedkunstner, BFA. Den engelske title er Bachelor of Fine Arts.

Ansøgning og optagelse

Der er ikke krav om en bestemt uddannelsesbaggrund for at blive optaget på uddannelsen.

De sproglige krav til at blive optaget er, at du skal kunne tale og forstå dansk (eller norsk eller svensk) på et niveau, hvor du kan deltage i undervisningen og de øvrige aktiviteter på skolen.

Du bliver vurderet på baggrund af en elektronisk ansøgning og indsendelse af et antal værker til bedømmelse. Du skal betale et gebyr for at ansøge.

Der er optagelse én gang årligt i februar. Der optages cirka 15-25 studerende pr. år.

Læs mere om optagelse på Kunstakademiets hjemmeside.

Om det enkelte uddannelsessted

Uddannelsen udbydes i København. 

Det Kongelige Danske Kunstakademi - Billedkunstskolerne

Skolen udbyder den 3- årige bacheloruddannelse som en tværfaglig uddannelse, der fokuserer på den kunstneriske udvikling og produktion, der foregår i et krydsfelt mellem egne undersøgelser, kunsthistorisk og kulturel viden og materialekendskab.

Der bliver lagt vægt på eksperimentering, studieteknik, research, og udfordring af processer, arbejdsmetoder, og materialebrug. Der introduceres til et bredt udvalg af praksisformer, kunstopfattelser og medier

Billedkunstskolerne udbyder også den 3-årige kandidatuddannelse i Billedkunst

Læs mere om uddannelsen på Kunstakademiets hjemmeside.

Værd at vide

Det Fynske Kunstakademi i Odense og Det Jyske Kunstakademi I Aarhus udbyder 5-årige uddannelser til billedkunstner.

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen.

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 6 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs mere om Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser.

Fremtidsmuligheder

Efter bacheloruddannelsen i billedkunst kan du læse videre på en kandidatuddannelse i Billedkunst på Kunstakademiets Billedskoler.

Du har også mulighed for at arbejde som billedkunstner efter bacheloruddannelsen og selv gå videre med din kunstneriske udvikling. Mange billedkunstnere arbejder typisk som selvstændige, hvor de udstiller og sælger egne kunstværker.

Det kan være svært for nyuddannede kunstnere at leve af at sælge deres kunst alene. Nogle billedkunstnere underviser ved siden af på fx højskoler, aftenskoler og lignende. Nogle arbejder med formidling af kunst på forskellige medier.

Læs mere om arbejdsområder og typer af job inden for kunstarbejde og undervisning på gymnasier, seminarier, højskoler mv.

Nyuddannedes beskæftigelse

Ingen tilgængelige data for uddannelsen.

Se forklaring på Nyuddannedes beskæftigelse.

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information

Inspiration

Ingen relevante arrangementer til denne uddannelse

Interviewer med mikrofon
Interviewer med mikrofon

Interview med folk under uddannelse og i job.

Mulighed for videregående uddannelse efter gymnasial eksamen.

Inspiration til valg af job og uddannelse.

Det er snart sidste chance for at søge optagelse på videregående uddannelse i kvote 1.

Zoom ind og sammenlign uddannelser.