Uddannelsen henvender sig til personer med dansk som andetsprog, om arbejder inden for de jobområder, hvor der tilbydes AMU-uddannelser.
Fakta
- Navn:
- Dansk som andetsprog for F/I, udvidet niveau
- Type:
- Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)
- Varighed:
- 40 dage (max.).
- Adgangskrav:
- Normalt ingen, dog enkelte undtagelser
- Økonomi:
- Deltagerbetaling 124 - 186 kr. pr. dag. Mulighed for VEU-godtgørelse
- FKB-nr.:
- 2270
- Fagkode:
- 45569-
-
Mål
Deltagerne har et godt kendskab til relevant specifikt fagsprog og behersker i store træk anvendelsen heraf i mundtlig og skriftlig kommunikation om fagområdets centrale begreber, fx materialer, maskiner, udstyr og arbejdsprocesser. Deltagerne har et godt kendskab til alment fagsprog og behersker i store træk anvendelsen heraf i mundtlig og skriftlig kommunikation om almene processer, handlinger, tilstande og egenskaber inden for fagområdet. Heri indgår anvendelse af relevante begreber inden for regning, matematik, naturfag samt forskellige afbildningsformer. Deltagerne har et godt kendskab til det danske sprogs grammatik og behersker i store træk anvendelsen heraf i den faglige og almene kommunikation. Deltagerne kan selvstændigt kommunikere på dansk om planlægning og udførelse af arbejdsprocesser, og de kan søge og formidle relevant information, blandt andet ved hjælp af IT. Deltagerne kan anvende deres flerkulturelle kompetencer til at handle relevant og selvstændigt i forhold til det danske arbejdsmarked og branchens arbejdspladskultur. Deltagerne har et bredt kendskab til det danske arbejdsmarked og uddannelsessystem og kan indgå aktivt og selvstændigt i job og eventuel yderligere uddannelse. Uddannelsen er for personer, der har dansksproglige forudsætninger svarende til, at de som minimum har bestået "Prøve i Dansk 2", jf. danskuddannelse efter Lov om danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. På det udvidede niveau er deltagernes generelle ordforråd bredt, og deres mundtlige og skriftlige kommunikation er præget af en relativ høj grad af kompleksitet og korrekthed i dagligdags kommunikationssituationer. I denne arbejdsmarkedsuddannelse lægges der vægt på alle fire elementer inden for sproglig kompetence: lytte, tale, læse og skrive.
Økonomi
AMU-kurser koster normalt mellem 108 og 184 kr. pr. dag i deltagerbetaling. Enkelte kurser i fx sprog og it dog op til 272 kr. pr. dag. På det pædagogiske område og på social- og sundhedsområdet er der som hovedregel ingen deltagerbetaling.
Deltagerbetalingen kan desuden afhænge af din uddannelsesbaggrund, og den kan bortfalde i en række tilfælde, se Økonomi under AMU.
Det enkelte uddannelsessted kan oplyse mere om de økonomiske vilkår under en AMU-uddannelse.
Du kan søge VEU-godtgørelse til at dække tab af arbejdsindtægt, hvis du opfylder betingelserne. Søger du VEU-godtgørelse, må undervisningen ikke være tilrettelagt som fjernundervisning.