lærings- og oplevelsesteknologi
Bacheloruddannelse

Lærings- og oplevelsesteknologi

På uddannelsen i lærings- og oplevelsesteknologi lærer du bl.a. at udvikle løsninger til intelligent genoptræning, interaktive oplevelsesparker og spil til smartphones.

Fakta

Navn:
Teknisk videnskab (civilingeniør) i lærings- og oplevelsesteknologi
Varighed:
3 år
Adgangskrav:
Gymnasial eksamen + specifikke adgangskrav
Økonomi:
SU

Du lærer fx om, hvordan man ved hjælp af mikroprocessorer, lys, lyd, kunstig intelligens og anden robotteknologi kan gøre materialer mere levende og intelligente.

Efter bacheloruddannelsen kan du læse videre på en kandidatuddannelse og blive civilingeniør. Du vil som færdiguddannet have jobmuligheder i forskellige brancher, både i private virksomheder og inden for den offentlige sektor.

Fold alle afsnit ud

Om uddannelsen

Uddannelsen kombinerer ingeniørvidenskab inden for softwareprogrammering og hardwareudvikling med læring, interaktionsdesign og medievidenskab. Du lærer at designe og udvikle spil, robotter, hjemmesider og apps med fokus på leg, læring, oplevelse og interaktion.

Du får en indgående viden om læring og teknologi, der sætter dig i stand til at arbejde med udvikling af nye forbedrede produktioner, læremidler og oplevelser som fx interaktive spil, undervisningsplatforme til virksomheder eller hjælpemidler til mobiltelefoner.

Du får kompetencer inden for følgende områder:

  • Spildesign, -programmering og -grafik
  • Interaktionsdesign og brugertest
  • Brugerundersøgelser og indsamling af data
  • Robotter og fysiske prototyper
  • Læringsprogrammer og legegenstande
  • Brugerinddragelse og udviklingsprocesser

Undervisningen veksler mellem forelæsninger, individuelt arbejde, gruppearbejde, feltarbejde og projektarbejde evt. i samarbejde med virksomheder.

Du afslutter bacheloruddannelsen med et bachelorprojekt. Bacheloruddannelsen giver den akademiske titel BSc.

Adgangskrav

For at blive optaget på bacheloruddannelsen skal du have bestået en af følgende:

  • En gymnasial eksamen (stx, hf, hhx, htx eller eux)
  • En tilsvarende udenlandsk eller international gymnasial eksamen

Er du startet på hf efter 1. august 2017, skal du have en udvidet fagpakke for at blive optaget.

Det samme gælder, hvis du efter 1. august 2017 er startet på et merkantilt eux-forløb og søger optagelse på baggrund af eux 1. del.

Hvis du ikke har en gymnasial uddannelse men fx en erhvervsuddannelse, kan du tage et adgangskursus til ingeniøruddannelserne.

Specifikke adgangskrav er:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik A
  • Enten fysik B eller geovidenskab A

Alle de krævede fag skal være bestået. Kravet gælder optagelse i såvel kvote 1 som kvote 2.

Opfylder du ikke de specifikke krav, kan du tage de fag eller niveauer, du mangler, som supplering.

Hvis du har en gymnasial eksamen, kan du søge både i kvote 1 og kvote 2. Har du et adgangskursus til ingeniøruddannelserne, kan du kun søge i kvote 2. Se mere under Optagelse.

Optagelse

Du søger om optagelse på Optagelse.dk. Der er forskellige ansøgningsfrister for kvote 1 og kvote 2, når du har en dansk gymnasial eksamen.

Kvote 1:

  • Ansøgningsfrist: 5. juli kl. 12.00
  • Du bliver optaget på baggrund af din gymnasiale eksamen. Er der flere ansøgere, end der er pladser, optager man ansøgere med de højeste karaktergennemsnit
  • Se adgangskvotienterne fra sidste optag i afsnittet Adgangskvotienter

Kvote 2:

  • Ansøgningsfrist: 15. marts kl. 12.00
  • Du bliver individuelt vurderet i forhold til de kvote 2-kriterier, som det enkelte uddannelsessted har fastsat. Se kriterierne på det enkelte uddannelsessteds hjemmeside

Ansøgere med en udenlandsk eller international adgangsgivende eksamen:

  • Ansøgningsfrist for kvote 1 og kvote 2: 15. marts kl. 12.00

Læs mere om optagelse generelt.

Om uddannelsen på det enkelte universitet

Uddannelsen foregår i Odense.

Syddansk Universitet (SDU)

SDU udbyder lærings- og oplevelsesteknologi som en 3-årig bacheloruddannelse.

SDU udbyder også en kandidatuddannelse i lærings- og oplevelsesteknologi.

Du kan læse mere om bacheloruddannelsen i uddannelsesstedets studieguide.

Om vurdering af ansøgere i kvote 2 se www.sdu.dk.

Læs eventuelt om studiestrukturen i artiklen om Syddansk Universitet.

Adgangskvotienter 2018

En adgangskvotient viser det laveste gennemsnit for den seneste optagelse i kvote 1. Den kan stige eller falde ved næste optagelse og må ikke forveksles med et adgangskrav.

 
 Kvote 1Standby
Syddansk Universitet  
Odense M (Sommerstart)AO 

AO: Alle optaget

Se antal optagne, antal ansøgere mv.

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen.

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 6 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs mere om Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser.

Fremtidsmuligheder

Med en bacheloruddannelse i lærings- og oplevelsesteknologi kan du læse videre på en kandidatuddannelse inden for det teknisk videnskabelige område. Du kan bl.a. komme ind på kandidatuddannelsen i lærings- og oplevelsesteknologi.

Bemærk: Der findes ikke en samlet liste over mulige kandidatuddannelser.

Uddannelsen giver dig fremtidige jobmuligheder både inden for den private og den offentlige sektor, hvor du bl.a. kan arbejde med teknologiske aspekter af forretningsudvikling og dannelse, formidling, rådgivning og projektledelse.

Du vil også kunne arbejde i generelle systemudviklingsjob med fokus på brugerinteraktion og softwareudvikling af robotteknologiske systemer.

Læs mere om arbejdsområder og typer af job inden for ingeniørarbejde og systemudvikling, programmering og design.

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information