uddannelsen til administrationsøkonom
Erhvervsakademiuddannelse

Administrationsøkonom

På uddannelsen til administrationsøkonom lærer du om, hvordan samarbejdet mellem borger og forvaltninger samt kunder og virksomheder fungerer.

Fakta

Navn:
Administrationsøkonom
Varighed:
2 år
Adgangskrav:
Gymnasial eksamen eller erhvervsuddannelse + specifikke adgangskrav
Økonomi:
SU

En administrationsøkonom fungerer i samspil med det politiske og civile samfund, og du får derfor en grundig indføring i nationale og internationale samfundsforhold. Du lærer også om den juridiske side af en forvaltning.

Som færdiguddannet kan du varetage forskellige administrative funktioner på mellemlederniveau, både i offentlige og private virksomheder og organisationer.

Fold alle afsnit ud

Om uddannelsen

Uddannelsen til administrationsøkonom retter sig mod opgaver i både det private og offentlige, og du lærer at arbejde med projektstyring, kvalitetssikring, kommunikation og organisationskultur.

Uddannelsen består af fælles obligatoriske uddannelseselementer, et korterevarende praktikophold, valgfri elementer og et afsluttende eksamensprojekt.

De obligatoriske elementer tilrettelægges inden for følgende 5 emneområder:

  • Samfundsforhold samt internationalt og nationalt samspil
  • Organisation, herunder systemet og en organisations kultur og interne samarbejde
  • Administration, herunder sagsbehandling og opgaveløsning, projektarbejde, kvalitetssikring, kommunikation m.m.
  • Jura, herunder forvaltningsret, aftaleret og personalejura
  • Økonomi, herunder samfundsøkonomi og økonomistyring

Alt i alt får du en tværgående forståelse for administrative funktioner, både i private virksomheder og i den private sektor.

Valgdelen består af et specialeforløb og et afsluttende eksamensprojekt. Du fordyber dig på specialeforløbet i et særligt interesseområde. Du kan eventuelt gennemføre det i en dansk eller udenlandsk virksomhed.

Undervisningen veksler mellem klasseundervisning, forelæsninger, gruppearbejde, øvelser, projektarbejde og opgaver. Der arbejdes både individuelt og i grupper.

Uddannelsen giver ret til at anvende betegnelsen administrationsøkonom AK. Den engelske titel er AP Graduate in Administrative Management.

Uddannelsen foregår i København, Køge, Horsens og Viborg.

Eksamen

Du afslutter uddannelsen med et virksomhedsrelateret eksamensprojekt, der også fremlægges mundtligt.

Adgangskrav

Du skal have en af følgende uddannelser for at søge om optagelse:

  • Gymnasial eksamen (stx, hf, hhx eller htx), eux eller særligt hf-forløb for fremmedsprogede (GIF), alle med engelsk C og enten matematik C eller erhvervsøkonomi C eller virksomhedsøkonomi B
  • En tilsvarende udenlandsk eller international eksamen med engelsk C og enten matematik C eller erhvervsøkonomi C eller virksomhedsøkonomi B
  • Generel kontoruddannelse eller kontoruddannelse med specialer
  • Anden erhvervsuddannelse af mindst 3 års varighed, samt engelsk C og enten erhvervsøkonomi C, virksomhedsøkonomi B eller matematik C

De specifikke adgangskrav skal være bestået.

Opfylder du ikke kravene, kan du tage de fag eller niveauer, du mangler, som supplering.

Hvis du har en gymnasial eksamen, kan du søge både i kvote 1 og kvote 2. Har du en erhvervsuddannelse, kan du kun søge i kvote 2. Se mere under Optagelse.

Optagelse

Du søger om optagelse på Optagelse.dk. Der er forskellige ansøgningsfrister for kvote 1 og kvote 2, når du har en dansk gymnasial eksamen.

Kvote 1:

  • Ansøgningsfrist: 5. juli kl. 12.00
  • Du bliver optaget på baggrund af din adgangsgivende gymnasiale eksamen. Er der flere ansøgere, end der er pladser, optager man ansøgere med de højeste karaktergennemsnit
  • Se adgangskvotienterne fra sidste optag i afsnittet Adgangskvotienter

Kvote 2:

  • Ansøgningsfrist: 15. marts kl. 12.00
  • Du bliver individuelt vurderet i forhold til både din adgangsgivende eksamen og de kvote 2-kriterier, som det enkelte uddannelsessted har fastsat. Se kriterierne på det enkelte uddannelsessteds hjemmeside

Ansøgere med en udenlandsk eller international adgangsgivende eksamen:

  • Ansøgningsfrist for kvote 1 og kvote 2: 15. marts kl. 12.00

Læs mere om optagelse generelt.

Uddannelsesstart

Uddannelsen begynder i august/september.

Adgangskvotienter 2017

En adgangskvotient viser det laveste gennemsnit for den seneste optagelse i kvote 1. Den kan stige eller falde ved næste optagelse og må ikke forveksles med et adgangskrav.

 
 Kvote 1Standby
Professionshøjskolen Metropol / Metropolitan UC  
København N (Sommerstart)AO 
Erhvervsakademi Sjælland  
Køge (Sommerstart)AO 
Erhvervsakademi Dania  
Viborg (Sommerstart)AO 
Horsens (Sommerstart)AO 

AO: Alle optaget

Samlet oversigt over dette års KOT-tal

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen.

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 5 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs mere om Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser.

Fremtidsmuligheder

Alle virksomheder og organisationer - både private og offentlige - har brug for personer, der kan håndtere den administration, sagsbehandling, udvikling, kvalitetssikring og personalestyring, som er en del af enhver virksomhed.

Uddannelsen sigter mod job på mellemlederniveau.

Mere uddannelse

Der er mulighed for at videreuddanne sig med blandt andet diplomuddannelser i offentlig forvaltning og administration.

Som administrationsøkonom kan du få merit på uddannelsen til professionsbachelor i offentlig administration.

Der kan også være mulighed for at få merit for visse fag på den erhvervsøkonomiske bacheloruddannelse (HA) på Aalborg Universitet.

Vær opmærksom på at du udover din meritgivende uddannelse også skal opfylde adgangsbetingelserne til den uddannelse, du søger ind på. Det vil som oftest sige en gymnasial uddannelse samt de specifikke adgangskrav til uddannelsen. Se Merit mellem de videregående uddannelser.

Nyuddannedes beskæftigelse

Figuren viser beskæftigelsen for nyuddannede (2013-15) fordelt på brancher.

Den største andel af de ret få nyuddannede (under 250) er beskæftiget i den offentlige sektor samt som freelancere og vikarer.

Kategorien Andre omfatter få ansættelser i 50 brancher, herunder Grundskoler, Telekommunikation samt Internethandel.

Se forklaring på Nyuddannedes beskæftigelse.

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information

Inspiration

Ingen relevante arrangementer til denne uddannelse

Interviewer med mikrofon
Interviewer med mikrofon

Interview med folk under uddannelse og i job.

Mulighed for videregående uddannelse efter gymnasial eksamen.

Inspiration til valg af job og uddannelse.

Erhvervsakademiuddannelser er 2-årige videregående uddannelser.

Zoom ind og sammenlign uddannelser.