civilingeniør i regulering og automation
Kandidatuddannelse

Regulering og automation

Kandidatuddannelsen, der foregår på engelsk, handler om metoder til regulering og automation af komplekse mekaniske og elektriske systemer.

Fakta

Navn:
Teknisk videnskab (civilingeniør) i regulering og automation
Andre betegnelser:
Control and Automation
Varighed:
2 år
Adgangskrav:
Relevant bacheloruddannelse
Økonomi:
SU

Du får viden om det teoretiske grundlag for og brugen af styring og modelbaseret regulering, fejlhåndtering, datanetværk, distribuerede systemer og modellering.

Som færdiguddannet civilingeniør vil du kunne arbejde som udvikler, rådgiver eller leder i virksomheder, der benytter styring og regulering i deres produkter. Det kan fx være i produktionsvirksomheder, robot-, elektronik-, vindmølle- eller procesindustrien, i energiforsyningsselskaber og i rådgivende virksomheder.

Fold alle afsnit ud

Om uddannelsen

På kandidatuddannelsen i regulering og automation, lærer du om robust og optimal regulering, fejltolerante systemer, matematisk modellering af mekaniske og termiske systemer, styring af komplekse processor mv.

Det kan fx være i relation til vindmøller, droner, robotter, varme- og kølestyring til industrien og udvikling af mikrosatellitter.

Du får undervisning i emner inden for følgende områder:

  • Netværk og distribuerede processer, der fx kan handle om handle om at designe et netværk, der skal bruges til at kommunikationen mellem instrumentbrættet og gearkassen i en bil
  • Modellering og regulering, der handler om automatisering af systemer som vindmøller, staldventilation, skibsantenner, kølediske, robotter, satellitter mv.
  • Autonome systemer, hvor du lærer at gøre systemer mere intelligente, så de kan klare forskellige situationer uden at svigte

Der er mulighed for at tage et semester ved et udenlandsk universitet eller et praktikophold i en virksomhed.

Undervisningen veksler mellem forelæsninger, holdundervisning, gruppearbejde og selvstændigt projektarbejde. Al undervisning foregår på engelsk.

Uddannelsens engelske betegnelse er Control and Automation.

Du afslutter kandidatuddannelsen med et speciale, der typisk varer ½ år og giver titlen cand.polyt.

Adgangskrav

For at blive optaget på kandidatuddannelsen skal du have en relevant bacheloruddannelse.

Se adgangskravene under Om uddannelsen på det enkelte universitet.

Om uddannelsen på det enkelte universitet

Uddannelsen foregår i Aalborg.

Aalborg Universitet (AAU)

AAU udbyder regulering og automation som en 2-årig kandidatuddannelse.

Du kan læse mere om uddannelsen i uddannelsesstedets studieguide.

Læs eventuelt om studiestrukturen i artiklen om Aalborg Universitet.

Adgangskrav
For at blive optaget på kandidatuddannelsen skal du have en relevant bacheloruddannelse. Følgende uddannelser giver adgang til kandidatuddannelsen:

  • Bacheloruddannelse i elektronik og it
  • Bacheloruddannelse i internetteknologier og computersystemer
  • Bacheloruddannelse i energi
  • Bacheloruddannelse i robotteknologi
  • Diplomingeniøruddannelse i bæredygtig energiteknik
  • Diplomingeniøruddannelse i elektronik og datateknik
  • Diplomingeniøruddannelse i elektronik

Du skal desuden have engelskkundskaber svarende til minimum engelsk B. Vær opmærksom på, at der fra 2020 kan være minimumskrav til karaktergennemsnittet i engelsk. Se mere på uddannelsesstedets hjemmeside.

Har du en anden bacheloruddannelse, kan du se dine muligheder for optagelse på uddannelsesstedets hjemmeside.

Optagelse på kandidatuddannelsen sker via universiteternes fælles ansøgningsportal. Læs mere om ansøgningsfrist og optagelse på www.aau.dk.

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen.

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 7 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs mere om Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser.

Fremtidsmuligheder

Som færdiguddannet civilingeniør vil du kunne arbejde som udvikler, rådgiver eller leder i virksomheder, der benytter styring og regulering i deres produkter. Det kan fx være i produktionsvirksomheder, robot-, elektronik-, vindmølle- eller procesindustrien, i energiforsyningsselskaber og i rådgivende virksomheder.

Du kan også arbejde med forskning på forskningsinstitutioner eller i store virksomheder.

Læs mere om arbejdsområder og typer af job inden for ingeniørarbejde, systemudvikling, programmering og design og forskning og universitetsundervisning.

Du kan komme til at arbejde som forsker bl.a. ved at søge en ph.d.-uddannelse inden for dit område.

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information