almen voksenuddannelse, avu
Kursus

Fransk, niveau F

Du lærer at kommunikere mundtligt og skriftligt på fransk, og du får færdigheder i at samtale på fransk om dagligdags emner.

Fakta

Type:
Grundskoleniveau mv.
Varighed:
1/2 til 1 år
Adgangskrav:
Normalt 25 år
Økonomi:
Deltagerbetaling 140 til 1.380 kr. pr. fag. Særlige regler, hvis du har en videregående uddannelse. SVU og SU efter gældende regler.

Der arbejdes særligt med det skriftlige, og du lærer at skrive postkort, notitser mv. Arbejdet med udtale vil indgå i alle aktiviteter.

Tilmeld dig på Voksenuddannelse.dk.

Vis hold

Fold alle afsnit ud

Om undervisningen

For at blive bedre til at kommunikere mundtligt og skriftligt på fransk arbejder du blandt andet med:

  • Centralt fransk ordforråd
  • Udtale
  • Lytte- og samtalestrategier
  • Fransk grammatik, retskrivning og enkel sætningsopbygning
  • Forskellige typer fiktive og nonfiktive tekster om kendte emner
  • Franske kultur- og samfundsforhold

Du bruger it i forbindelse med sprogindlæring, informationssøgning og kommunikation. I forbindelse med det skriftlige arbejde bruger du elementær tekstbehandling.

Faget udbydes på VUC flere steder i landet.

Eksamen

Der afholdes ikke prøve efter fransk, niveau F.

Varighed

Fagets uddannelsestid er 45 timer.

Optagelse og adgang

Du skal normalt være fyldt 25 år. 

For at blive tilmeldt, skal du kontakte et voksenuddannelsescenter (VUC). Her får du tilbudt en samtale med en studievejleder, som vurderer, hvilket trin du skal starte på.

Find dit lokale VUC-center.

Økonomi

Der er deltagerbetaling for alle AVU-fag. Fagene dansk, dansk som andetsprog, engelsk, tysk, fransk, matematik, naturvidenskab, historie og samfundsfag koster 140 kr. pr. fag. De øvrige fag koster 1.380 kr. pr. fag.

Har du en videregående uddannelse, kan deltagerbetalingen være væsentligt højere.

Du kan som regel ikke søge Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU).

For at søge SVU skal du opfylde flere betingelser. Blandt andet må din nuværende uddannelse som hovedregel ikke være på højere niveau end en erhvervsakademiuddannelse, og den uddannelse, du søger, skal foregå på heltid.

Se alle betingelser i Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU).

Læs også om muligheden for at søge SU.

Vis hold Skjul hold

Tilgængelige hold for dette kursus.
Dato Afholdelsesform Undervisningssted
*
6. januar 2025
7. februar 2025
Fransk, F Dagundervisning 2800 Kongens Lyngby