HD 1. del, den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse
Diplomuddannelse

HD 1. del, det erhvervsøkonomiske grundforløb

HD er en videregående uddannelse inden for ledelse og erhvervsøkonomi, der bl.a. giver viden om samfundsøkonomi og erhvervsret.

Fakta

Navn:
HD 1. del, den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse
Type:
Diplomuddannelse
Varighed:
2 år på deltid
ECTS:
60
Adgangskrav:
Gymnasial uddannelse
Økonomi:
Deltagerbetaling på ca. 33.000-45.000 kr. SVU kun i særlige tilfælde

Du får desuden undervisning i de teorier og metoder, der knytter sig til de enkelte områder. HD er opdelt i en 1. del og en 2. del. HD 1. del er et erhvervsøkonomisk grundforløb, der kvalificerer dig til optagelse på HD 2. del.

Uddannelsen henvender sig til dig, som ønsker muligheden for at supplere dine erhvervserfaringer med en teoretisk uddannelse og opnå kompetencer inden for ledelse, økonomi og organisation.

Fold alle afsnit ud

Om uddannelsen

HD 1. del er et erhvervsøkonomisk grundstudium, der giver adgang til at læse videre på HD 2. dels specialer. Du får indsigt i teorier og metoder inden for de samfundsvidenskabelige grunddiscipliner.

HD 1. del består af seks fagmoduler, der hver strækker sig over et eller to semestre. De kan læses som et samlet forløb over fire semestre eller som enkeltfag.

De fire semestre er bygget op af en række fagmoduler, som er fordelt på følgende måde:

  • 1. semester: erhvervsøkonomi og dataanalyse
  • 2. semester: samfundsøkonomi og erhvervsøkonomi
  • 3. semester: erhvervsret/erhvervsjura, valgfag 1 og erhvervsøkonomisk metode
  • 4. semester: projekt og valgfag 2

Der udbydes skiftende valgfag, som kan ses på institutionernes hjemmesider.

Undervisningen er tilrettelagt over to aftener om ugen, men der kan også være mulighed for undervisning lørdage og i weekender samt fjernundervisning. Se holdinformationen eller spørg på uddannelsesstedet.

Uddannelsen kan udbydes af

Eksamen

Der afholdes prøve efter hvert modul. Hele uddannelsen afsluttes med en eksamen.

Fagoversigt

På HD 1. del kan følgende moduler blive udbudt:

  • Erhvervsøkonomi (15 ECTS), som giver indsigt i centrale erhvervsøkonomiske teorier og metoder i forbindelse med drift og ledelse af virksomheder og selskaber.
  • Dataanalyse (5 ECTS), som giver viden om og forståelse for statistiske begreber, metoder og modeller. Du får øvelse i at gennemføre analyser ved anvendelse af relevant software.
  • Samfundsøkonomi (10 ECTS), som indeholder makroøkonomi med erhvervs- og samfundsbeskrivelse samt mikroøkonomi. Du får her indsigt i de samfundsøkonomiske rammebetingelser, som virksomhederne opererer under.
  • Erhvervsret (5 ECTS), som indeholder emnekredsene retssystemet (herunder bl.a. EU), retskilder og juridisk metode, virksomhedens aftaler samt virksomhedens hæftelse og skadeforvoldelse.
  • Erhvervsøkonomisk metode (5 ECTS), som udvikler din metodebevidsthed og giver kompetencer til at løse praktiske, erhvervsøkonomiske problemer på en systematisk måde. Metodefaget er tæt knyttet til dit afsluttende projektarbejde på HD 1. del.

Du afslutter uddannelsen med et projektarbejde, der har et omfang af 10 ECTS. Formålet med dette er bl.a. at udvikle din metodebevidsthed og evne til at anvende relevante teorier, modeller og metoder i forbindelse med løsning af komplekse erhvervsøkonomiske problemstillinger.

Derudover rummer forløbet to valgfag, der hvert skal have et omfang af 5 ECTS. Udbuddet af valgfag kan skifte fra institution til institution.

Eksempler på valgfag kan være:

  • Strategi
  • Udvidet erhvervsret
  • Serviceøkonomi
  • Offentlig økonomi
  • International økonomi og business
  • Forhandlingsteknik
  • It og økonomi
  • Videregående erhvervsjura

Varighed

HD 1. del hører under åben uddannelse og er tilrettelagt som deltidsuddannelse over 2 år.

Forløbet svarer til 1 års fuldtidsstudium og har et omfang af 60 ECTS.

Hvert enkelt fag strækker sig over et eller to semestre.

Optagelse og adgang

For at blive optaget på uddannelsen skal du have en gymnasial uddannelse eller en relevant uddannelse på mindst samme niveau.

Det anbefales desuden, at du har matematik på B-niveau, men det er ikke et optagelseskrav.

Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du eventuelt optages på dispensation. Kontakt uddannelsesstedet.

Økonomi

Der er deltagerbetaling. En samlet HD 1. del koster fra 33.000 til 45.000 kr.

Deltagerbetalingen kan variere. Prisen pr. modul afhænger bl.a. af antal ECTS og af undervisningsformen, herunder om undervisningen tilbydes som dag-, aften- eller fjernundervisning. Find information om det aktuelle udbud under Vis hold nederst på siden.

Du kan kun søge Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) i særlige tilfælde.

For at søge SVU skal du være i arbejde og i øvrigt opfylde betingelserne. Se Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU).

Læs om eventuelle muligheder for at deltage i uddannelsen som forsikret ledigkontanthjælpsmodtager eller revalidend.

Kvalifikationsniveau

HD 1. del udgør et selvstændigt grundforløb, der sammen med HD 2. del kan placeres på niveau 6 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen. Læs mere om Kvalifikationsniveauer for videregående voksenuddannelser.

Fremtidsmuligheder

En bestået HD 1. del kan give adgang til en HD 2. del. På HD 2. del vælger du at specialisere dig inden for et område.

Der findes specialer inden for

Uddannelsens veje

Inspiration

hvad er voksenuddannelse?
hvad er voksenuddannelse?

Læs mere om, hvad voksenuddannelser er, og hvad de kan bruges til.

Foto af projektarbejde
Foto af projektarbejde

Diplomuddannelserne er videreuddannelse for voksne. Læs mere om niveau, struktur mv.

IKV til AU og diplom
IKV til AU og diplom

Vurdering af kompetencer til akademi- og diplomuddannelser.