civilingeniør i lyd og musikteknologi
Kandidatuddannelse

Sound and Music Computing

På kandidatuddannelsen kommer du bl.a. til at beskæftige dig med lydbehandling samt musikopfattelse og kognition.

Fakta

Navn:
Teknisk videnskab (civilingeniør) i Sound and Music Computing
Andre betegnelser:
Lyd- og musikteknologi
Varighed:
2 år
Sprog:
Engelsk
Adgangskrav:
Relevant bacheloruddannelse
Økonomi:
SU

Du vil på både et praktisk og et teoretisk niveau få viden om datamodellering, signalbehandling, mønstergenkendelse, lydteknik og lydopfattelse. Du lærer om digitale lydeffekter og signalanalyse, samt om den måde som mennesker opfatter lyd- og musiksignaler på.

Som færdiguddannet civilingeniør kan du arbejde med udvikling og test af programmer og udstyr til behandling af lyd, produktion af lyd samt udvikling af forretningsmuligheder og -koncepter inden for lyd og musik.

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Indhold

På uddannelsen får du undervisning i de grundlæggende elementer i lyd- og musikteknologi. Du lærer om lydbehandling, musikopfattelse og kognition samt statistisk analyse og mønstergenkendelse (fx talegenkendelse), og du får indsigt i realtidsinteraktion og -performance samt i analyse af lyd- og musiksignaler.

Undervisning på andre kandidatuddannelser

Du har også mulighed for at følge undervisning på andre kandidatuddannelser, som kan bidrage til din profil. Det kan fx være medialogi, produkt- og designpsykologi, akustik eller musik.

Titel

Kandidatuddannelsen giver den akademiske titel cand.polyt. Uddanelsens engelske titel er Master of Science (MSc) in Engineering (Sound and Music Computing).

Undervisning

Undervisningen veksler mellem forelæsninger, holdundervisning og projektarbejde.

Sprog

Al undervisning foregår på engelsk.

Udlandsophold

Der er i løbet af uddannelsen mulighed for at vælge et ophold i udlandet.

Eksamen

Du afslutter kandidatuddannelsen med et speciale, der typisk varer ½ år.

Adgangskrav

For at blive optaget på kandidatuddannelsen skal du have en adgangsgivende bacheloruddannelse.

Der kan derudover være krav om sprogfærdigheder. Sprogkravene er lokale og gælder kun for det enkelte uddannelsessted.

Læs mere

Du kan se de konkrete adgangskrav på uddannelsesstedernes hjemmesider:

Adgangskrav på Aalborg Universitet (aau.dk)

Optagelse

Optagelse på kandidatuddannelsen sker via universiteternes fælles ansøgningsportal.

Der er ingen koordinering af ansøgninger på tværs af universiteterne. Det betyder, at man kan søge optagelse og blive tilbudt plads på flere kandidatuddannelser.

Søg optagelse (dans.stads.dk)

Ansøgningsfrist

  • Studiestart sommer (1. september): 1. marts 
  • Studiestart vinter (1. februar): 15. oktober

Ikke alle uddannelser har studiestart både sommer og vinter.

Læs mere

Ansøgning og optagelse på Aalborg Universitet (aau.dk)

Uddannelsessteder

Læs mere om uddannelsen på uddannelsesstedets hjemmeside.

Kandidatuddannelsen i Sound and Music Computing foregår i:

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen. Læs mere i artiklen:

SU (Statens Uddannelsesstøtte)

Fremtidsmuligheder

Uddannelsen giver dig adgang til at arbejde med udvikling og test af programmer og udstyr til behandling af lyd, produktion af lyd og udvikling af forretningsmuligheder og -koncepter inden for lyd og musik.

Arbejdsområder

Læs mere om arbejdsområder og typer af job inden for: 

Ingeniørarbejde

Mere uddannelse

Du kan komme til at arbejde som forsker ved bl.a. at søge en ph.d.-uddannelse inden for dit område.

Læs om ph.d.-uddannelse

Love og regler

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 7 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs om:

Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information