almen voksenuddannelse, avu
Kursus

Fransk, basis

Du lærer at samtale om enkle emner på fransk og at læse og forstå små korte tekster som fx informationer på skilte og køreplaner. Du lærer også franske tal og klokken.

Fakta

Type:
Grundskoleniveau mv.
Varighed:
1/2 til 1 år
Adgangskrav:
Normalt 25 år
Økonomi:
Deltagerbetaling 130 til 1.350 kr. pr. fag. Særlige regler, hvis du har en videregående uddannelse. SVU og SU efter gældende regler.

Undervisningen giver dig mulighed for at lære at skrive korte, enkle sætninger, og du øver dig undervejs i fransk udtale.

Tilmeld dig på Voksenuddannelse.dk.

Vis hold

Fold alle afsnit ud

Om undervisningen

For at kunne kommunikere mundtligt og skriftligt på fransk arbejder du blandt andet med:

  • Grundlæggende elementer i fransk udtale
  • Grundlæggende ordforråd inden for relevante emner
  • Grundlæggende fransk grammatik, herunder ordklasser
  • Korte enkle tekster om genkendelige emner
  • Kommunikation
  • Franske kultur- og samfundsforhold

Du bruger it i forbindelse med sprogindlæring, informationssøgning og kommunikation. I forbindelse med det skriftlige arbejde bruger du elementær tekstbehandling.

Faget udbydes på VUC flere steder i landet.

Eksamen

Der afholdes ikke prøve efter fransk, basis.

Varighed

Fagets uddannelsestid er 60 timer.

Optagelse og adgang

Du skal normalt være fyldt 25 år. 

For at blive tilmeldt, skal du kontakte et voksenuddannelsescenter (VUC). Her får du tilbudt en samtale med en studievejleder, som vurderer, hvilket trin du skal starte på.

Find dit lokale VUC-center.

Økonomi

Der er deltagerbetaling for alle AVU-fag. Fagene dansk, dansk som andetsprog, engelsk, tysk, fransk, matematik, naturvidenskab, historie og samfundsfag koster 130 kr. pr. fag. De øvrige fag koster 1.350 kr. pr. fag.

Har du en videregående uddannelse, kan deltagerbetalingen være væsentligt højere.

Du kan evt. søge Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU).

For at søge SVU skal du være i arbejde og i øvrigt opfylde betingelserne. Se Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU).

Læs også om muligheden for at søge SU.

Vis hold Skjul hold

Tilgængelige hold for dette kursus.
Dato Afholdelsesform Undervisningssted
*
5. januar 2023
2. juni 2023
Fransk, Basis Fjernundervisning 6200 Aabenraa