enkeltfag på Aarhus Universitet
Universitetsuddannelse

Didaktik (musikpædagogik) på deltid (enkeltfag på AU)

Uddannelsen handler om musikpædagogik i bred forstand, det vil sige musikundervisning og –uddannelse, musikalsk læring og dannelse i enhver form.

Fakta

Navn:
Didaktik (musikpædagogik) på deltid
Type:
Universitetsuddannelse
Varighed:
2,5 - 5 år på deltid
ECTS:
120
Adgangskrav:
Bachelor- eller professionsbacheloruddannelse
Økonomi:
Deltagerbetaling. SVU kun i særlige tilfælde

Deltidsuddannelsen i didaktik (musikpædagogik) er på kandidatniveau og belyser ved hjælp af perspektiver fra andre videnskabelige discipliner grundlæggende og aktuelle spørgsmål om musiks betydning for menneske og samfund. Uddannelsen fokuserer på, hvordan musikundervisning og musikalsk læring kan begrundes, tilrettelægges, gennemføres og evalueres.

Du vil som færdiguddannet kunne praktisere og udvikle musikpædagogik som teoretisk og praktisk fagområde, og du vil kunne specialisere dig inden for et bredt beskæftigelsesområde.

Fold alle afsnit ud

Om undervisningen

Kandidatuddannelsen i didaktik (musikpædagogik) på deltid består af en række obligatoriske fag af et omfang på 80 ECTS, valgfag af et omfang på 10 ECTS og et speciale på 30 ECTS.

Du får på uddannelsen indsigt i den nyeste internationale forskning inden for musikpædagogik, og du opnår færdigheder i at anvende metoder til musikpædagogisk forskning og udviklingsarbejde.

Uddannelsen retter sig mod dig, der fx har en konservatorieuddannelse eller en læreruddannelse med musik  og gerne vil bygge nogle mere didaktiske eller teoretiske elementer ovenpå.

I løbet af uddannelsen vil du kunne fordybe du dig i områder, som har din særlige interesse.

Undervisningen foregår som samlæsning med fuldtidsstuderende.

Uddannelsen kan udbydes af Aarhus Universitet i København.

Eksamen

Hvert fagelement afsluttes med en skriftlig eksamen eller en anden form for bedømmelse.

Uddannelsen afsluttes med kandidatspecialet.

Bemærk, at uddannelsen også kan tages som en gratis fuldtidsuddannelse på 2 år.

Fagoversigt

Deltidsuddannelsen indeholder følgende områder:

  • Almen didaktik
  • Musikdidaktik
  • Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde
  • Musikpædagogik, menneske og samfund
  • Musikpædagogiske problemstillinger i praksis
  • Speciale

Hertil kommer en række valgfag.

Optagelse og adgang

For at blive optaget på kandidatuddannelsen på deltid skal du have en bacheloruddannelse i musik/musikvidenskab . Andre uddannelser kan også give adgang. Læs mere på universitetets hjemmeside.

Det er muligt at søge dispensation, hvis du ikke opfylder de generelle adgangskrav. Kontakt uddannelsesstedet for yderligere information.

Ansøgningsfrist for fag i efteråret er primo maj, for fag i foråret medio november.

Uddannelsen begynder i september.

Økonomi

Du skal betale for at deltage i uddannelsen. Prosen er 600 kr. pr. ECTS.

Du kan som regel ikke søge Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU).

For at søge SVU skal du opfylde flere betingelser. Blandt andet må du ikke have en videregående uddannelse. Samtidig skal den uddannelse, du søger, foregå på heltid.

Se alle betingelser i Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU).

Læs desuden om dine muligheder for uddannelse som ledig eller revalidend.

Vis hold Skjul hold

Tilgængelige hold for dette kursus.
Dato Afholdelsesform Undervisningssted
*
1. september 2024
31. januar 2025
Didaktik musikpædagogik, Musikdidaktik Fleksibel undervisning 2400 København NV
*
1. september 2024
31. januar 2025
Didaktik musikpædagogik, Praksisprojekt Fleksibel undervisning 2400 København NV
*
1. september 2024
31. januar 2025
Didaktik musikpædagogik, Projektmodul Fleksibel undervisning 2400 København NV
*
1. september 2024
31. januar 2025
Didaktik musikpædagogik, Speciale Fleksibel undervisning 2400 København NV